Troldel - En af favoritterne

Skulle jeg kun have en håndfuld forskellige buske i haven, ville troldel, fothergilla, absolut være en af dem.

Vi har haft busken i haven i mange år, men den er langsomtvoksende, hvilket vel er en fordel i en gammel have som vores. Den er ikke ret meget over 1 m i højden, men den har en bred vækst. Her i haven vokser den i fuld sol på en tør og sandet jord. Det til trods klarer den sig fint.

Troldel tiltrækker sig altid opmærksomhed, når den blomstrer. Den får de smukkeste cremehvide blomster i maj måned. Blomsterne er meget holdbare.

Om sommeren fører den en ret anonym tilværelse. Men om efteråret tiltrækker den sig igen opmærksomhed. Den får de flotteste røde og gule høstfarver, et sandt festfyrværkeri. Og så kan man glæde sig over farverne i lang tid, da den taber bladene sent.

Troldel fortjener absolut en fremtrædende plads i haven.

Der må være en kant

Nogle haveejere går ind for lige linjer og vinkelrette hjørner, andre er mere til de runde og bløde former. Nogle blander det lige og det runde. Om det afspejler ejernes karaktertræk skal være usagt. I givet fald er vi temmelig kantede!

De bløde former er ofte lavet på den måde, at haveejeren lægger vandslangen ud, lader den bugte sig lidt og derefter stikker kanten af. Hvorimod de lige kanter bliver lavet efter en snor, for skal kanterne være lige, dur det ikke, at der kommer små buer eller skævheder. I vores have er linjerne lige, og de fleste vinkler er 90 grader.

Nogle steder i haven er linjerne meget synlige, som her hvor bundplanterne er lave og er skarpt adskilte fra græsset. Bundplanterne er guldjordbær, waldsteinia. De lige linjer og den ensartede bundbeplantning er med til at give haven et roligt udtryk. Kanterne bliver hugget af efter en snor, men der er ikke meget arbejde ved det, for græs og bunddække "respekterer" i det store og hele hinanden og vokser ikke ind imellem hinanden.

Andre steder får stauderne lov til at brede sig ud over kanterne. Det giver et mere frodigt udtryk, og man tænker ikke så meget over linjerne.

Jeg synes, det er skønt, at haver er forskellige, og jeg kan lide både det runde og det lige.

En efterårstur til Geografisk Have og Minibyen i Kolding

En dag i efterårsferien gik turen til Geografisk Have i Kolding. Det er en skøn have, og selvom vi er midt i efteråret, er der fortsat meget at se.

Georginerne blomstrede helt overdådigt, og nogle af havens buske og træer havde fået efterårsfarver. Og så faldt jeg helt og aldeles for de røde frugter på kinesisk kornel. Her kommer en serie indtryk fra haven.

Hanne Varming har lavet den dejlige skulptur "Amalie med kat".

Her er frugterne på kinesisk kornel, cornus kousa var. sinensis. Frugterne er store og lysende røde, og de har en meget flot overflade. Efter hvad jeg har læst mig til, skulle de kunne bruges til syltetøj.

I et hjørne af Geografisk Have ligger Kolding Miniby. Her er foreløbig opført modeller af 350 huse i Kolding, som de så ud i perioden 1860-1870. Husene er bygget i forholdet 1:10. Det er et imponerende stykke arbejde, minibyggerne er i gang med.

 

 

Nemmere kan det næsten ikke være

Billedet her har jeg tidligere vist på bloggen i forbindelse med et indlæg om kantplanter. Billedet er taget i juni, og planten er storkenæb "Rose Clair".

Forleden var jeg i haven med fotoapparatet, og jeg fotograferede bedet igen. Der er fortsat blomster, dog ikke helt så mange som for 4 måneder siden, og bladene står friske og grønne.

Planterne har blomstret uafbrudt siden starten af juni, og de er ikke blevet klippet ned i sommerens løb. De står så tæt, at der ikke kommer ukrudt. Kantspaden har været i brug et par gange først på sæsonen, for at tæmme græsset og tilfredsstille min ordenssans! Vores jord er tør, så der er blevet vandet lidt med siveslangen. Når planterne visner ned om vinteren, bliver bedet lidt kedelig at se på. Til gengæld står bambusserne bagved jo grønne. Om foråret får de visne storkenæb lov at blive liggende på jorden, for der kommer hurtigt nye skud op og dækker.

Nemmere kan det næsten ikke være. Og selvom jeg holder meget af at arbejde i haven, gør det jo ikke noget, at der er bede, der stort set kan passe sig selv.

Cd skiver i æbletræet

Vi har nogle meget kvalitetsbevidste solsorte i haven. De elsker vore æbler, og de finder altid de største og mest røde.

Vores æbletræ af sorten Rød Ananas har haft rigtig mange æbler i år, så der blev både til mennesker og fugle. Men vi har et espalieræbletræ af sorten Elstar. Det blev plantet for 3 år siden, så der er ikke så mange æbler på træet endnu. Æblerne er knap nok modne, men de ser rigtig gode ud, og vi har ikke spor lyst til at dele dem med fuglene.

Jeg plejer at vikle en form for sløjfer af stanniol om grenene, for at skræmme fuglene væk. Det har også virket, men da stanniol er hårdt for miljøet, da der går meget energi til fremstillingen, er jeg ikke så glad for at bruge det. I år har jeg derfor hængt gamle cd skiver op i grenene.Skiverne reflekterer sollyset, og det skulle kunne holde fuglene væk. Det må komme an på en prøve!