Glædelig jul

I sidste uge fik vi et strejf af vinter. Et lille drys sne lagde sig på græsset, og solen kom til syne efter en lang periode med gråvejr. Den nåede lige op over naboens tagryg.

Rimen pyntede på bladene.

Forventningerne om en hvid jul steg ganske betragteligt.

Men glæden varede kun kort. Efter et par dage kunne vi kende vejret igen. Det blev gråt og vådt. Hvidjulsbarometret tog et ordentligt dyk og gik vel nærmest i nul.

I dag nåede vi så årets korteste dag, og fra nu af vender lyset langsomt tilbage. 

Dagen i dag blev også grå og regnfuld, men bare tanken om, at dagene længes sætter humøret betragteligt i vejret.

Snart er det jul, og her i huset glæder vi os til at holde familiejul. 

I december kan man godt få lidt travlt. Juleforberedelserne har været i gang i et stykke tid. Juletræet venter på, at børnebørnene kommer hjem og pynter det. Julekortene er skrevet, og selvfølgelig er der også julekort til Havesysler:

Juleforberedelser

Haveåret går på hæld. Nogle planter vil stå stedsegrønne hele året, mens andre lukker ned og tager et velfortjent vinterhvil, inden det går løs igen til foråret. Dermed være ikke sagt, at haven ser kedelig ud, for nogle planter står med smukke frøstande.

Andre har smukke grene som det gamle æbletræ, der har lavbevoksninger i grå og gule farver.

Men papegøjetræet holder fast i efteråret og vil ikke slippe bladene.

Rynkeblad kan derimod ikke rigtig finde ud af, om det er nu, den skal åbne de hvide knopper, eller om den skal vente til maj.

Juleforberedelserne er i gang. Jeg klipper løbende materialer i haven til at pynte med i krukker og potter samt til juledekorationer. Jeg har også været i naturen for at samle materialer. På billederne nedenunder ses store rødbrune bevoksninger af porse. Porsegrene er så smukke i vaser og krukker sammen med gran- og fyrregrene.

I klitterne vokser plader af grønt mos samt store puder med gråt rensdyrlav imellem marehalm og revling. Her er så meget, at man sagtens kan samle lidt i en pose, uden at det kan ses.

I mit sidste indlæg fortalte jeg om vores traditionelle adventstur til Göteborg. Når jeg er i Göteborg besøger jeg altid Floramor, som har en hyggelig blomsterbutik i en baggård i en af de gamle gader. Her er altid inspiration at hente til årets juledekorationer, og desuden har hun et fint udvalg i potter og vaser mm.

Jeg har det en smule anstrengt med alt for meget rødt julepynt. Men på det hotel, hvor vi boede i Göteborg, havde man i år valgt at pynte op i røde farver. Det var gjort så fint, og jeg får helt lyst til selv at prøve med den røde farve i år. 

Et åndehul midt i byen

Hvert år i begyndelsen af december laver jeg et blogindlæg, der tager udgangspunkt i Göteborg. Vi har nemlig den adventstradition, at vi sammen med en af vores gode venner hvert år tager på en lille ferie i Göteborg. I år var ingen undtagelse, og jeg har traditionen tro taget billeder til Havesysler.

I det centrale Göteborg ligger Brunnsparken, som dels er et trafikalt knudepunkt for busser og sporvogne, dels er en stor plads med træer og blomsterbede, bænke og flisestier. I 2019-2020 blev pladsen omlagt, så den kom til at fremstå som et indbydende og spændende åndehul midt i en fortravlet by.

Ved anlæggelsen af bedene er der taget hensyn til, at der i Brunnsparken skal være noget smukt at se på alle årstider. Og her ved begyndelsen af december fremtræder bedene indbydende med vintergrønne buske og stauder, med smukke frøstande og med enkelte gamle træer.

Selvom vi er inde i den næsten blomsterløse tid af året, er der skabt stor farvevariation i bedene.

Smukke frøstande er med til at give et varieret helhedsindtryk.

Bedene er beplantet med en blanding af stauder, græsser og buske.  

Al beplantning vokser i højbede. Disse er udformede med skrå sider, hvilket giver lethed, og man får næsten indtryk af, at bedene er svævende.

De gamle træer, der hælder ud over kanalen, var julepyntede med røde kugler.

De "indbyggede" bænke opfordrer til, at man tager sig en lille pause og nyder dette grønne åndehul.

For cirka et halvt år siden sad jeg også her på bænken. Vi var i Göteborg i pinsen, og på dette tidspunkt var det orangefarvede blomster, der lyste op i bedene.

Det er ikke en hel nem opgave at udforme bede, så de på alle tider af året kan give beskueren en oplevelse. Jeg synes, man i Brunnsparken er lykkedes med opgaven.

Den grønne novemberhave

Vejrmæssigt har ugen budt på noget af en rutsjetur. Det startede så godt med milde dage og nætter. Der var næsten sensommerstemning over haven.

Men de seneste par dage har vi haft faldende temperaturer, og et blæsevejr uden lige kom til os fra øst. Efterårsløvet ruskes af træerne, de tunge blomsterhoveder på georginerne har knækket stilkene, og den store cypres tager nogle gevaldige svingture. Bare den ikke vælter.

Haven kommer til at virke så åben, når løvet falder. 

Men heldigvis er der fortsat meget grønt at kikke på i novemberhaven, først og fremmest det stedsegrønne, men også løvfaldende buske og træer, som endnu ikke vil overgive sig og smide bladene. Og så er der jo også de grønne bunddækkeplanter.

Det er dejligt med det grønne, men man kan næsten blive helt utålmodig efter at troldhaslen skal smide bladene, så de smukke grene kommer til syne. Træet ved siden af troldhaslen er en opstammet taks.

En anden busk, der stædig holder fast i de grønne blade, er en lille spirea. Den er for længst afblomstret, men den er fortsat smuk. 

Her kommer en af de stedsegrønne. Det er en japansk kristtorn. Modsat mange af de andre kristtorn er bladene næsten helrandede, så man tror måske ikke umiddelbart, at det er en kristtorn.

Her er man derimod ikke i tvivl. Nu bliver det snart den tid, hvor den brogetbladede kristtorn kan få lov at pynte i krukker og juledekorationer.

Og så lige til slut et emneskift. Vi har fået en ny indkørsel. Det er ikke et arbejde vi selv har udført, men efterfølgende har vi brugt en del timer på at gå og feje sand ned i flisefugerne. Ikke det mest spændende arbejde, men vi er glade for indkørslen, og så må vi jo tage "efterbehandlingen" med. 

Tre løver

Hvis man tror, det er de tre løver i vores rigsvåben, jeg hentyder til i overskriften, bliver man snydt. Disse løver ved jeg ikke ret meget om, så vil man vide mere om dem, må jeg henvise til google. Overskriften henviser derimod til havens tre løver: løvemund, løvefod og løvehale.

November er ikke så rig på blomster, men på min haverunde i går fangede mit blik en lille gruppe løvemund, og de gav mig inspiration til at skrive om løverne. 

De stod ranke og stive og ganske upåvirkede af regn og blæst. Det er en sommerblomst, jeg nødig vil undvære, blandt andet fordi den blomstrer til langt ud på efteråret. Hvis vinteren ikke er for hård, kan planten overvintre. Som alle sommerblomster skal den have vand for at komme godt i gang, men på trods af den tørre sommer, vi har haft, har den klaret sig godt. 

Løvemund fås i mange dejlige farver. Billedet nedenunder af de purpurfarvede blomster, er et sommerbillede. 

Også i buketter gør den sig.

Løvefod er den anden af havens løver. Den blomstrer i juni-juli. Hvis man klipper den ned lige efter afblomstring, vil der ofte komme en efterblomstring i efteråret. Det gjorde der dog ikke i år, velsagtens på grund af tørken. Men den står fortsat med dekorative grønne blade.

I fotoarkivet fandt jeg nogle sommerbilleder af blomstrende løvefod. Det er et flot syn med alle de små gulgrønne blomster. 

De to følgende billeder er fra Laubjergs Rosenhave.

Løvehalen er den sidste af løverne. Den står her i november og dækker jorden med sine store blade.

Om efteråret kan man også glæde sig over de dekorative frøstande.

Løvehale blomstrer i juli med sart lysegule blomster. Der fås dog også en sort med rosa blomster. Billedet herunder er fra en have på Fyn. 

Løvehale er en udmærket bunddækkeplante, der trives både i sol og halvskygge. Billedet er fra haven ved Fredensborg Slot, hvor løvehale er i godt selskab med løvefod.

Sidste billede er fra Egeskov Slot, hvor lovehale og løvefod har fundet hinanden i et bed med lysegule blomster.