Oprydning i haven

Der ser efterhånden lidt trist ud i havens bede. Visne staudetoppe, der vælter til alle sider, græsser, der er slidt af blæsten, og nedfaldne grene er ikke just et kønt syn. Og i al roden kæmper løgvæksternes spirer sig op af jorden.

Så en oprydning er tiltrængt ...

Når alt det visne kommer væk, får løg- og knoldvæksterne en chance for at vise sig frem.

Bispehuerne trænger til at få de visne blade klippet af, så nye blade og blomster kan komme til.

I en have som vores med mange bunddækkeplanter er der engang imellem behov for at begrænse deres vækst, så de ikke breder sig ind over naboplanterne. Dertil er kantspaden god. 

Det var vist en dårlig ide at lade skærmliljerne, Agapanthus, blive i jorden. Jeg var ikke forberedt på en vinter med frostgrader i mange dage i træk, så selv om de var dækket godt, er jeg bange for, de ikke overlever.

Vintertid er lig med gode bøger og sofahygge. Jeg har lige læst Knud Halskovs bog "Haven på heden".

Haven er nok bedst kendt under navnet Molevitten, og Knud Halskov har bloggen Molevittens haveblog. I bogen fortæller han om, hvordan det hele startede for 40 år siden, han fortæller om årets gang i haven og om planterne og ikke mindst om alle stenene. 

Det er en spændende bog. Knud Halskov holder af selve processen med at anlægge bede, og han er ikke en mand, der kommer let om ved havearbejdet. Ligger en sten ikke helt, som han vil have det, bliver den flyttet, om den så er aldrig så tung. 

Jeg vil slutte med at vise nogle billeder af et naturfænomen, som man har kunnet se ved Ringkøbing Fjord. For nogle dage siden begyndte isen på fjorden at bryde, og isskruninger blev presset op på land.

Der kan gå flere år imellem, at fjorden er belagt med is, så isskruninger er et ret sjældent fænomen. 

Billederne er taget på haven i Ringkøbing.

Kom, sydvest, som frosten tvinger

I februar har vi haft nogle dejlige vinterdage med sol fra en skyfri himmel. Men frosten har været bidende. En nat nåede termometret ned på - 12 grader. Desværre har vi næsten ingen sne haft, så planterne fik kolde fødder. Der har ikke rigtig været noget at lave i haven, så den har fået lov til at passe sig selv.

Til gengæld har vi nydt vinteren med ture til hav og fjord og en enkelt afstikker østpå til Himmelbjerget.

I Hvide Sande var himlen blå, og bølgerne frøs til is, når de ramte kysten.

Isen på Ringkøbing Fjord var ikke helt sikker, 

 men tættest på land, kunne der leges på isen

Søndagsturen gik til Himmelbjerget.

Mange mennesker havde fundet vej til Himmelbjerget, og en del havde taget kaffekurven med. Fra tårnet kan man nyde udsigten over Julsø. Det er Møgelø, der ligger til venstre i billedet.

De store træer, som mange søger skygge under, når de er på Himmelbjerget på varme sommerdage, står helt majestætiske i vintertiden med deres smukke grenbygning. 

Når februar går på hæld, kan man godt - som St. St. Blicher - begynde at længes efter foråret:

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

Og for et par dage siden skete det, vinden gik om i sydvest, termometret gik i plus, tågen lagde sig over landskabet, og fuglene begyndte at synge. Haven venter derude, og jeg er SÅ parat. 

Det er nu, der bliver brug for de små vaser.

                                                                                                                                                            

Havebesøg i en grøn have

Frosten har bidt sig fast, så der sker ikke rigtig noget i haven. I stedet vil jeg vise billeder og fortælle om en skøn have, som vi besøgte sidste sommer. Haven ligger i Herrup ved Vinderup. Vi besøgte den, da der var åben have i august. 

At her er en ganske særlig have, anede vi allerede, da vi kørte ned ad vejen og kom til det røde hus med den stramtklippede hæk, der følger husets sokkel og med det smukke træ, der vokser op gennem hækken. 

Når man går om på den anden side af huset, kommer man til den egentlige have. Og her åbenbarer sig en grøn have med græsplæner, formklippede buske, bløde hække og høje træer. Her er både lange kik, som på billedet, men også hyggelige haverum. 

Her kikker man den anden vej. Fra husets terrasse kan man se hele vejen ned gennem haven og videre ud over markerne og skoven.

Her er vi gået uden for haven for bedre at kunne se landskabet. 

Fra huset går der en trappe ned til terrassen. Her kan man sidde i læ af hække og hegn og nyde udsigten.

Der værnes om de gamle æbletræer.

Haven er fyldt med smukke og enkle detaljer, der falder så fint ind i helheden. Et godt eksempel er tøjsnoren, der er spændt ud mellem et par stolper af træstammer. Rebet og tøjklemmerne af træ fuldender billedet.

En anden fin detalje er de gamle trækar.

Stenene i karret får et fint farvespil, når de er våde.

Her er et andet kar beplantet med husfred. Man kunne sagtens have lavet en sammenplantning af forskellige sommerblomster i karret, men jeg synes, at den ensartede grønne beplantning passer så smukt til det gamle trækar og til alle de øvrige grønne planter, der skaber stemningen i denne have.

Den flotte stenbelægning og de klippede buksbom fortæller, at her bor et par mennesker, der holder af deres have og ikke går af vejen for at bruge tid og kræfter på at anlægge og passe smukke bede og gange.

Der er også farvestrålende staudebede. De er bare gemt lidt af vejen, så farverne ikke forstyrrer den ro, som alle de grønne farver giver til haven.

Går man om bag den buede hæk, mødes man af dette skønne syn.

Bag en anden af hækkene gemmer køkkenhaven sig.

Det er sjældent at se en have, der er så gennemført i stil som denne have. De klippede buske og alle de grønne farver i hække, træer og plæner gør, at man føler sig godt tilpas, når man opholder sig i haven. 

Lad mig slutte med et billede af udhuset, det er selvfølgelig også klædt i grønt.

Februarhaven

Februarhaven sover vintersøvn, og det er vist, som det skal være. Dog kunne det have lunet og pyntet, hvis der havde ligget lidt sne over planterne, men sådan er det ikke.

Troldhaslen er smukkest om vinteren, hvor man ser raklerne og de krogede grene. Træet bliver efter min mening lidt for bastant om sommeren, når den står med de store blade.

Blandt bunddækkeplanterne indtager vinterglas førstepladsen. Den lader sig overhovedet ikke gå på af frostvejret, men den står så frisk grøn og rank og dækker fuldstændig jorden.

Det samme kan man ikke sige om kæmpestenbræk. Den har overgivet sig og ligger fladt hen ad jorden.

Jeg synes, vores gamle rødeg har en meget smuk stamme, så den måtte jeg lige have fotograferet.

Da jeg var i gang med det, kom naboens kat, Fister. Den poserede lige foran kammeraet, og så måtte den jo med på et billede.

Sidste år plantede vi nogle kristtorn af sorten Ilex maximowicziana var. kanehirae. Det er dejlige planter, der har klaret sig godt, og de står så fine med små friskgrønne blade.

Det samme kan man desværre ikke sige om denne kristtorn, Ilex crenata 'Rotundifolia'. Bladene skulle have været mørkegrønne, men de har fået en gullig farve, og skudspidserne visner. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Måske har den haft det for tørt, da den vokser under et tagudhæng - eller kan det være blæsten?

Solen har allerede skinnet i mange timer i februar. Elefantgræsserne og bøgehækken bagved lyser så smukt, når solens stråler rammer.

De gamle skamler, som vi brugte ved bålpladsen, lever nu deres stille liv i et hjørne af haven overladt til svampe og insekter.

Pelargonierne i bryggersvinduet stod store og grønne. 

Nu er de blevet klippet helt ned, og der skal laves nye planter til havens krukker af det afklippede.

I mit lokale supermarked står kasser med sovende påskeliljer. Jeg køber dem ikke, jeg vil meget hellere vente på og glæde mig til, at havens påskeliljer springer ud. Det er først påske i begyndelsen af april, så de når det nok.