En hurtigløber

Det er utroligt, som tobakspibeplanten gror. Her i haven bliver den klippet helt ned hvert forår, og der går et godt stykke tid, inden den begynder at skyde. Der går så lang tid, at jeg hvert år når at tænke, at jeg da vist har taget livet af den med saksen. Men den kommer. Og når den først er i gang, har den travlt.

Den ser så dejlig frodig ud med de store blade. Og så er den sund. Den tager fat om det, der er i nærheden. Her snor den sig op ad tagrenden og nogle ståltråde med hulsten.

Lysende komplementærfarver! Her danner den par med montbretiaen.

Her blander den sig med vinen, som også er med til at give frodighed med sine store blade.