Sider

fredag den 11. marts 2016

Forhavens forvandling

For 3 år siden fik vi en "ny" forhave. Før den tid var det 3 store bøgetræer, der i den grad dominerede forhaven. Vi holdt meget af træerne. Intet var skønnere end at sidde på bænken under træernes kroner en forårsdag, når bøgene lige var sprunget ud.


Bag bøgetræerne groede forskellige store buske. De lukkede af og var med til at dele haven i rum.


Men bøgetræerne var blevet for store. Synsmæssigt tog de magten fra huset. Desuden stod de så tæt på huset, at grenene kunne nå taget. Så i 2013 tog vi den tunge beslutning at fælde dem. Buskene, der ses bag bøgene, blev også fjernet.

Men så åbnede der sig jo nye muligheder. I stedet for bøgetræerne blev der plantet tre koreakorneller. De blev sat på række i en bestående bund af vinterglans.


Desuden blev der plantet et par forskellige virburnum, 3 ædelcypresser, 3 buskvedbend og en pilebladet pære.

Sådan så det ud i 2015, 2 år efter plantningen.


De 3 taks voksede i bedet før omlægningen. Nu blev de klippet i form som cylindre, og de danner en form for afgrænsning til den hvide have, som også blev anlagt i 2013.


Her ses den hvide have, som den så ud i eftersommeren 2015. Midt i den hvide have er plantet en pilebladet pære. Derudover er der plantet et par græsser, resten er stauder.


Planterne gror godt, og vi er glade for vores nye forhave. Det vi lige synes, der mangler, er en form for rumdeler bag den hvide have. Stauderne lukker jo ikke af på samme måde, som de gamle buske gjorde. Vi har snakket om forskellige muligheder, blandt andet en hæk, et hegn eller et rionet brugt som espalier.

Bambusstængerne er midlertidigt sat ned for at give et indtryk af, hvordan et rionet vil kunne tage sig ud.



Vi har ikke besluttet os endnu, men et rionet med en hvid slyngrose kunne være en mulighed. Vi får se.




8 kommentarer:

  1. Hej Elna!
    Hvor ser det godt ud med den forvandling, men det så nu også rigtig god ud før:-) Jeg imponeres over hvor flot og frodigt og hvor stor jeres have ser ud, og den storhed i er suverænt gode til at udtrykke.
    Det må have noget at gøre med alle de store smukke og ensartede planter i har, grupperinger med mere. Meget inspirerende!
    Skal blive spændende hvad i beslutter jer til med opdelingen.
    Go weekend hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores have er ikke så stor endda. Den er 1400 m2. Men når den ser stor ud, tror jeg, det er fordi, der er nogle lange kik. Og som du er inde på, betyder det nok også noget, at der er mange planter af hver slags.
      God weekend!
      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna
    Jeg kan godt forstå, at I var kede af at komme af med de dejlige bøgetræer, men jeg kan også godt se, at der ikke var nogen vej udenom. Heldigvis er det også flot med koreakorneller, i det hele taget ser det rigtig flot ud i jeres forhave. En hvid slyngrose der, vil være rigtig flot.
    God weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Jeg kan også godt lide koreakornellerne, men jeg glæder mig til, at de bliver noget større, haven blev godt nok noget flad, da bøgene kom væk.
      God weekend!
      Hilsen Elna

      Slet
  3. Det er hårdt,når man fælder sådan nogle store træer, både for havesjælen, men også fordi, der bliver så bart. Det ser nu fint ud med din nye beplantning. Jeg har selv plantet en koreakornel i sommerhushaven på Møn, og den glæder jeg mig meget til springer ud til foråret.

    Jeg tror, at det bliver rigtig fint med rionet med klatreplanter :)

    Havehilsner
    Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det er vigtigt at plante nye træer, når man fælder de gamle. En have uden træer virker så flad.
      Vi er allerede blevet meget glade for koreakornellerne. De virker til at være hårdføre, de har de skønneste blomster/blade, og så har de en meget lang blomstringsperiode.
      Hilsen Elna

      Slet
  4. Jag måste verkligen ge er beröm för den formkänsla ni har när ni skapat trädgården, det är mycket vackert att titta på.

    Ett stort beslut att ta bort träd, vi har tvingats att göra det också men det gör ont i mig. Lite språksvårigheter för mig men jag blir så nyfiken på vad bögeträd är för något? De ser så stiliga ut med sina vackra stammar.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  5. Jeg er glad for, at du synes om forhaven.
    Bøg hedder på svensk bok og på latin fagus sylvatica. Når jeg læser svenske havebøger, har jeg også svært ved at forstå de svenske plantenavne. Men så er det jo godt, vi også har de latinske navne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet