Julihaven

Så er Havesysler tilbage efter sommerferien. Det er populært at holde ferie i Danmark i år, og vi valgte at følge trenden. Vores sommerferie gik til Svendborg, og det blev en rigtig dejlig ferie i det sydfynske og omliggende øer. Jeg har billeder fra både Egeskov og Medicinhaverne i Tranekær, så på et tidspunkt laver jeg nok et par blogindlæg derfra. Vi har også nydt at have familien på besøg.

Selvom Havesysler har holdt sommerferie, har jeg selvfølgelig hygget mig med at læse haveblogs i ferien, det kan jeg slet ikke lade være med. Så jeg er opdateret!

Haven har ikke manglet vand i sommer, 102 mm har vi fået i juli, så det var en grøn have, vi kom hjem til. Ingen får mig til at klage over et par byger eller en regnvejrsdag, for jeg kan tænke tilbage på virkelig mange somre, hvor vi har vandet have i en uendelighed og betalt i dyre domme derfor.

Glansen er gået af midsommerens blomsterflor, og nogle af de visne stauder har jeg klippet ned. Her er det et bed med stjerneskærm, der er blevet barberet helt i bund.

Det ser grimt og bart ud, når stauderne lige er klippet ned, og man kan næsten fortryde. Men det varer ikke længe, før der er friske grønne blade, og ofte kommer der en efterblomstring.

Men her ved indgangen til august er der fortsat mange blomster i haven. Nye stauder er i blomst, og sætter kulør på haven.

Nedenunder til venstre ses en lyserød brudeslør, og til højre ses kamferbalsams hvide blomster.

Havemerian har en lang blomstringstid, og planten er fyldt af summende insekter.

Russisk mandstro tiltrækker også mange insekter.

Indbegrebet af dansk sommer må være blomstrende margueritter. 

Det har blæst meget de seneste dage, så lidt mod min vilje har jeg været ude at binde op. Jeg kan bedst lide det naturlige. Men poppelrosen væltede til alle sider, så den måtte have lidt støtte.

Nu er det hortensiatid. Jeg har det med hortensiaer, som jeg har det med sankthansurt, jeg synes næsten, de er smukkest, før blomsterne springer helt ud. Her er det 'The Bride'.

Her er det en hvid sankthansurt, der står i knop. Den er god som naboplante til lammeøre 'Big Ears', for bladene klæder så fint hinanden.

På blæsende dage er det med at finde de gode læpladser. I gårdhaven er der som regel læ, hvis man sætter sig helt inde ved muren.

Men et par dage i den forløbne uge har det været så blæsende og vådt, at vi har måttet nyde haven indefra. Her er et kik fra stuen ud på terrassen.

Men ifølge min vejrmelding vil sommeren vende tilbage fra i dag. Nyd den!

Kantplanter, fyldplanter og andre planter ...

Indgangen til forhaven er på begge sider af stien kantet med hostaer. Jeg kan godt lide symmetrien i, at det er samme slags planter på begge sider. Lige nu blomstrer hostaerne, og jeg hører ikke til dem, der klipper blomsterne af, jeg nyder dem indtil de visner, så bliver de klippet af.

Her er der også skabt symmetri ved at have samme plante på begge sider af fliserne. Planterne er vintersar.

Og her er det guldjordbær, der kanter stien på begge sider.

Den lille hvide matrem vokser mange steder i haven. Ikke fordi den bliver plantet, den finder selv hen, hvor den vil være. De planter, der ivrigt sår sig selv, kan man godt engang imellem blive lidt træt af, men sådan har jeg det ikke med matrem. For det første er den nem at luge op, for det andet er den en god fyldplante. Når blomsterne visner, rykker jeg de fleste af planterne op, for så er naboplanterne som regel vokset så meget, at de kan udfylde hullerne efter matrem.

På billedet kan man flere steder se blomstrende matrem. De er aldrig blevet plantet, men er kommet af sig selv.

En anden god fyldplante er dusksalvie. Den fås i flere farver, men jeg kan bedst lide den blå. Vi har mange hvide og lyserøde blomster i havens bede, og det kan godt komme til at virke lidt tamt. Så er den blå farve god til at pifte bedene op med.

Den sår sig selv, men jeg plejer også at så en pose frø, så jeg har nok til at plante ud, hvor der er huller.

Vi har et bed, hvor der kun gror løvefod. Det ser ret flot ud nu, hvor de blomstrer. Efter afblomstring bliver både blomster og blade klippet af. Det er et trist syn, men der går ikke lang tid, før nye grønne blade kommer frem. Der kommer som regel også en efterblomstring.

Nogle stauder bemærker man på grund af blomsterne. Andre har meget diskrete blomster, mens det til gengæld er bladene, man bemærker. En sådan staude er klasekortlæbe. Den har nogle sjove blade med "flæsekanter".

Jeg viser ofte storkenæb på min blog. Denne gang vil jeg vise et billede af Rozanne. Det er en af de storkenæb, som her i haven de fleste somre får visne blade på grund af tørke. Men i år, har den ikke manglet vand, så den står med friske blade og de dejligste blå blomster.

Monbretiaen er vokset mig over hovedet i år. Den skulle tøjres godt i sidste weekends blæsevejr.

Der skal også være plads til andet end blomster. De stedsegrønne giver meget til haven, når de står med lysegrønne skud. Vi glæder os over grantræet, hver gang vi går op til vores hoveddør. Om vinteren får træet elektriske lys på og bliver forvandlet til juletræ.

Nu holder havesysler sommerferie. God sommer til alle jer derude!

Hvide blomster i sommerhaven

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide hvide blomster. Dem er der mange af lige nu, og jeg går tit en runde i haven og nyder dem. I sommer har haven fået sol, varme og regn i tilpas mængde, så blomsterne står godt. 101 mm regn blev det til i juni. Desværre har vi også haft hård blæst, så nogle af stauderne er væltet. Jeg tager lidt let på opbindingen i år. Jeg gider simpelt hen ikke bruge en masse tid på at binde op, det bliver alligevel aldrig særlig kønt. Så jeg lader mig inspirere af tidens trend med den vilde have, hvor planterne godt må væve sig lidt ind imellem hinanden og læne sig til naboplanterne.

Den første hvide blomst, jeg vil vise, er staudeærteblomsten, Lathyrus latifolius, som dækker det gamle hegn. Den har fået selskab af en hvid brudeslør, der har vokset sig højere, end den plejer.

Poppelrosen, Lavetera olbia 'Barnsley', er lige sprunget ud. Dens blomstringsperiode varer til langt ind i efteråret.

Den lave stenurt, Sedum ?, er god som bunddækkeplante i sol og let skygge.

En anden lav plante er den fyldte romerske kamille, Anthemis nobile 'Flore pleno'. Den kravler rundt i forgrunden af et bed og væver sig lidt ud og ind imellem de andre planter.

Gederams, Epilobium angustifolium 'Album', er en af de lidt vilde, der gerne vil mænge sig med naboplanterne. Men den har noget elegant over sig.

Moskuskatosten, Malva moschata 'Alba' er meget blomsterrig. De hvide blomster og de lysegrønne blade har noget meget sommerligt over sig.

Vild kinin, Parthenium integrifolium, er forholdsvis ny i haven. Der blev plantet 2 af den i 2018. Siden er der ikke sket ret meget, planterne er næsten ikke vokset og ingen af dem har blomstret. Men i år har de taget fat og er vokset en del, og den ene af planterne har en blomsterstand. Så de skulle nok bare vænne sig til forholdene.

Selvfølgelig skal der også en storkenæb med på listen. Geranium sanguineum 'Album' er en dejlig staude med smukke kridhvide blomster.

Den sidste af de hvide, jeg vil nævne, bliver isbegonia, Begonia semperflorens. Jeg køber den hvert forår og bruger den som krukkeplante. Den er fin i både små og store krukker.

Fælles for alle de ovenstående planter er, at de er tørketålende og solelskende, isbegonia tåler dog også skygge.

Hvis jeg skal slutte af med noget helt andet, må det blive rosen Astrid Lindgren. Den har nogle meget smukke blomster, og i sommerens buketter passer den perfekt sammen med de hvide blomster.