Vejrmæssigt er der desværre også andet end varme at skrive om. I april har vi indtil nu kun fået 2 mm regn, og det er alt for lidt. Vores sandjord er knastør, og nogle af planterne ser ret medtagne ud. Porcelænsblomsterne, Saxifraga urbium, der stod så fine i marts, er nu næsten helt visne.
En dag var luften helt brun af sand fra landmændenes nytilsåede marker, og når man kørte uden for byen, var sigtbarheden meget nedsat.
Nu har vi heldigvis mange tørketålende planter, så haven har det overvejende godt. Flere buske og træer er i blomst. Her er det bærmisplens, Amelanchier laevis, blomster, der danner en hvid sky på den blå himmel.
Espalieræbletræet, har det varmt ved sydmuren, og det er for længst i blomst. Jeg håber, det bliver bestøvet, da vores andet æbletræ ikke er i blomst endnu.
Duftsnebollen, Viburnum burkwoodii 'Conoy', står lige på spring til at åbne de svagt rosa blomster og sende en bedøvende duft ud over haven.
Det lune vejr har også sat gang i de stedsegrønne, som står med lysegrønne skud. Her er det en buksbom.
Forårets løgvækster er ved at være afblomstrede. Det gik lidt for hurtigt med tulipanerne i det varme vejr. Men i påsken kunne vi glæde os over tulipaner og tazetter.
Nogle af forårets stauder er i blomst. Favoritten er kærmindesøster, Brunnera macrophylla, først og fremmest fordi jeg ikke kan stå for de yndige blå blomster,
men også de dunede kobjælder hører til favoritterne.
Prydjordbærrene, Fragaria, var nogle af de sidste, der blomstrede i efteråret. Nu blomstrer de allerede igen. Det kan man da kalde flid.
Pæonerne klarer tørken i fin stil, de vokser sig store.
Der er fortsat blomstrende anemoner, men de siger snart farvel og går i hi til næste år.
En af mine naboer fortalte i dag, at svalerne var kommet. Hvert år kommer et svalepar og bygger rede i en fin lille kurv, som naboen hænger op under loftet i garagen. Det er et sikkert forårstegn, når svalerne flyver den lange vej fra Afrika til en garage i Ringkøbing. Man kan kun beundre de små fugle.
