Små forhaver

Vi kender vel alle eksempler på kedelige forhaver belagt med skærver eller fliser. Jeg går ofte forbi en af den slags forhaver. Den er temmelig stor, og jeg forestiller mig somme tider, hvilken skøn have, der kunne laves. Men sådan skal det åbenbart ikke være, der er fliser og mørke granitskærver og intet andet. Engang var der også en potte med en kugleklippet buksbom, jeg tror, den var af plastik, for den havde en underlig grøn farve. 

Men nu skal folk jo ikke indrette deres forhaver efter min smag, og jeg skal nok lade være at fotografere de haver, jeg ikke bryder mig om. I stedet vil jeg give nogle eksempler på, hvordan man med få planter kan skabe en frodig lille forhave.

Det er utroligt, hvad man kan få ud af bare en lille bitte plet jord. I nogle bykvarterer, hvor husene ligger næsten helt ud til fortovet, har ejerne formået at skabe små blomstrende forhaver. Og hvor kan disse små haver løfte et kvarter, så det bliver hyggeligt at gå der. Det er vel ofte sådan, at naboer bliver inspireret af hinanden, så hele vejen kommer til at blomstre.

I sommer gik vi i Bergen i et kvarter, hvor der var gjort meget ud af haverne. Nogle steder var der kun en smal sprække mellem hus og fortov, og alligevel havde man fundet plads til blomster. Nogle af blomsterne havde måske endda selv fundet vej.

Blot 3-4 krukker, kan gøre en stor forskel.

Her har man gjort vandingen nemmere med omvendte flasker. Et hyggeligt indslag er liggestolen i baggrunden.

Gaden er temmelig stejl, så man har måttet klodse bænken op for at få den til at stå lige.

En række hortensiaer giver en blomstrende forhave gennem mange uger.

Her har man rigtig gjort sig umage.

Der er krukker både oppe og nede, og ved huset overfor blev der plads til et træ.

Smukke altankasser, der hænger i en højde, hvor det er let at vande.

De grønne bregneblade sætter kulør på en grå mur.

Skulle en af jer med skærver i forhaven liste sig forbi min blog, kan jeg opfordre til at plante lidt grønt mellem skærverne, det vil gøre en stor forskel.

Vinterbilleder samt et havebesøg

Vi er i den midterste vintermåned, og nu begynder der for alvor at ske noget helt nede ved jorden. Mellem nedfaldne blade og visne staudetoppe pibler de små vinterblomster frem. De første, der kom var erantisserne. Jeg er gået i gang med at klippe stauder ned og fjerne nogle af alle de visne blade, der ligger i bedene, for nu skal der gøres plads til de små gule sole.

Vintergækkerne står på spring, men er ikke helt foldet ud endnu.

Inde mellem bærmisplerne i bunden af haven fik jeg øje på noget gult. Det viste sig at være en påskelilje. Jeg vil ikke kalde påskeliljer for vinterblomster, vil vel nærmest betegne dem som forårsbebudere, så jeg synes min gule påskelilje er lidt tidlig på den. Den fik lov at komme med ind i stuen, hvor den kan stå og vise sig frem.

Vejrmæssigt har januar budt på et blandet repertoire. Vi har haft både orkan og noget så sjældent som helt vindstille. De følgende 2 billeder viser Ringkøbing Fjord på en vindstille dag. Billederne er taget i Hvide Sande.

Jeg vil fortsætte min lille serie fra sidste års havebesøg. Denne gang er turen kommet til Enemærkets Hostahave. Vi har som regel årskort til haven, så vi besøger den flere gange hen over en sæson. De følgende billeder er fotograferet sidst i juni.    

Haven ligger som en frodig oase midt i Velling Plantage. Plantagens gamle træer danner en smuk ramme om haven samtidig med, at de giver læ for vinden. At kalde haven for Hostahave er måske en lidt smal betegnelse, for der er også mange andre skønne planter i haven. 

Hele vejen langs havens vestside er der en lav vold bevokset med stauder. Foran volden går en sti, og langs stien er der kantet med en række geranium. Det er en meget smuk afgrænsning af haven.

Gøgeurterne blomstrede. Som det ses, er der plantet mange forskellige træer og buske, der giver højde til bedene. 

Vi var ikke alene i haven ;-)

Området ved søen er tæt beplantet og er efter min mening den smukkeste del af haven.

Haven er helt bestemt et besøg værd. Den er åben fra starten af maj til midt i september.

Botanisk hage i Oslo

En varm julidag sidste år gik turen til Botanisk hage i Oslo. Vi var på sommerferie i Norge, og da vi kendte Botanisk hage fra tidligere besøg, viste vi, at her måtte vi igen, for her var noget godt i vente. 

Haven er grundlagt i 1814. Den er som andre botaniske haver opdelt i forskellige afdelinger som fx fjeldhave, blomstereng, urtehave. Planterne er forsynet med navneskilte med norske og latinske navne, så hvis man er studerende, er der nok at gå ombord i. Men vi var "kun" turister, så vi lod navneskilte være navneskilte og nøjedes med at gå rundt og nyde haven og det dejlige vejr. 

Der vokser 1300 forskellige træer og buske spredt ud over haven, så det er let at finde svalende skygge.

Ad snoede stier bliver man ført rundt. Undervejs mødte vi dette flotte bed med majestætiske riddersporer.

Dette træ fotograferede jeg første gang for flere år siden, og dengang tænkte jeg, at det var ved at gå ud. Men det gror heldigvis fortsat, selv om stammerne næsten ligger vandret. 

Haven ligger i et kuperet terræn, og blomsterne kommer rigtig til deres ret, når de gror op ad skråningerne.

Store gamle træer og en blå himmel, der spejler sig i søen. Man kan næsten fornemme stemningen og stilheden.

Haven har mange besøgende, og det ser ud til, at folk rigtig går og hygger sig.

Poppelrosen var ganske uimodståelig, en stor tæt busk fyldt med lyserøde blomster.

Botanisk hage i Oslo er stor, og vi nåede slet ikke rundt. Men vi tilbragte nogle dejlige timer i haven, og vi nød en god frokost i den hyggelige cafe.

Ud på tur

I forbindelse med årsskiftet har jeg brugt en del tid på at gennemse gamle billeder og opdatere fotoarkivet. Det kan man godt hygge sig med. Det er sjovt at følge havens udvikling gennem årene, men også at følge haven gennem årets 4 årstider. I samme forbindelse har jeg fundet nogle billedserier frem fra sidste års havebesøg. Jeg havde gemt billederne for at have noget at vise i januar, hvor der ikke sker så meget i haven.

Jeg vil starte med en gammel kending, og det er som de fleste sikkert allerede har gættet Haven i Hune.

Anne Just og Claus Bonderups dejlige have er beliggende bag klitterne i Hune. Anne Just var kunstner og malede de dejligste blomstermalerier både på lærred og på keramik. Claus Bonnerup var en verdensberømt arkitekt, og desuden var han professor ved Aalborg Universitet. Haven var Anne Justs, hun havde selv tegnet den og tilplantet den. Hun var en farveglad person, og hendes stil var på ingen måde minimalistisk. Det var Claus Bonderups til gengæld, og når han syntes, linjerne trængte til at blive strammet op, plantede han hække og lavede mure. På den måde fik han også en finger med i spillet, og haven blev en smuk ramme om det hus, de byggede. Ingen af dem lever i dag, men huset og haven er overgået til en fond, der driver stedet videre.

I den gule have er det først og fremmest de mange planter med gulgrønne blade, der springer i øjnene. Blomsterne er ikke så dominerende, og netop derfor virker haven rolig og harmonisk.

Anne Just var et humoristisk menneske, hvilket kommer til udtryk forskellige steder i haven. Bare se på grisene, de kan vist ikke undgå at få smilet frem hos havens gæster. Og så bor de på "Griseslottet"

Jeg synes, pergolaen er så flot med de høje stolper, og så er de tilmed praktiske. Mange pergolaer er så lave, at man knap kan gå oprejst under dem om sommeren, når planterne rigtig folder sig ud. Bundbeplantningen er tæt og høj, og skjuler helt det nederste af stolperne. Det giver et frodigt indtryk, og planterne bliver en naturlig del af pergolaen.

Den tætte bevoksning levner ikke ukrudtet mange chancer. Det gule hus hører til nabogrunden.

I atelieret har man lavet en fin udstilling af Annes malerier og keramik.

I haven er der bygget mange forskellige huse. Det vildvinsbegroede hus falder godt ind i omgivelserne. I huset kan der købes kaffe og kringle, som man kan tage med ud på den overdækkede terrasse eller nyde ved en af de mange siddepladser, der er rundt om i haven og i orangeriet. 

Det sidste billede er fra den overdækkede terrasse. Imellem siddepladserne er der lavet opstillinger med krukkeplanter og nogle af Anne Justs kunstværker. Et dejligt sted, hvor man kan få lang tid til at gå.