torsdag den 23. juni 2016

Midsommer

Så kom regnen! Og bagefter stod haven så renvasket og frisk og duftende.

Bambusserne bøjede sig mod jorden og takkede for regnen.


Det samme gjorde løvefoden.


En våd rose - Winchester Cathedral.


Det er et par dage siden, der endelig kom regn, og planter, som før så hængende og triste ud, strutter nu af friskhed. De lange, lyse aftner bliver tilbragt i haven, og i går var fotoapparatet med på en lille aftentur.










Med disse solskinsbilleder fra en lun sommeraften i haven vil jeg gerne ønske alle, der læser min blog, en god midsommer.

Hilsen Elna

fredag den 17. juni 2016

En rosenhave i Ribe

De fleste, der har besøgt Ribe, har nok også besøgt Quedens Gaard. Men hvor mange ved, at der til Quedens Gaard også hører en rosenhave?

Jeg har selv været i den hyggelige gård flere gange uden at bemærke rosenhaven. Men da jeg var der i sidste uge, fik jeg pludselig øje på en lille åbning ud til en have. Her vokser de yndigste roser. Når jeg denne gang opdagede rosenhaven, var det sikkert, fordi det lige var i rosernes blomstringstid.


Roserne er busk- og slyngroser i forskellige farver, og de fylder haven med den dejligste duft.




Haven er omgivet af gamle huse og mure, hvilket giver en hyggelig og intim stemning. Der er servering i haven, og vi var meget lang tid om at drikke kaffen og nyde lagkagen, for det var svært at løsrive sig.


I rosenhaven er der ikke nogen stram grundplan. Roserne gror overalt langs mure og vægge og fritstående i græsset.




Langs den ene side af rosenhaven løber Ribe Å, og lyden af vand er med til at give en romantisk stemning.



Det var en af de varme junidage, og i det skrappe sollys blev stakittet og de hvide cafemøbler helt blændende - ikke just det perfekte fotolys - men det perfekte vejr til en lille ferie i Ribe.


Der er mange åndehuller i Ribes gamle bydel. Rosenhaven ved Quedens Gaard er absolut et af dem.



lørdag den 11. juni 2016

Junihaven

Juni kom med sol og varme - og tørke. Varmen satte gang i et festfyrværkeri af farver. Det var, som om hele haven pludselig var et stort blomsterhav. Desværre er der ikke faldet en dråbe regn i juni, så planterne er ved at være lidt tørstige. Heldigvis har vi overvejende tørketålende planter, så de klarer sig nok, selvom nogle af dem hænger lidt. Men selvfølgelig vander vi roserne, krukkevæksterne og det nyplantede.

Kom med på en lille havevandring rundt til nogle af havens blomster:

Pæoner og roser er altid et hit.



Geoff Hamilton



Det er altid et glædeligt gensyn, når geranierne springer ud.


Den lille krybeklokke er flink til at så sig selv, hvilket den også gerne må.


Skotsk lostilk har fine hvide blomsterskærme. Men de glinsende grønne blade gør også stauden værdifuld uden for blomstringstiden.



Dannebrogsfarver.


Er der to farver, der klæder hinanden, er det de røde blade på vejtræerne og dronningebuskens lyserøde blomster.



Husk at nyde junihaven!


fredag den 3. juni 2016

Sol, sommer og sommeranemoner - men taksen tager teten

Så blev det sommer. I skrivende stund viser termometret 30 g. Blomsterne sover middagssøvn, og drømmer sikkert søde drømme om en tur i badeland.

Da fotoapparatet sidst blev luftet i haven, kunne jeg ikke stå for de lysende hvide sommeranemoner.




Sommeranemonerne er placeret i den hvide have sammen med bl.a. hvide kongelys.



Her vokser også den lille hvide røllike. Den blev plantet sidste år, og den er ikke nået at blive til så meget endnu, men jeg er ved at prøve, om jeg kan stiklingeformere den.


Det er lige nu, det sker. Stauder, roser og buske blomstrer, og det er en stor glæde at gå rundt derude med åbne sanser og nyde alt det dejlige.

Det er ikke let at finde en favorit, når der er så meget at vælge imellem. Skal jeg alligevel udvælge mig en topscorer, tror jeg, det bliver taksen. Den er så trofast. Den står der, sommer og vinter, solidt plantet i den vestjyske sandjord, altid sund og robust. Vi har mange taks i haven, og de er derfor med til at binde de forskellige haverum sammen. På en måde er de ret anonyme. Men her ved indgangen til sommeren lægger man mærke til dem, for de står og lyser med deres bløde limegrønne skud.



Her står de i en bund af skovmærker.