Sider

fredag den 17. december 2021

fredag den 10. december 2021

De små grønne hjælpere

Da jeg i går gik ud i haven for at fotografere til dette indlæg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville skrive om. Sådan har jeg det somme tider på denne årstid, hvor der ikke sker ret meget i haven. Men inspirationen kommer altid, når jeg kommer udenfor med kameraet. 

Da jeg gik derude i går, var det første, der sprang i øjnene, havens vintergrønne bunddækkeplanter. De står grønne året rundt og dækker den brune jord. I sommerhalvåret lægger man ikke så meget mærke til dem, men på denne årstid, hvor bladene er faldet af træer og buske, og mange stauder står visne, er de ikke til at komme udenom. Når jeg kalder dem hjælpere, er det selvfølgelig, fordi de hjælper mig med lugearbejdet eller rettere sagt, de giver ikke ukrudtet en chance. Her kommer en billedserie af nogle af mine bedste bunddækkeplanter. 

Den første er guldjordbær, Waldsteinia. Jeg var for nogen tid siden til et foredrag med Poul Petersen fra Overdam Planteskole. Han sagde, at hvis han skulle vælge de bedste bunddækkeplanter, fik guldjordbær førstepladsen, og fra tredjepladsen kom de andre. Jeg er helt enig. Guldjordbær er virkelig en både effektiv og smuk bunddækkeplante. Den holder sig nede ved jorden og bliver ikke ranglet. Og så tåler den det meste. 

I maj får den lysegule blomster. Men hvis ikke den jævnligt bliver plantet om - og det er jo ikke just meningen  med bunddækkeplanter - blomstrer den kun sparsomt. Så hvis man er gul-forskrækket, skal man ikke holde sig tilbage for at plante den.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, har nogle meget smukke blade. Den breder sig ved udløbere, så den kan hurtigt dække et stort område. Den tåler både sol, skygge og tør jord.

De smukke blomster springer ud i maj.

Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, har store dekorative blade, der er effektive til at holde ukrudt væk. Kæmpestenbræk er ikke på nogen måde krævende. Den trives i både sol og skygge, og den er tørketålende. 

Her ses blomsterne i maj. 

Krybeklokke, Campanula portenschlagiana er bunddækkende, men planten er ret spinkel, så den er ikke så god til at holde ukrudt væk. Men den hører alligevel med til favoritterne på grund af de yndige små lysegrønne blade og de blå blomster. Planten trives bedst i sol. Den er tørketålende.


 I juni bliver planten helt fyldt af blå klokkeblomster. Klipper man blomsterne af efter afblomstring, kan der komme en mindre efterblomstring.


Prydjordbær, Fragaria, ligner meget en almindelige jordbærplante både på bladene og på måden, den vokser på med lange udløbere. I vores have vokser den langs en flisebelagt indkørsel, så i løbet af sommeren skærer jeg de længste udløbere af. Planten trives i sol og halvskygge.


I milde vintre blomstrer prydjordbær året rundt. Efter blomstringen kommer der små spiselige jordbær. Billedet nedenunder er taget i maj, hvor planten har sin hovedblomstring.


Liden singrøn, Vinca minor, er en meget effektiv bunddækkeplante. Den trives i både sol og skygge. Vokser den på en solbeskinnet plads, har den dog brug for ekstra vanding i meget tørre somre.


Liden singrøn blomstrer året rundt, men har flest blomster om foråret. Billedet nedenunder er taget i maj.


Vinterglans, Pachysandra terminalis, beskrives som en bunddækkeplante, der trives bedst i skygge og surbundsjord. I vores have vokser den i tør sandjord og i både sol og skygge. Det er mit indtryk, at den på ingen måde er kræsen. Men bladene bliver lidt gullige, hvis planten får for meget sol. Ukrudtet får ingen chance i et bed med vinterglans.


Vinterglans får smukke blomster i maj. I vores have er den desværre ikke så blomsterrig.


Det var en lille gennemgang af nogle af mine bedste hjælpere. Fælles for dem alle er, at de står grønne året rundt, at de er nemme og hårdføre, og at de stort set ingen pasning kræver.


fredag den 3. december 2021

En adventstradition

Mange har traditioner i forbindelse med advent og jul. Vi har en adventstradition, som vi lige har haft for 20. gang. Hvert år omkring 1. søndag i advent tager vi på en lille ferie til Göteborg. Nogle vil måske spørge, om det ikke bliver lidt kedsommeligt at tage det samme sted hen på adventstur år efter år. Dertil kan jeg kun svare nej. Jeg glæder mig meget hvert år til at gense Göteborg. Byen gør så meget ud af juleudsmykningen, og der er mange gode koncerter og julemarkeder.

Et sted, vi altid besøger, er Trädgårdsföreningens have. Haven er et grønt åndehul, der ligger lige i hjertet af Göteborg. Det er en stor oplevelse at gå rundt i haven om sommeren, når stauder og roser står i fuldt flor, og haven er fyldt af mennesker. Men det er også dejligt at gå der en vinterdag, når de store træer står med deres nøgne grene og danner smukke silhuetter mod himlen. De to store træer på billedet er skovege, Quercus robur.

Den smukke bænk fristede ikke så meget, da den var dækket af et lag tøsne.

Sådan en pavillon gad jeg godt at have i haven.

Bambusserne stod bøjede af sne og regn. Stien imellem planterne gav dybde til bedet, så man får en fornemmelse af, at man bevæger sig ind i et stort bambuslandskab.


Græsserne var så fine med sne på. Læg mærke til, at man har bundet de højeste sammen for oven. Så er man fri for, at de i løbet af vinteren vælter til alle sider. Det ser lidt sjovt ud, men er vel i grunden ganske dekorativt.


Det smukke gule træhus er en gammel direktørvilla.


De tykke stammer viser, at espaliertræerne helt sikkert har mange år på bagen. Man kan se, at de gennem årene er blevet passet af kyndige hænder.


Når det bliver for koldt og sjappet at gå udenfor, kan man søge læ og varme i det store flotte palmehus. 


Når man træder indenfor i Palmehuset, bliver man mødt af denne dejlige skulptur af et søskendepar. Skulpturen er udført i 1934 af kunstneren Nanna Johansen Ullman, der var datter af skagensmalerenViggo Johansen.


Det er spændende at gå rundt og kikke på planterne samt læse navneskiltene. Af skiltene fremgår foruden planternes navne også deres oprindelsessted, og nogle gange følger der en lille historie med.

Planten med de "tegnede" bladribbe er en Sanchezia nobilis, på svensk hedder den zebrabusk.


Stakkels svigermødre, det er sjældent positivt, når de får en plante opkaldt efter sig. På dansk kender vi stueplanten svigermors skarpe tunge. Planten nedenunder er en Echinocactus grusonii, på svensk kaldet svigermors pude.


Om spansk mos, Tillandsia usneoides 'Bromceliaceae', fortælles det, at den anvendes til fyld i madrasser samt til pakningsmateriale i stedet for bobleplast. 


Ingen have uden blomster, så jeg vil slutte med et billede af en kamelia, Camellia sasanqua 'Cleopatra'.