Frodighed i skyggen

Langs nordsiden af vores hus, hvor der både er skygge og tørt på grund tagudhænget, har vi et smalt bed med bladplanter. Nu skulle man ikke tro, at det var en nem opgave at få planterne til at gro der, men hvis man udvælger nogle planter, der kan trives både i skygge og i tør jord og for den sags skyld i blæsten, der suser rundt om hushjørnet, går det ganske udmærket.

Lige nu står det meget frodigt i bedet.

Op ad muren vokser en klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris.

I bunden vokser forrest storkenæb, Geranium 'Rose Clair'. Den er kommet helt af sig selv.

Dernæst en hosta, som jeg ikke kender navnet på.

Bag hostaen vokser en fjervalmue, Macleaya Cordata.

Ved siden af fjervalmuen gemmer en hjortetrøst, Eupatorium rugosum 'Chokolate', sig. Den er ikke så høj endnu, så den er ikke kommet med på oversigtsbilledet. Den vil godt have en kande vand i ny og næ.

På hushjørnet, hvor det blæser en del, vokser bronzeblad, Rodgersia. Den trives godt og er næsten ligeså høj som skraldespanden, som den gerne må skjule.

På modsatte side af vores røde dør, er en benved, Euonymus, på vej op ad muren.

I bunden sår den gule lærkespore, Corydalis lutea, sig villigt.

En skøn havebog - og en tur rundt i haven

Jeg blev "begavet" forleden. Jeg fik Claus Dalbys netop udkomne havebog med titlen Nordiske haver, og jeg har næsten ikke været til at råbe op siden. Bogen er, som alle Claus Dalbys øvrige havebøger, en utrolig flot bog i et lækkert layout. Den er rigt illustreret af forfatteren selv, og tekst og fotos går op i en højere enhed. Bogen viser en række spændende haver i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de fleste af dem var helt ukendte for mig.

Jeg fik også 3 roser, 'Astrid Lindgren', foræret. Der blev skabt plads til dem i et staudebed, hvor der trængte til at blive ryddet lidt op.

Og så fik jeg denne smukke buket. Ja, I har gættet rigtigt, det har været min fødselsdag.

Og så til haven. Det har regnet en del de sidste dage, så planterne står så grønne og friske. Her er det bambusserne, der bøjer sig for regnen. Foran vokser storkenæb, Geranium 'Rose Clair'.

Perlebuskene tiltrækker sig altid opmærksomhed på denne årstid. De hvide blomster er skønne, men knopperne, der sidder som perler på en snor, er næsten det smukkeste ved busken.

Skal jeg også denne gang skrive om en bunddækkeplante, må det bliver skovmærke, Galium odoratum. Den blomstrer så smukt og dufter så dejligt.

Scillaerne blander sig med skovmærkerne. Det må de gerne. I staudebedene er der derimod adgang forbudt for scillaerne. Det kræver lidt "dybtgående" lugearbejde at håndhæve dette forbud.

Hostaerne har foldet bladene helt ud nu.

Her er hosta i godt selskab med storkonval, Polygonatum multiflorum.

Bølgekronet storkenæb er en dejlig staude. Den sår sig lidt for villigt, men frøplanterne er lette at luge op.

Vores lokale havekreds har holdt plantemarked. Et sådant marked går man jo ikke tomhændet fra ... De indkøbte planter er hosta, kobjælde, ranunkel, jakobsstige og geranium renardii. Det er altid så hyggeligt at komme på plantemarked og møde andre haveinteresserede.

Majhaven

Det var ved at blive tørt i haven, og både vandkande og siveslange havde været i brug. Men så kom der regn, en dejlig stille regn, der fik havens planter til at løfte hovedet. Der kom 9 mm, men lidt har jo også ret.

Mens nogle planter kun lige har stukket næsen over jordoverfladen, har andre haft vokseværk og er allerede meterhøje. En af hurtigløberne er prydrabarberen, Rheum palmatum var. tanguticum.

Bronzeblad, Rodgersia, har også fart på. Dens blade har en smuk brun farve om foråret.

Hostaerne er ved at være et godt stykke over jorden, men bladene har endnu ikke foldet sig helt ud. Her er det en minihosta, som jeg ikke kender navnet på.

Jeg har de sidste par gange skrevet om bunddækkeplanter. Denne uges bunddækkeplante må blive prydjordbær, Fragaria, som vi har langs vores indkørsel. Lige nu er de fyldte af lyserøde blomster, og de blomstrer, dog mere begrænset, sommeren igennem.

Det er fortsat tulipantid. Her er det den smukke mørkviolette 'Cuban Night'.

Sidste år lavede vi et af havens små bede om, fordi vi syntes, der trængte til lidt fornyelse. De fleste af stauderne havde vi i forvejen andre steder i aften, så de blev delt, og nogle blev stiklingeformeret. Det gror godt i bedet, og jeg har en formodning om, at jorden næsten når at blive dækket i år.

Også i år er der nye anlægsarbejder i gang. Vi har udvidet den hvide have, og vi er nu i gang med at lægge fliser og tilplante det ekstra stykke jord.

Her ses den hvide have i hele sin udstrækning.

Kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, er begyndt at skifte farve på bladene.

Aksbærmispel, Amelanchier Spicata, er en udmærket lægiver. Vi har en række til at læ for nordenvinden. Lige nu står de med skønne hvide blomster.

Jeg har flere gange tidligere vist billeder af vores vejtræer, som er rødbladet ahorn. Nu gør jeg det igen, for de er nyudsprungne og står så smukke med små fine røde blade.

En del af de små frøplanter har nu fundet vej til krukker og bede, og inden længe bliver de sidste plantet ud. Så gider vi ikke mere nattefrost! Det er første gang, jeg prøver at så Dahlia. Jeg købte en pose frø med blomster i blandede farver, så det bliver jo spændende at se resultatet.

Det er nu, det sker

Der sker så meget i haven lige nu. Hver dag er nye buske og træer sprunget ud, og går der et par dage, hvor man ikke lige er hjemme og kan komme ud at kikke, er der kommet nye blomster til. Det træ, der tiltrækker sig opmærksomheden lige nu, er bærmisplen, Armelancier laevis. Det brune løv skiller sig ud fra alt det lysegrønne i forårshaven, og de hvide blomster og ikke mindst knopperne er så yndige.

Blandt buskene er det fortsat fjeldribsen, Ribes alpinum, der med de gulgrønne blomster indtager førstepladsen. Langs vestsiden af vores gule murstenshus står en række fjeldribs i en bund af tæppedannende stenurt, Sedum. Jeg elsker det bed, det er så enkelt, og da hverken fjeldribs eller stenurt er krævende planter, gror de fint, og der kommer så godt som ingen ukrudt.

Blandt bunddækkeplanterne er liden singrøn, Vinca minor, slet ikke til at komme udenom. Planten er fyldt med nye lysegrønne skud og blå blomster.

På sydsiden af huset vokser en kamæleonbusk, Actinidia kolomikta. Den er både sjov og smuk, når den står med røde og hvide blade, men lige efter udspring er bladene grønne med et brunt skær, og da er busken også dekorativ. Det er en meget nem busk, der stort set ikke kræver pasning, og den kan bestemt anbefales.

På sydsiden af huset vokser desuden en figen samt et æbletræ. Fignen viser endnu ikke mange forårstegn, men æbletræet, Elstar, står i blomst.

Sidste år købte jeg nogle kobjælder på et plantemarked. Jeg var spændt på, om de ville trives i vores jord, men det ser ud til, at de er akklimatiserede.

I den hvide have er det især løgplanterne, man lægger mærke til. Tulipanerne i forgrunden er 'Spring Green'. Narcisserne er 'Jamestown'.

Hvad gør man, når ens favoritroser er blevet gamle og trætte? Manden i huset graver dem op, skifter jorden og planter nye af samme slags. Favoritrosen er den hvide Austinrose 'Winchester Cathedral'.

Jeg er så småt begyndt at plante sommerblomster ud i krukkerne. En sommerblomst, jeg specielt vil fremhæve er isbegonia, Begonia semperflorens. Det var engang en meget almindelig plante, men den har vist været umoderne i nogle år. Jeg havde den sidste sommer i en krukke på trappen ved hoveddøren, som er på nordsiden af huset. Den var ikke på nogen måde krævende, og den blomstrede uden ophold fra maj til frosten ødelagde den i november. Jeg var så begejstret, at jeg igen i år har købt isbegoniaer til krukken på trappen.

Til slut vil jeg lige vise en anden af de seje. Der blev så tomt, da julepynten blev taget ned lige efter nytår. Derfor købte jeg denne primula, den er fra Kvickly, og jeg har ikke navnet på den. Jeg stillede den i køkkenvinduet, og der har den stået lige siden, og den har blomstret uafbrudt. Godt gået!