I det haverum, som vi kalder den hvide have, blev der i foråret anlagt en ny sti. Billedet er fra maj, da stien netop var blevet færdig.
Anlæggelsen af den nye sti indebar, at der skulle flyttes rundt på nogle af stauderne. Desuden havde jeg skrevet nogle nye stauder op, som jeg gerne ville tilføre haven. Men inden jeg nåede så langt, satte tørken ind, og planerne blev lagt på is i sommerheden.
Da de fleste af stauderne er tørketålende, klarede den hvide have sig nogenlunde igennem sommeren. Som det ses på billedet fra slutningen af juni, har bl.a. den hvide salvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel' bredt sig godt og dækket nogle af hullerne,
det samme har stjerneskærm, Astrantia major 'Alba',
og den romerske kamille, Anthemis nobile 'Flore pleno', er krøbet ud og har mildnet overgangen til fliserne.
I første halvdel af september har det regnet meget, og jorden er fortsat lun, så nu er det vel nærmest det perfekte tidspunkt til at plante nye stauder og til at dele og omplante de bestående, så hullerne kan blive fyldt ud.
Jeg syntes, der manglede nogle gråløvede planter i helhedsindtrykket, så der blev indkøbt lammeøre, Stachys byzantina 'Big Ears'. Der var en del i forvejen, men jeg kan godt lide, når der er nogle "gennemgående" stauder, så der måtte flere til.
Der blev også plantet fjernellike, Dianthus plumarius 'Haytor White'.
Endelig købte jeg nogle lavendler med hvide blomster, Lavendula angustifolia 'Edelweis'. Jeg havde mine overvejelser med lavendlerne, jeg kan ikke rigtig finde ud af, om de passer ind i helheden, men det må komme an på en prøve.
Der blev også plantet et par eksemplarer af vild kinin, Parthenium integrifolium.
Fælles for ovennævnte planter er, at de kan vokse i tør jord, hvilket absolut er en fordel, da vi har sandjord.
På min morgentur rundt i haven i dag lyste elefantgræsserne, Miscanthus sinensis 'Kleine Silberspinne' så smukt i septembersolen, og de nye planter forsøgte efter bedste evne at dække hullerne. Jeg var i grunden ganske godt tilfreds.
En tegning over den hvide have finder du her.
Jeg synes jeres hvide have ser helt fortryllende ud! Jeg gætter på at den, især når mørket begynder at falde på, står og lyser :-) Stien er virkelig pæn. Jeg synes det er lidt svært med stier, og jeg bliver inspireret af jeres.
SvarSletGod søndag til dig, Elna!
Tak! Jeg er glad for, at du kan lide stien. Vi har haft det sjovt med at lave den, for hver gang vi er på en strand med runde sten, går vi og leder efter de mest kuglerunde, som vi tager med hjem og bruger til stier i haven. Desværre er stenene ved Vesterhavet flade, så de kan ikke bruges. De fleste af stenene er hentet ved Limfjorden og Helgenæs.
SletDu må også have en god søndag!
Hilsen Elna
Du kan godt være tilfreds, det ser rigtig godt ud, og fine planter du har fået fat i. Tørketålende planter har vi bestemt haft brug for i år, så måske er der andre, der får inspiration fra dette indlæg.
SvarSletGod søndag fra
Lisbeth
Tak! Sommeren i år var jo ekstrem, men i vores have har vi hver sommer en tør periode. Da det både er besværligt og dyrt at vande, går jeg meget ind for tørketålende planter.
SletDu må også have en god søndag!
Hilsen Elna
Din hvite hage ser veldig fin ut! Tørketålende planter er helt klart en fordel når en har sandjord. Hvite lavendel er fine synes jeg.
SvarSletGod weekend.
Tak! Jeg er glad for, at du synes om hvide lavendel. Jeg har det nok sådan, at lavendler skal være lavendelblå, men nu har jeg så alligevel plantet de hvide.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDet ser rigtig harmonisk ud!
Jeg var lige inde og kigge på dit link til anlæget af stien - det er godt når det tænkte også fungerer i virkeligheden:)
Ha en dejlig weekend
Tak! Jeg synes, det er sjovt at lave havetegninger, men det er ikke altid, at virkeligheden bliver som på tegningerne, nogle gange laver jeg om undervejs😉.
SletDu må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
Hei Elna.
SvarSletStien ser riktig flott ut, og det synes ikke at det er noen hull i bedene. Det så riktig frodig ut selv i juni:-) Tørketålende planter har vært gull verd denne sommeren.
I dag skal vi ut og plante endel stauder som fortsatt ikke er kommet i jorden.
Ha en riktig fin søndag/Eirin
De nye tørketålende planter, jeg har købt, må jo kunne betegnes som “det grå guld”.
SletI må hygge jer med at plante stauder. Det er altid spændende at få nye planter i jorden - og stauder kræver jo ikke så stort et gravearbejde som f.eks. roser😉.
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletJag förstår att du är nöjd, planteringarna är både vackra och harmoniska. Gillar speciellt bilden där den mörkgröna Hostan bryter in i rabatten med sin avvikande gröna färg - jättesnyggt!
Hälsningar
/Gunilla
Den mørkegrønne hosta, som jeg ikke kender navnet på, er plantet flere steder i den hvide have. Jeg er enig med dig, jeg synes, at det er vigtigt for helhedsindtrykket at have nogle store grønne blade imellem de grå stauder.
SletHav en god søndag!
Hilsen Elna
Huller i bedene bryder vi os slet ikke om; det er nærmest, som om de råber på planter. Dit hvide bed ser da også frodigt ud. Er det rigtigt forstået, at big ears ikke får blomster?
SvarSletJeg er heller ikke så glad for huller, men kommer man hjem fra plantemarked med forskellige impulskøb, kan huller være meget praktiske at have😀.
Slet‘Big Ears’ får så godt som ingen blomster, men små rødlilla blomster kan forekomme.
Hilsen Elna
Du kan bestemt også være godt tilfreds for det ser fantastisk ud med elefantgræsserne og alle de nye planter. Det er helt sikkert en skøn tur når man går igennem på den nye sti :-)
SvarSletTak! Jeg er glad for, at du kan lide elefantgræsserne og stauderne.
SletHilsen Elna
Hei Elna! Det så riktig lekkert ut og jeg blir alltid imponert over de som ikke bare har planer men i tillegg har tegnet det ned :-)) Ønsker deg en deilig ny uke!
SvarSletTak! Det er nemmere at rette en tegning til, som det er at flytte rundt på planterne, til man er tilfreds😉.
SletDu må også have en god ny uge!
Hilsen Elna
Det ser rigtig godt ud, både stien og beplantningen. Jeg er også i gang med at plante tørketålende hvidt, så jeg læser med interesse ;-))) Vild kinin har jeg aldrig set, men den er vel nok smuk - jeg har Googlet blomsten ;-)
SvarSletJeg kendte heller ikke vild kinin, men jeg fandt den, da jeg googlede tørketålende planter. Jeg nethandlede hos Staudemarken. Nu venter jeg spændt på at se blomsterne til næste sommer.
SletHilsen Elna
Det ser ju så fint ut och de berättar om flera växter jag aldrig jobbat med. De låter spännande. Det ser fint ut nu men nästa säsong blir spännande att få se planteringen nästa år.
SvarSletHa det gott! Carina
Ja det bliver spændende til næste år at se, om hullerne er fyldt ud. Ellers må jeg jo af sted til planteskolen igen.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Så fint redan. Det brukar ju bli snyggt när man håller sig till ett tema. Gillar de uppstickande gräsen. har du Miscanthus sinensis 'Kleine Silberspinne' i full sol eller är det skugga också. Letar efter ett gräs som klarar halvskugga fint. Många av de som blommar blir lite tråkiga om de inte får mycket sol.
SvarSletHa det fint
Helene
Den hvide have ligger i sol det meste af dagen, men om formiddagen er der delvis skygge. ‘Kleine Silberspinne’ har klaret den varme og tørre sommer fint. Hvordan den vil vokse i halvskygge, tør jeg ikke sige, men den der hedder Mischanthus sinensis ‘Gracillimus’ har vi på en halvskygget plads, og den klarer sig fint.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Elna - tack för svar om gräsen.
SletHelene