I revner og sprækker

Den gule lærkespore er en af de sejeste planter, jeg kender. Dels blomstrer den uafbrudt fra april til oktober, og der er vist ikke mange andre planter, der kan gøre den kunsten efter, dels titter den frem i de mindste og tørreste revner og sprækker, hvor der næsten ingen jord er. Her i haven er den meget velkommen. Den er med til at give det lidt vilde og tilfældige præg, som jeg godt kan lide, men som det ikke er så let selv at skabe. Den sår sig også i staudebedene, hvor jeg ikke bryder mig så meget om at have den, men den er nem at luge op.

En anden staude, som villigt finder op i sprækker mellem fliser og sten, er den yndige blå krybeklokke. På billedet har den selv fundet vej op i en ganske smal revne mellem fliserne og husmuren. Det er på et sted, hvor der sædvanligvis er mange myrer, så jeg tror, det er myrerne, der spreder frøene. Når den er afblomstret, klipper jeg den ned, og den kvitterer med nye blomster.

Billederne af vedbendtorskemunden er ikke fra vores egen have. Jeg så, den groede i kirkegårdsdiget ved Dreslette Kirke på Fyn. Jeg kunne slet ikke modstå de små, fine blomster, og jeg overvejer at anskaffe planten, så den også kan komme til at fylde i et par sprækker i vores have.