En sky af hvide blomster

På denne årstid er der et træ, der springer i øjnene på grund af bladenes rødbrune farve ved løvspring og de fine klaser af hvide blomster. Træet er bærmispel, Amelanchier Laevis, og det står højt på min liste over favorittræer.

Lige nu står træerne med rødbrune blade og store blomsterknopper.

Men inden længe springer blomsterne ud, og så bliver der for alvor noget at kikke på.

Træerne virker så lette med deres fine blade og yndefulde hvide blomster.

Hen på sommeren bliver frugterne modne, og da bliver der liv i træerne. De sorte bær er meget populære hos fuglene.

Træerne får de mest fantastiske efterårsfarver.

Som regel har træerne flere stammer, og væksten kan godt være lidt uregelmæssig. Her har stammerne på et af træerne nærmest snoet sig. Jeg ved ikke, hvor godt der er for træet, men sjovt ser det ud.

Vi har haft bærmispler i haven i mange år, og de trives godt. De tåler en tør, sandet jord og de lader sig ikke gå på af vestenvinden, der kan være lidt barsk her 10 km fra Vesterhavet.

Det er virkelig et træ, man kan have fornøjelse af på alle tider af året.

Botanisk hage, Oslo

Jeg er lige vendt hjem fra en dejlig forårsferie i Oslo. Vejret var fint og indbød til udeliv i naturskønne omgivelser ved Oslofjorden og i byens parker.

Jeg vil vise en serie billeder fra Botanisk hage. Her er der lige nu smukke bede med forårsblomster. I haven er der også mange spændende detaljer i form af bl.a. hegn og belægninger, og så er der drivhuse. Haven ligger nabo til Munchmuseet, som bestemt også er et besøg værd.

En lille tur rundt i aprilhaven

Der sker meget i haven i denne tid. De tidligste løg- og knoldvækster er afblomstret, men hele tiden kommer der nye blomster til. Forhaven, der for nogle uger siden var klædt i blåt og hvidt af blomstrende krokus, har nu skiftet til gult og hvidt. Det er narcisser af forskellige slags, der har taget over.

Jeg kan godt få nok af gule påskeliljer, men når der bliver blandet hvide imellem, går det bedre. Helhedsindtrykket bliver friskere og lettere.

De tidligste påskeliljer har fået nappet hovederne, men nye er på vej og står med store runde knopper.

Guldjordbærrene var lidt triste oven på vinteren, men nye blade er kommet til, og planterne grønnes fra dag til dag.

Skulle jeg vælge min favorit blandt forårsblomsterne, tror jeg nok, valget ville falde på den hvide skovanemone.

Her i godt selskab med blå perlehyacinter.

Da vintergækker og erantis var afblomstrede, havde den lille gule lærkespore travlt med at indfinde sig. Den dukker op af sig selv mange steder. Men den er som regel velkommen, da den har de yndigste blade, og inden længe kommer der små beskedne gule blomster.

Påskeklokkerne sår også sig selv. Blomsterne er meget smukke. Men på en eller anden måde synes jeg, påskeklokker kan virke lidt "fremmede" blandt de øvrige forårsblomster.

Vores jord er lidt for tør til hornvioler. Men hvert år planter jeg dem i potter og krukker.

Bambussen er måske ikke den første plante, man beundrer i forårshaven. Men som den står der i gårdhaven en solbeskinnet dag, er den nu ganske smuk.

Et af havens gamle bede er ved at blive omlagt. Jeg er lidt spændt på, hvordan det færdige resultat bliver.

Æbletræet blomstrer, så nu må nattefrosten gerne holde sig langt væk.

Jeg vil slutte med et par billeder fra stuen, hvor pelargonierne har vokset sig store og venter på mildere vejr, så de kan flyttes ud i haven.

Grøn er vårens hæk

Sådan skrev Poul Martin Møller, og det påstås, at det var fjeldribsen, han havde i tankerne. Om det er rigtigt, skal jeg lade være usagt. Men fakta er, at fjeldribs er en af de første buske, der springer ud om foråret.

Hver dag på min morgentur går jeg forbi denne hæk af fjeldribs. Og her om foråret kan jeg ikke lade være med at stoppe op og kikke på den. I løbet af de seneste par uger er hækken blevet grønnere og grønnere for hver dag, der er gået. Og den har den mest sarte og vidunderlige lysegrønne farve. Hækken er tæt og fin, og den danner en flot markering i skellet mellem vej og forhave.

Vi har også selv fjeldribs i haven. Planterne gror som en slags bund omkring et hjortetaktræ. De bliver klippet, så de danner en blok.

Jeg synes den stramme form er en fin kontrast til hjortetaktræets store hængende blade.

I maj blomstrer fjeldribsen med små gulgrønne blomster. Hunplanterne bærer røde bær.

Jeg tror, fjeldribsen er en lidt ringeagtet plante blandt mange haveejere. Det er måske, fordi den gør se lidt væsen af sig. Jeg kan godt lide de lidt "stille" planter. De er med til at skabe små grønne oaser, hvor øjet kan få ro. Og så er de gode som baggrund for bede med mange forskellige blomster.

1-års blogfødselsdag

I dag er det 1 år siden, jeg begyndte at blogge. Jeg havde i nogle år læst haveblogs, og det gav mig lyst til selv at oprette en blog. Det er blevet til 61 indlæg i årets løb og til endnu flere ture rundt i haven med fotoapparatet. I begyndelsen tænkte jeg en del over, om jeg mon kunne blive ved med at finde emner. Dertil kan jeg sige nu, at det har aldrig været et problem at finde på. En have bliver man aldrig færdig med, der er altid noget at skrive om og altid nye motiver, når der skal fotograferes. Desuden har jeg hentet inspiration i andres haver.

Tak til jer, der læser med og tak for kommentarer, både kommentarer på bloggen og kommentarer, som jeg får på anden vis. Det er altid dejligt og inspirerende at høre fra jer.

Hilsen Elna

Glem ikke erantisfrøene

Erantis er den første af løg- og knoldplanterne, der viser sig om vinteren. Som regel kan man glæde sig over de gule blomster allerede i januar. De stråler som små sole, og selv om mange har et anstrengt forhold til gule blomster, er erantis vist velkommen i de fleste haver.

Nu er erantisserne afblomstrede, og de næste forårsblomster har erobret scenen. Når påskeliljer, tulipaner og hyacinter står i blomst og dækker for erantissernes blade, kan man helt glemme dem. Men snart er erantisfrøene modne, og dem er det værd at ofre lidt opmærksomhed.

Hvis man ønsker sig et erantistæppe i haven - og hvem gør ikke det - er den nemmeste måde at få det på ved at sprede frøene. Og så er metoden tilmed helt gratis. Endnu står frøkapslerne grønne, og så er frøene ikke helt modne. Men man skal huske at kikke til dem jævnligt, for når kapslerne er blevet brunlige og tørre, åbner de sig, og frøene springer ud. Så det er med at få frøene samlet i tide, inden kapslen åbner sig.

Frøene spredes ud på det sted, hvor man gerne vil have sit erantistæppe. Bagefter trækkes en kultivator let henover, så frøene dækkes lidt. Og så er det ellers bare med at vente!

Første år sker der ikke noget. Men næste vinter vil der komme to små blade. Så er det, man skal passe på, når man luger. Når først man ved, hvordan bladene ser ud, er de nu nemme nok at kende. De har en klar grøn farve og virker lidt kødfulde.

Andet år kommer der små erantisblade, og så er planterne lette at kende. Tredje år har bladene vokset sig større, men det er sjældent, der kommer blomster.

Men fjerde år sker der noget. Nu har knoldene vokset sig så store, at erantisserne kommer i blomst, og et nyt erantistæppe er skabt.