Verdens bedste bunddækkeplante

Ja, det er da noget af en udmelding. Vi har mange gode bunddækkeplanter i haven, men der er navnlig en, som jeg gerne vil fremhæve. Det drejer sig om guldjordbær, waldsteinia ternata.

Guldjordbær breder sig ved udløbere og kan hurtigt danne et tæt tæppe, som ikke levner ukrudtet mange chancer. Planten stiller ikke de store krav. På skyggefulde steder trives den fint på vores tørre sandjord. Den kan også vokse i sol, men så hænger bladene lidt, hvis det bliver for tørt.

Guldjordbær er stedsegrøn. Den kan dog godt komme til at se lidt vintertræt ud, men allerede tidligt om foråret skyder nye blade frem. Billedet herunder er taget midt i april.

I maj kommer der gule blomster. Det er mest de unge planter, der blomstrer. Ældre planter blomstrer kun sparsomt. Men det kan jo have sine fordele, hvis man ikke er så begejstret for gule blomster!

I vores have vokser planten flere steder under buske og træer, og den afgrænses af græsstier og græsplænen.

Overgangen mellem græs og guldjordbær bliver hugget af med kantspaden 2-3 gange i løbet af en sæson. Det er forholdsvis hurtigt gjort, da guldjordbærrene lukker af for græsset. Og græsset lader ikke guldjordbærrenes udløbere få fodfæste.

Til slut lige et par billeder af noget helt andet. På søndag er det jo 1. søndag i advent, og jeg har sat en adventsdekoration på havebordet.

Den består i al sin enkelhed af 4 marmeladeglas. Lidt strandsand er fyldt i glassene, og ovenpå er der sat fyrfadslys. Tallene, som vist er lavet af porcelæn, er købt billigt hos Søstrene Grene. De er bundet til glassene med sort opbindingssnor. Omkring glassene er der lagt et par grangrene. Hvis ikke man vil have snavs og regnvand i glassene, kan man jo bare sætte lågene på, når de ikke er i brug.

Træer

Da jeg i sidste uge gik tur i Stejlbjerganlægget i Kolding, blev jeg inspireret til at kikke i fotoarkivet efter smukke træer. Nogle af billederne har jeg tidligere vist i andre sammenhænge.

I Stejlbjerganlægget er der nogle kæmpestore træer, bl.a. dette egetræ. Det står på en meget fremtrædende plads, og jeg vil påstå, at det er hele parkens pryd. Ikke mindst på denne årstid, hvor man tydelig ser den smukke grenbygning.

På min tur gik jeg igennem et kolonihaveområde. Her var det et par lærketræer, der betog mig.

Mon ikke det er Danmarks mest fotograferede fyrretræer?

De vokser helt nede ved vandkanten ved Sletterhage Fyr på Helgenæs. Alle, der har været ved fyret, har vist beundret de flotte gamle træer.

Her er jeg ved et andet fyrtårn, nemlig Bovbjerg Fyr. Det ses tydeligt, at vi befinder os på et af de mere barske forposter på den jyske vestkyst. Men træet er da i grunden meget charmerende.

Nogle gange er det kronen, der pådrager sig opmærksomhed, andre gange er det stammen. Her er der tale om flere stammer. Mon ikke det er en lille samling frø, der har fået lov til at spire og vokse op? Træerne vokser i parken ved kongeslottet i Oslo

Nogle træer har evnen til at vokse videre, selvom de vælter. Det kommer der som regel nogle meget charmerende træer ud af. Billedet er fra Botanisk Hage i Oslo.

Jeg synes, træer er smukkest, når de har plads omkring sig og får lov til at vokse uden beskæring. Men gamle træer, der bliver beskåret med omhu af dygtige gartnere, kan være meget smukke. Billedet her er fra Sct. Catarinæ Kirke i Ribe.

Jeg vil slutte på vores egen vej. Jeg er så glad for, at vi har vejtræer, for jeg synes, de giver så meget til vejen.

De er næsten allerflottest en frostklar vinterdag.

Birkegrene ...

Vores birketræ er blevet stammet lidt op. To lavthængende grene, der strittede så underligt til siderne, er blevet savet af.

Hvad gør man så, når man står med to flotte birkegrene med det skønneste hvide bark? Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er jul i næste måned, og birketræ er meget anvendeligt, når der skal pyntes op. Manden i huset fandt værktøjet frem, og det kom der en krans ud af.

Der blev savet otte grene, hver gren er ca. 20 cm lang. Grenene blev skruet sammen.

4 små buketter blev bundet af grønt fra haven, og buketterne blev bundet på kransen med blomstertråd.

I eftersommeren fik vi læmuren ved fordøren fuget om. Det betød, at vi måtte klippe slyngrosen, der vokser op ad muren, helt ned. Det har siden set meget bart ud med det tomme espalier. Men nu hænger kransen på muren og byder velkommen.

En birkegren blev hængt op over havebordet i gårdhaven. Den fungerer som en form for knagerække.

Sort opbindingssnor blev bundet om grenen, og snorene blev sat fast i et par øskner i tagudhænget.

Et par lærkegrene blev hængt op til pynt. Til jul vil jeg også hænge lidt julepynt op på grenen.

Birketræet vokser i et hjørne af haven. Det står i en bund af bl.a. kristtorn og buksbom. Omkring træets stamme er der en lille åben plads, hvor børnebørnene har en hule.

Der var intet af de to grene, der gik til spilde. Af de yderste bløde grene blev der lavet et lille flethegn i hulen.

Forleden fik jeg øje på et par grønne nissehuer. Det viste sig at være to små skovnisser, der var flyttet ind.

Det bliver spændende at se, hvad skovnisserne vil finde på af sjov. Men da dette ikke er en eventyrbog, men en haveblog, vil jeg slutte her ...

Efterårsbilleder

November er måneden, hvor haven lukker ned til vinter. Det er lidt vemodigt, når vi når dertil.

Men der er fortsat motiver, når man går en runde med kameraet, som her, hvor brudeslørens spinkle stilke, er blevet pyntet med efterårsløv.

Oktobers glødende farver afløses i november af nøgne grene. Men her i starten af november er der stadig væk blade tilbage. Troldnød, Hamamelis, er smuk klædt i grønt og gult.

Bambusserne har i det lune sensommervejr sendt lange skud mod himlen. Bagved gløder rønnetræerne. Sorbus 'Dodong'.

Nogle planter vil ikke overgive sig, men bliver ved og ved med at blomstre. Det gælder bl.a. den japanske snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe'.

Det er som om de små kapaterklokker, Campanula carpatica, slet ikke har lagt mærke til, at det er blevet november. De blomstrer lystigt videre.

Hjortetrøsten, Eupatorium rugosum 'Chokolate' blev købt for flere år siden. Den har stået et meget tørt sted, og hver sommer visnede den ned, så vi så den aldrig blomstre. Da det blev tørt i foråret blev den flyttet. Nu står den så tæt på vandhanen, at jeg husker at vande den. Det har givet resultat, og lige nu står den med de smukkeste hvide blomster.

Roserne er ved at takke af for i år, men New Dawn vil ikke overgive sig.

Det vil hortensiaen heller ikke.

Her er et langt kik hen over det meste af forhaven. Træet i forgrunden er en opstammet taks.

Her er jeg gået lidt ned ad græsstien. Buskene er koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling'.

Endnu længere nede ad stien ligger den hvide have. Træet i midten er en pilebladet pære, Pyrus salicifolia. Den blev plantet for 3 år siden, og dens krone er ikke så stor endnu.

Den har været fyldt af bittesmå pærer, men de har løsnet sig og er faldet til jorden. Så nu pynter de i en skål. Desværre holder de ikke ret længe.

Hoptimisten ser nærmest lidt betuttet ud ved synet af pærerne.

Lisbeth bad om et billede af papegøjebusken, Parrotia persica. Billedet kommer her. Det var ikke så nemt at komme til at fotografere den, for den står lidt indelukket. Jeg måtte ud på vejen og fotografere skråt ind over naboens indkørsel. Det er en hårdfør busk, der ikke lader sig påvirke af blæst, tørke og sandet jord. Den er begyndt af få smukke efterårsfarver, men de når at bliver endnu mere glødende, inden bladene falder af.