Den grønne novemberhave

Vejrmæssigt har ugen budt på noget af en rutsjetur. Det startede så godt med milde dage og nætter. Der var næsten sensommerstemning over haven.

Men de seneste par dage har vi haft faldende temperaturer, og et blæsevejr uden lige kom til os fra øst. Efterårsløvet ruskes af træerne, de tunge blomsterhoveder på georginerne har knækket stilkene, og den store cypres tager nogle gevaldige svingture. Bare den ikke vælter.

Haven kommer til at virke så åben, når løvet falder. 

Men heldigvis er der fortsat meget grønt at kikke på i novemberhaven, først og fremmest det stedsegrønne, men også løvfaldende buske og træer, som endnu ikke vil overgive sig og smide bladene. Og så er der jo også de grønne bunddækkeplanter.

Det er dejligt med det grønne, men man kan næsten blive helt utålmodig efter at troldhaslen skal smide bladene, så de smukke grene kommer til syne. Træet ved siden af troldhaslen er en opstammet taks.

En anden busk, der stædig holder fast i de grønne blade, er en lille spirea. Den er for længst afblomstret, men den er fortsat smuk. 

Her kommer en af de stedsegrønne. Det er en japansk kristtorn. Modsat mange af de andre kristtorn er bladene næsten helrandede, så man tror måske ikke umiddelbart, at det er en kristtorn.

Her er man derimod ikke i tvivl. Nu bliver det snart den tid, hvor den brogetbladede kristtorn kan få lov at pynte i krukker og juledekorationer.

Og så lige til slut et emneskift. Vi har fået en ny indkørsel. Det er ikke et arbejde vi selv har udført, men efterfølgende har vi brugt en del timer på at gå og feje sand ned i flisefugerne. Ikke det mest spændende arbejde, men vi er glade for indkørslen, og så må vi jo tage "efterbehandlingen" med. 

Tre løver

Hvis man tror, det er de tre løver i vores rigsvåben, jeg hentyder til i overskriften, bliver man snydt. Disse løver ved jeg ikke ret meget om, så vil man vide mere om dem, må jeg henvise til google. Overskriften henviser derimod til havens tre løver: løvemund, løvefod og løvehale.

November er ikke så rig på blomster, men på min haverunde i går fangede mit blik en lille gruppe løvemund, og de gav mig inspiration til at skrive om løverne. 

De stod ranke og stive og ganske upåvirkede af regn og blæst. Det er en sommerblomst, jeg nødig vil undvære, blandt andet fordi den blomstrer til langt ud på efteråret. Hvis vinteren ikke er for hård, kan planten overvintre. Som alle sommerblomster skal den have vand for at komme godt i gang, men på trods af den tørre sommer, vi har haft, har den klaret sig godt. 

Løvemund fås i mange dejlige farver. Billedet nedenunder af de purpurfarvede blomster, er et sommerbillede. 

Også i buketter gør den sig.

Løvefod er den anden af havens løver. Den blomstrer i juni-juli. Hvis man klipper den ned lige efter afblomstring, vil der ofte komme en efterblomstring i efteråret. Det gjorde der dog ikke i år, velsagtens på grund af tørken. Men den står fortsat med dekorative grønne blade.

I fotoarkivet fandt jeg nogle sommerbilleder af blomstrende løvefod. Det er et flot syn med alle de små gulgrønne blomster. 

De to følgende billeder er fra Laubjergs Rosenhave.

Løvehalen er den sidste af løverne. Den står her i november og dækker jorden med sine store blade.

Om efteråret kan man også glæde sig over de dekorative frøstande.

Løvehale blomstrer i juli med sart lysegule blomster. Der fås dog også en sort med rosa blomster. Billedet herunder er fra en have på Fyn. 

Løvehale er en udmærket bunddækkeplante, der trives både i sol og halvskygge. Billedet er fra haven ved Fredensborg Slot, hvor løvehale er i godt selskab med løvefod.

Sidste billede er fra Egeskov Slot, hvor lovehale og løvefod har fundet hinanden i et bed med lysegule blomster.

Novemberhaven

Det var svært at sige farvel til oktober. Vi har haft så mange dejlige solskinsdage med temperaturer på 15-16 grader om dagen og næsten ligeså høje nattemperaturer. Tilmed kunne vi afblæse tørken, da oktober bød på 65 mm regn.

Men enten man kan lide det eller ej, går året jo sin gang, og nu skriver vi november - og i næste måned er det jul. Havemøblerne er sat til vinteropbevaring i garagen, og nogle af krukkerne er tømt for de sidste sommerblomster og er gået samme vej. Det er blevet så bart på terrasserne. Men heldigvis er der fortsat efterårsfarver i haven. Troldnødden gør, hvad den kan for at give kulør til novemberhaven.

Figentræet er på vej. Jeg kan godt lide de gulgrønne farver. Der er fortsat mange figner på træet, men de når desværre ikke at modne.

Men rønnetræerne er ved at have tabt de sidste blade. De ligger på flisestien og stråler i rødt og gult.

Nogle af hostaerne gløder,

mens andre endnu står grønne.

November kan også byde på blomster, selvom bedene ikke står mål med oktobers farvestrålende bede.

Kinesisk hundetunge, Cynoglossum amabile 'Mystery Rose' er ny i haven. Den blev sået på friland i foråret, men den kunne ikke lide den tørre sommer, så den begyndte først at blomstre i efteråret, da der kom regn. Kinesisk hundetunge har yndige lyserøde blomster, som pynter både i haven og i buketter. Den må gerne så sig selv og komme igen til næste år.

En anden ny blomst er Dahlia Rocco. Jeg købte et par knolde i foråret. De blev lagt i potter, og planterne fik en god start indendørs. Men da de blev plantet ud i haven, gik de fuldstændig i stå, og de blev næsten overgroet af en stor gruppe margeritter. Jeg havde næsten opgivet at se dahliaerne i blomst, men forleden fik jeg øje på en fin lille pompon.

Japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanaba' har bestemt sig for at fortsætte blomstringen ind i november. Den har sin hovedblomstring i juni, men bliver ved med at blomstre lidt henover sommeren og efteråret.

Buskvedbenden, Hedera helix 'Arborescens' har fine grøngule blomster.

Vinterjasminen, Jasminum nudiflorum, lever ikke op til sit navn. Den er tidligt på den i år. 

Det er november og havemøblerne er sat i garagen, men i ly af et halvtag står en bakke med stiklinger og venter på foråret.