Nyanlagte bede

For nogen tid siden havde vi besøg af havearkitekt Laila Sølager. Vi ville gerne have plantet nyt i nogle bede i den bagerste del af haven. Laila har hjulpet os før, og vi kan godt lide hendes stil. Vi går ind for lige linjer og en beplantning med kun nogle få forskellige planter. Det var Laila med på, og med udgangspunkt i hendes tegning har vi nu ryddet bedene, og vi er i gang med at plante nyt. Avnbøg, Carpinus betulus, blev valgt som en gennemgående plante.

Billedet viser Lailas tegning, og jeg har markeret de nyanlagte bede med en rød streg.

Bed nr. 1

Sådan så bed nr. 1 ud før omlægningen. Hjortetaktræet var gået ud, og fjeldribsene, der omgav træet, var blevet lidt gamle og triste. Al beplantning blev derfor ryddet

Nu ser bedet sådan ud:

1   Pur af 2 rækker avnbøg, Carpinus betulus
2   3 grupper med stauder, endnu ikke plantet
3   Glansmispel, Photinia villosa
4   Bunddække af knudret storkenæb, Geranium nodosum

Jeg har taget et billede af bedet, men planterne ser jo ikke ud af så meget på denne årstid.

Knudret storkenæb har vi andre steder i haven, så det er egne planter, vi har flyttet. De har blomstret siden foråret, og der er fortsat enkelte blomster.

Vi har lagt nogle grupper med forårsløg imellem bunddækkeplanterne. Det drejer sig om Narcis 'Sailboat' og Hyacint 'City of Haarlem'.

Bed nr. 2

Bed nr. 2 bestod før af en stor blok af klippede sargentsæbler. Blokken ses bagerst i billedet. Sargentsæblerne var gamle, og hver sommer, når de blev klippet, var der næsten ingen blade tilbage, så planterne blev rykket op.

Nu ser bedet sådan ud:

1   2 grupper med solbrud, Helenium 'Potters wheel'
2   Bund af gul lærkespore, Corydalis Lutea
3   Hæk af avnbøg, Carpinus betulus

Det er meningen, at avnbøghækken skal vokse sig høj, ca. 1,80 m, da den danner den fjerde "væg" i vores gårdhave. Den har således både en læfunktion og en funktion som rumdeler. Lærkesporerne voksede der i forvejen, og de, der overlevede, da sargentsæblerne blev rykket op, blev fordelt i bedet igen. Solbrud havde vi i forvejen i haven, og et par grupper blev plantet imellem lærkesporerne.

Bed nr. 3

Bed nr. 3 var før omlægningen fuldstændig dækket af gamle forvoksede buske, som ikke tilførte haven noget smukt. De blev gravet op allerede i foråret, og jordstykket lå bar hele sommeren, da vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvad det skulle bruges til. Bedet ligger allerbagerst i haven, hvor de to hegn mødes.

Her er bedet, som det gerne skal komme til at se ud:

1   Clematis 'Paul Farges'
2   2 stk. Clematis 'Huldine'
3   Smalbladet søjletørst, Rhamnus frangula 'Fine line'
4   Hvid, længeblomstrende spirea (vi havde den i forvejen og kender ikke navnet)
5   Pilebladet pære, Pyrus salicifolia Pendula
6   4 stk. japansk kristtorn, Ilex crenata 'Stokes'
7   6 grupper med høstfloks, Phlox paniculata 'Fujiyama'

Da bedet ligger i et lidt afsides hjørne, er der brugt planter med hvide blomster, da hvid er en farve, det er let at få øje på.

Vi startede med at anlægge den lille flisesti.

De 4 småbladede kristtorn 'Stokes' skal plantes symmetrisk langs flisestien. Vi har ikke kunnet finde en planteskole, der har planterne før til foråret, så vi venter. For enden af flisestien har vi plantet en pilebladet pære.

For at skjule hegnene lidt, blev der plantet 3 klematis. På billedet er det 'Huldine', der er ved at blomstre af for i år.

Som bunddække i hele bedet skal plantes storkenæb, Geranium renardii. Vi har den i forvejen i haven, men vi har ikke planter nok, så vi skal have købt nogle flere. I bunddækket skal plantes 6 grupper med høstfloks.

Bed nr. 4

Bedet bestod tidligere af en uklippet spireahæk, Spiraea betulifolia. Hækken var plantet for tæt på en flisesti, og det blev derfor besluttet at grave den op og erstatte den med en klippet avnbøghæk. Jeg har ingen billeder, for vi har ikke fået hækken plantet endnu.

Det var en lille gennemgang af de forskellige bede. Jeg håber, jeg har udtrykt mig, så det er til at få en ide om, hvad det er, vi går og arbejder med.

Novemberhaven

I den seneste tid har havearbejdet drejet sig om at føre vores nye haveplan ud i livet, resten af haven har bare ligget novembergrå og våd og mere eller mindre passet sig selv. Men forleden skulle resten af haven have en omgang, og da solen skinnede, kom kameraet med ud.

Solen nåede lige op over de høje buske og ramte det brede bælte af vinterglans, der vokser langs gavlen af huset. Jeg har vist skrevet det mange gange før, men nu gør jeg det igen, vinterglans er altså en dejlig bunddækkeplante - og navnlig på denne tid af året, hvor man rigtig nyder de planter, der har beholdt bladene.

En anden plante, jeg vil anbefale, er buksbombladet kristtorn, Ilex crenata 'Rotundifolia'. Den blev plantet forrige år på en af de mest udsatte steder i haven. Den vokser på nordsiden af huset under et tagudhæng, og på et sted med meget træk på grund af en åbning i en læmur. Den er med andre ord udsat for skygge, tørke og vind. Ikke desto mindre klarer den sig glimrende.

Nogle af de buske og træer, som får de smukkeste efterårsfarver, tabte løvet for over en måned siden, men papegøjebusken, Parrotia persica, har det meste af løvet i behold, og det tæller absolut til dens fordel. 

Ved dagens havearbejde blev sommerblomsterne rykket op på nær løvemund og morgenfruer. Løvemund kan overvintre i milde vintre, så den får chancen igen til næste år. Morgenfruernes blomster lyser som små sole selv på de mørkeste dage, så dem nænnede jeg ikke at rykke op, selvom planterne er blevet lidt ranglede.

Bregnerne og dronningebuskens grene lyser op i solskinnet.

I samme bed vokser klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum'. Den blev anskaffet, fordi den er meget tørketålende, men den tåler åbenbart også regnen. Man bemærker den på grund af bladene, der har en dekorativ kruset kant.

På en ferie på Madeira for et par år siden købte jeg et par Agapanthus. De voksede i tusindvis langs vejsiden, og en ældre kone havde gravet nogle af dem op, og nu stod hun og solgte til turisterne. Selvom jeg af pladsmangel plejer at gå langt udenom de planter, der skal vinteropbevares frostfrit, kunne jeg ikke modstå hendes tilbud, så et par knolde med halvvisne toppe kom med i kufferten hjem. Første år kom de aldrig rigtig til hægterne, men jeg overvintrede dem i garagen, og i sommer kom der liv i planterne, og den ene kom endda i blomst. Men nu har jeg gravet dem ned i haven: Jeg vil prøve at dække dem godt, så må jeg se, om de overlever.

Lonicerahækken blev savet ned sidste vinter, og den blev beskåret i sommer, for at den skulle blive tæt. Det ser ud til, at den er kommet godt i gang igen.

På havebordet står en potte med en krybende rosmarin, Rosmarinus officinalis 'Corsican Blue'. Den har stået grøn hele sommeren, men nu har den besluttet sig for at blomstre.

Det samme har vinterjasminen, men det er ganske normalt.

Det var dejligt for en gang skyld at opleve en solskinsdag i haven.

Mindetræer

Op igennem historien har man brugt at plante træer ved særlige lejligheder. Disse træer går under betegnelsen mindetræer, fordi de er plantet til minde om en begivenhed eller en person. Der er eksempelvis plantet mange træer til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 og til minde om grundlovsændringen i 1916, hvor kvinderne fik stemmeret.

Engang stod der bag talerstolen på Skamlingsbanken fem grupper af træer, der symboliserede de fem nordiske landes sammenhold. Her var plantet bøg for Danmark, ene for Finland, røn for Island, gran for Norge og birk for Sverige. Træerne er der ikke mere, nogle gik ud, og andre blev efterfølgende fældet.

Den 15. april i år havde Foreningen Norden i Danmark 100-års jubilæum, og i den anledning opfordrede man til at tage den gamle tradition med mindetræer op igen. Mange lokalkredse fulgte opfordringen og plantede træer. I Foreningen Norden i Ringkøbing var man heldig, at kommunen i jubilæumsgave forærede 5 træer. Disse blev plantet i onsdags i byparken "Alkjær Lukke", og der blev holdt en lille højtidelighed i forbindelse med plantningen. Træerne var af samme slags som træerne, der havde stået på Skamlingsbanken.

For Danmark blev der plantet et bøgetræ (Fagus sylvatica).

Finland er repræsenteret ved en ene (Juniperus).

Her bliver der plantet et rønnetræ (Sorbus) for Island.

Her sættes det norske flag ved et grantræ (Picea).

Og endelig blev der plantet et birketræ (Betula) for Sverige.

Mindetræer skal selvfølgelig have en plade, så de ikke bliver glemt.

Da træerne var plantet, skulle der tages billeder. Her er det holdet fra kommunen,

og her er det Foreningen Nordens bestyrelse, der har taget opstilling.

Og så skulle der synges. "Nordisk hymne", er uddrag af de nordiske nationalsange. Hymnen blev lavet af Bertel Haarder i anledning af 100-års jubilæet.

 

Travle dage

I sidste indlæg fortalte jeg om, at vi havde haft besøg af havearkitekt Laila Sølager. Hendes besøg satte gang i stor travlhed på matriklen. Vi har fået fjernet en del træer og buske. Hertil fik vi hjælp af en mand med en minigraver.

Han kom en dag, hvor regnen stod ned i stænger, og da han var færdig, var der pløre, rødder og grene overalt. I bedet her voksede nogle gamle paradisæbler, som stod i en bund af lærkesporer. Da paradisæblerne var fjernet, så bedet sådan ud:

Vores hjortetaktræ var gået ud, så det blev også gravet op, sammen med nogle klippede fjeldribs, som voksede rundt om træet.

Endelig fik vi også vores spireahæk gravet op.

Så langt, så godt! Nu stod vi så tilbage med en masse opgravede buske og træer med store rodklumper, med bede fyldt af store huller og rester af rødder og bunddækkeplanter samt med fliser, der delvist er trukket med rødderne op. Vi gik straks i gang med at rydde op. Det arbejde vil tage nogle dage... Det er ret hårdt, og selvom vi skriver november, kan vi sagtens holde varmen.

Hvad der skal plantes, når oprydningen er tilendebragt, vender jeg tilbage til i kommende indlæg.

Men der er jo også andet end ødelæggelser at kikke på i haven. Der er ikke så mange blomster mere, men Geranium 'Rozanne' bliver trofast ved med at blomstre.

De fleste dahliaknolde er taget op, men nogle af dahliaerne vil ikke overgive sig, så de får lov at blive i jorden lidt endnu.

Det er ved at være sket med efterårsfarverne for i år. På græsplænen lægger rødegens kobberfarvede blade sig i et tykt lag. De må rives op, så græsplænen kan få lys.

Men midt i novembers forfald sender pæonerne små røde spirer op, som vil de fortælle, at når dagene igen bliver længere, og der blæser lunere vinde, er de er parate til en ny sæson.

Besøg af havearkitekten

Oktober gik, og november kom. Oktober har været en våd fornøjelse, hele 170 mm nedbør blev det til, og så kan selv sandjord godt blive tung og våd. Landmændene kører rundt på larvefødder og tager kartofler op. Temperaturen har været under nul et par morgener, så georginerne ser bedrøvede ud, og knoldene skal tages op.

Den store rødeg, der står midt på græsplænen, er så småt begyndt at smide bladene. Inden længe er græsplænen dækket af de store blade, og vi må i gang med løvriven.

Troldnøddens blade lyser i både gule, orange og grønne farver.

Nogle af hostaerne er for længst gået under jorden, mens andre står skinnende gule,

og andre igen ser ud, som om de helt vil fornægte efteråret. Her er det 'June', som ikke vil overgive sig.

Blomster er det ved at være småt med, men den lyslilla høstasters, Aster novae-angliae 'Kylie' er meget holdbar.

Og så til havearkitektens besøg. I den vestlige del af haven, er der forskellige beplantninger, der trænger til fornyelse. Vi ville gerne have professionel hjælp til at trække de rigtige streger og til at finde nogle hårdføre planter, så vi sendte bud efter havearkitekt Laila Sølager. Hun har besøgt os før, og vi har altid været glade for hendes ideer og planteforslag, og så er hun god til at give praktiske råd.

Vi havde en spændende formiddag sammen med Laila. Vi fik tingene snakket godt igennem, og der kom både tegning og planteliste ud af det. Jeg tror det bliver virkelig godt.

Vi gik straks i gang med at realisere planen. Det kommer vist til at tage et stykke tid, inden vi når i mål, men det gør jo ikke noget, det er godt også i vinterhalvåret at have noget at komme i haven efter.

Vi havde tidligere på året ryddet et stykke jord på 4 x 5 m. Det er jo skønt med bar jord i haven, det giver nye muligheder, men vi kunne bare ikke rigtig finde ud af komme i gang med at plante det til. Laila foreslog en lille flisesti, og som det ses, er den allerede lavet. I bedet er plantet et par clematis, en hvid spirea og en smalbladet søjletørst, Rhamnus frangula Fine Line. Den ses på billedet herunder, men da den har tabt de fleste blade, ser den ikke ud af så meget.

Hvad der mere skal plantes i bedet vender jeg tilbage til. Laila havde desuden mange andre gode ideer til den vestlige del af haven, dem vender jeg også tilbage til i et senere indlæg.

På sofabordet ligger lige nu en gammel havebog. Der udkommer mange nye og meget flotte havebøger, men mange af de gamle fortjener nu også at blive taget frem og læst igen. Anne Justs bog "Et år i min have" har jeg læst mange gange, og hver gang med lige stor glæde.

Anne skrev godt, og hendes begejstring for haven er så smittende. Hun forstod at glædes over alt det, der gror derude.