Februarhaven

Vejret i februar har været mildt, og det grønnes dag for dag. Her er det en spiræa, der står med fine vårgrønne blade.

Løgplanterne har gennem hele måneden glædet os med blomster, og hver dag kommer der nye til.

Hyacinterne kommer troligt år efter år. De første år er blomsterne så store og tætte, at de oftest lægger sig ned. Men efterhånden bliver blomsterne mere og mere spinkle (og efter min mening også kønnere), og så holder de sig fint oprejst.

I forbindelse med omlægning af et bed, fik vi sidste efterår rykket nogle mere end 40 år gamle sargentsæbler op. Der blev selvfølgelig nogle store huller efter rødderne. Bedet var fyldt med vintergækløg, og jeg lå flere timer på mine knæ og rodede i jorden for at redde nogle af løgene. Det lykkedes ganske godt, og da jorden var planeret, blev løgene lagt igen.

Det er måske meget praktisk, at påskeklokkerne bøjer hovederne, så de kan beskytte sig mod regn og blæst,

men det ville nu pynte dem, hvis de rankede nakken.

Græsplænen er blevet noget langhåret, men det kan altså ikke være rigtig, at man skal slå græs i februar.

Træstammerne, som vi har brugt som skamler ved bålpladsen, er kommet på pension. De er nu sat ned bagerst i haven på en bund af guldjordbær. Så må naturen gå sin gang.

Jeg har kikket lidt i fotoarkivet og fundet et billede fra foråret 2010. Dengang lagde vi en del af forhaven om, og i den forbindelse plantede vi en takshæk langs vejen. Hækken så ikke ud af ret meget,

men hvis man venter længe nok, når man i mål. Helt i mål er vi nu ikke nået, men når hækken har groet en sommer mere og har fået en klipning, skal den nok blive fin tæt.

Lige om lidt begynder det "rigtige" forår. Havens planter er parate, de fleste har endda taget forskud på glæderne.

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn

Jeg har brugt overskriften før, men jeg har kun brugt den, når jeg har set en have, der er noget helt særligt. Herved forstår jeg en have, hvor have, hus og omgivelser går op i en højere enhed. En have med en gennemtænkt plan, smukke detaljer, og en frodig beplantning. Og så skal der være en rar og hyggelig stemning. Sådan en have var vi heldige at finde under sidste års havefestival.

I dette idylliske bindingsværkshus med den skønneste have bor Jytte og Jesper Sandgaard. Huset er et gammelt skovfogedhus, og det er beliggende i udkanten af Træden Skov i nærheden af Brædstrup.

Ved indgangen til haven blev vi modtaget af Jesper, og han viste beredvilligt rundt i den skønne have. Det blev til et langt besøg, for Jesper havde meget at fortælle, og vi nød også at gå rundt på egen hånd og nyde havens stemning og lægge mærke til alle de mange fine detaljer.

På den ene side grænser haven op mod skoven, og her er en frodig og tæt beplantning i flere etager af både løvfældende og stedsegrønne. Der er rigtig mange Rhododendron, og det må være et smukt syn i blomstringstiden.

På en af de andre sider åbner haven sig, og der er kik ud over landskabet.

Jeg var vild med havens plan. Nogle gange kan haver virke meget tætte og omklamrende, hvis man ikke kan komme til at se bedene på afstand. Her havde man formået både at gøre haven hyggelig og skabe rum, men samtidig bevare de lange kik.

Det lange hus og det lange staudebed foran huset klæder hinanden.

Rundt om i haven er der mange smukke belægninger af sten og fliser.

Mellem stenene langs husets sokkel vokser timian.

Hvor stierne mødes er lavet denne smukke detalje.

Jesper har hænderne godt skruet på, og han kan lide at lave håndværksmæssigt arbejde. Det er der kommet denne smukke låge ud af.

To gange J for Jytte og Jesper. Beslaget er købt i England.

Her er adgang for glade katte.

Jeg tror aldrig, jeg har set så smukt et drivhus. Det er selvfølgelig også hjemmelavet, og her er virkelig kræset for detaljerne.

Køkkenurterne vokser i højbede.

Der er mange siddepladser rundt om i haven. På de hvide stole kan man sidde i æbletræets skygge og nyde haven og de smukke gamle bygninger. Det var svært at løsrive sig.

Fjorden rundt

I dag kommer mit indlæg ikke til at handle om haven, for her er ikke sket så meget siden sidst. I stedet vil jeg vise nogle billeder fra landskabet ved Ringkøbing Fjord.

En køretur rundt om Ringkøbing Fjord er på godt og vel 100 km, så det er en passende længde til en søndagstur. Tilmed byder turen på mange forskellige landskaber, her er både marker, enge, heder og klitter, og hver landskabsform har tilknyttet sit eget plante- og dyreliv.

Vi tog turen i søndags. Første stop var ved Sorte Bakker, som ligger i udkanten af Ringkøbing. Herfra har man et godt kik ud over fjorden. Om sommeren er her livlig aktivitet af surfere og badende, men på en halvkold februardag, hvor solen kun kom frem i glimt, kunne man næsten have området for sig selv.

 Når man kommer uden for byen, bliver man lettere chokeret ved synet af de oversvømmede marker.

På turen kan man gøre små afstikkere til idylliske fjordhavne. Billedet er fra Stauning.

Skjern Enge er et stort naturområde, der består af enge, vådområder og små søer. Lige nu er der rigtig meget vand i området, og parkeringspladsen med tilhørende borde og bænke ved Hestholm stod under vand. Vi havde ellers taget eftermiddagskaffen med.

Fugletårnet var det heller ikke muligt at komme over til, for stien stod under vand.

På vejen passeres Skjern Å.

Fra Tipperhalvøen er der et fint kik over mod Holmsland Klit.

På Holmsland Klit kommer man forbi denne gamle strandfogedgård. Bygningen er meget karakteristisk for de gamle klitgårde, som der desværre ikke er så mange tilbage af.

Inden vi nåede hjem, var solen ved at gå ned bag grantræerne.