Vi har fået en tør start på foråret. Den første uge af marts har ingen nedbør givet. Jorden er heldigvis fugtig endnu, men med blæsevejr og solskin kan den hurtig blive tør, så jeg har været ude med vandkanden og givet roserne vand, så de kan komme godt fra start.
Nu er næsten alle stauder klippet ned. I den tørketålende have er der ingen løgplanter at tage hensyn til, så det er som regel det sidste sted, stauderne bliver klippet ned. Lavendlerne må vente lidt.
Tobakspibeplanten, Aristolochia macrophylla, som ses herunder, har fået samme tur som stauderne. Hvert forår bliver den klippet helt ned. På den måde bliver den aldrig for stor og besværlig.
Selvom den må starte forfra hvert år, når den alligevel at kravle rundt om et nedløbsrør og op til taget. Til venstre er det en vin, der også vil til vejrs.
Vores store figentræ blev gravet op i efteråret. Det var lidt vemodigt at skille sig af med den, men den blev for stor til pladsen og måtte jævnligt beskæres. Den bar mange figner, men vi nåede aldrig selv at få af dem. Jeg tro, det var mus, der spiste dem. Nu er der et bart stykke jord foran sydmuren, og det giver jo nye muligheder. Vi har bestemt os for at plante en parykbusk, Cotinus coggygria.
De små lilla krokus stråler i solen.
I forhaven, er krokusserne også begyndt at blomstre, og mange er på vej.
Påskeklokkerne lader vente på sig, men enkelte er sprunget ud.
Også balkananemonerne blomstrer.
Der er lang vej til træer og buske begynder at grønnes, og de fleste af stauderne er ikke kommet op af jorden endnu. Men det er jo også dejligt, at det ikke går for hurtigt, men at man kan nå at følge, hvordan foråret folder sig ud.