Sider

fredag den 29. april 2016

En sky af hvide blomster

På denne årstid er der et træ, der springer i øjnene på grund af bladenes rødbrune farve ved løvspring og de fine klaser af hvide blomster. Træet er bærmispel, Amelanchier Laevis, og det står højt på min liste over favorittræer.

Lige nu står træerne med rødbrune blade og store blomsterknopper.


Men inden længe springer blomsterne ud, og så bliver der for alvor noget at kikke på.


Træerne virker så lette med deres fine blade og yndefulde hvide blomster.


Hen på sommeren bliver frugterne modne, og da bliver der liv i træerne. De sorte bær er meget populære hos fuglene.

Træerne får de mest fantastiske efterårsfarver.


Som regel har træerne flere stammer, og væksten kan godt være lidt uregelmæssig. Her har stammerne på et af træerne nærmest snoet sig. Jeg ved ikke, hvor godt der er for træet, men sjovt ser det ud.


Vi har haft bærmispler i haven i mange år, og de trives godt. De tåler en tør, sandet jord og de lader sig ikke gå på af vestenvinden, der kan være lidt barsk her 10 km fra Vesterhavet.

Det er virkelig et træ, man kan have fornøjelse af på alle tider af året.

6 kommentarer:

  1. Jeg kan 100% tilslutte mig din lovtale af amelanchier laevis. Lige nu er den utrolig smuk set op mod en blå himmel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja smuk og nem, så kan det da næsten ikke blive bedre.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Godt at se og høre din begejstring for bærmispelen, og vidunderlige billeder af dem! Jeg har plantet nogle stykker solitært, de er ikke så høje endnu, men i år giver de lidt smagsprøver på deres kunnen, ja så bliver man jo lidt småforelsket:-))) Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe dem an, specielt et af stederne hvor de skal være med til danne en form for alle, om jeg kan klippe de nederste grene af, eller vente til de når noget der kan kaldes højde

    SvarSlet
    Svar
    1. Her bliver jeg dig svar skyldig. Jeg ved ikke, hvor tidligt du kan begynde en opstamning af træerne. Det drejer sig vel om, at de skal få en kraftig stamme.
      Jeg håber, du har nydt det dejlige majvejr. Det var lige, hvad vi trængte til.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Så nydelig å så stort å flott tre, det må bare beundres.
    God vårdag til deg.

    SvarSlet
  4. Tak for din hilsen. Håber der bliver mange gode havedage i maj.

    Hilsen Elna

    SvarSlet