Farvesammensætninger

Vi er lige kommet hjem fra en lille sensommerferie i London - har derfor ikke været så aktiv i "blogland". Vejret var det bedst tænkelige, og vi nød storbylivet, både de travle forretningsgader og de grønne åndehuller.

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at kikke på blomster. Det, der især fangede mig, var alle de smukke - og dristige - farvesammensætninger. Nu er englænderne nok mere til farver og mønstre, end vi er, men det er vel også en modetrend, at man gerne må sætte blomster i komplementærfarver sammen. Her er det orange og blå.

De næste billeder er fra Kew Gardens. I de store parterrebede er der knald på farverne. Bedene er holdt i lyserøde, postkasserøde. mørkerøde og et strejf af orange farver. Det må vel siges at være lidt dristigt at sætte lyserød og orange sammen, men flot så det ud i en helhed, hjulpet på vej af de grå kanter.

På de følgende billeder, som også er fra Kew Gardens, vokser det hele lidt mere vildt, og farverne er lidt mere dæmpede, men fortsat ret dristige i sammensætning.

De følgende billeder har jeg taget forskellige steder i bybilledet. Også her er farverne sat ret dristigt sammen.

Mon ikke det er den gule midte, der binder de 2 farver sammen?

Jeg holder selv meget af de sidste 2 billeder både på grund af farvesammensætningerne og på grund af  enkeltheden i beplantningen.

Augusthaven

Sidste weekend var vi til havefestival. Vi nåede at se 4 spændende haver i løbet af de 2 dage. Den største af haverne var 15.000 m2 og den mindste blot 125 m2. Alle haverne bar præg af ejernes kreativitet og planteglæde, samt af glæden ved at vise haverne frem. Det blev en oplevelsesrig og inspirerende weekend.

I dette indlæg skal det handle om vores egen augusthave. Ugens fine vejr gav lejlighed til både havearbejde og til bare at sidde i solen og nyde haven.

Der er flere buske, der står med bær. Her er det rynkeblads skinnende røde bær.

Benved og hortensia udgør et smukt par.

Nogle planter er virkelig udholdende og har blomstret i et væk siden foråret. Stedmoderplanten har blomstret på havebordet siden marts, og de lyserøde pelargonier blev sat ud i starten af maj. Billedet er taget gennem stuevinduet, hvorfra vi har nydt deres blomster hele sommeren.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg holder meget af hvide blomster. Her er det fredløs, høstanemoner samt dahliaerne, som nogle måske husker, at jeg fik af min "dahliaven" i foråret.

De lyserøde høstanemoner har dannet en stor gruppe under rønnetræet. Desværre passer de lyserøde blomster meget dårligt til rønnens orangefarvede bær.

Bjergmynterne langs køkkenterrassen har vi stor glæde af. De lyser i skumringen, duften er bedøvende, og om dagen summer de af liv fra svirrefluer og hvepse.

Roserne er så småt begyndt at genblomstre. Her er det Rose de Rescht.

Man kan godt komme til at glemme de "grønne" bede lidt, fordi der er så meget, der blomstrer i augusthaven. Men de forskellige bladformer og grønne farver giver en dejlig ro til haven.

Her er det løvefod, der står med nyt, friskt løv efter at have været klippet helt ned.

Bregner m.m.

Hostaens blade blev til snegleguf. Øv!!!

En grøn krukke ved fordøren.

Grønt i grønt.

Til slut et par billeder fra staudebedene.

Den tørketålende have

For nogle år siden nedlagde vi vores køkkenhave, fordi vi syntes, at udbyttet var for magert. Vi har det tit meget tørt i maj-juni, og køkkenurterne kom dårlig fra start. Senere på sommeren kom der invasion af dræbersnegle, der tog godt for sig af retterne.

Det ledige jordstykke blev i stedet lavet til en staudehave med tørketålende stauder. Der findes mange skønne stauder, der trives i sol og tør jord, så hvorfor ikke bare tage konsekvenserne og plante noget, som kunne gro, uden at vi hele tiden skulle stå klar med havevanderen? Stauderne er holdt i farverne lyserød, pink, lilla, blå samt hvid. En del af dem har gråt løv.

Staudehaven er indrettet med flisegange og en fliseplads. Grundplanen ses tydeligt på vinterbilledet.

I nederste hjørne vokser et gammelt æbletræ. Jeg synes, stammen kommer bedst til sin ret i en ensartet bund. Derfor er der plantet guldjordbær under træet. Det er også praktisk med en bundplantning, som tåler at blive trådt på, når æblerne skal plukkes og nedfaldne samles op.

Langs skellet til naboen står et gammelt flethegn. Selv noget så uinteressant som et flethegn kan få charme, når bare det bliver gammelt nok. Op ad hegnet gror flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, i pink og hvid. Ærteblomsterne kan blomstre over mange uger, når bare man husker at fjerne de visne blomster.

Andre stauder, der blomstrer nu, er anisisop, Agastache foeniculum,

merian, Origanum,

russisk mandstro, Eryngium planum 'Blaukappe',

purpur-torskemund, Linaria purpurea.

Planten på næste billede er storkenæb, Geranium Rozanne. Den er fejlplaceret. Jeg troede, den var tørketålende, men det er den ikke. Skal den blive til noget, må den vandes. Og det bliver den så, for jeg kan ikke nænne at flytte den. Den er så indtagende med sine lysende blå blomster, og den væver sig smukt ind imellem de andre planter.

Sankthansurten står i knop, og det er næsten nu, den er allerkønnest. Senere springer den ud med lilla blomster.

Katosten sår sig flittigt og dukker op hist og her.

Lys rosa brudeslør, Gypsophila hyb. 'Rosenschleier' har svært ved at begrænse sig, men vælter dekorativt ud over både sti og naboplanter.

Jeg synes, at der her i sensommeren mangler nogle hvide blomster forskellige steder i staudehaven, f.eks. på billedet herunder. Jeg kan lige forestille mig nogle store hvide blomster placeret i en gruppe i forgrunden, hvor storkenæbene har bredt sig lidt for meget. Er der nogle, der har forslag??

Terra Nostra-parken i Furnas

Som omtalt i mit forrige indlæg, har vi holdt sommerferie på Azorerne. Jeg gik vist lidt amok med fotoapparatet, for der var så smukt og frodigt overalt. Jeg skal nok skåne jer for de fleste af billederne, men et par indlæg slipper I altså ikke for.

Jeg vil her vise nogle billeder fra Terra Nostra parken i Furnas. Parken blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, så det er en park med gamle og meget høje træer. Frodigheden er stor, og planterne vokser i flere etager.

Nogle af træerne er enormt høje. Her er det Ginkgo biloba Arvore do Amor.

Og her er det Taxodiaceae Sequoia sempervirens.

Men også under træerne var der stor frodighed.

Det er blevet så moderne at dyrke lodrette haver. Her er et godt eksempel, som naturen sikkert har skabt uden ret megen menneskelig indblanding.

I et hjørne af parken er en zoologisk have. Dyrene er ganske ufarlige!

Enkelt, men smukt.

Det var især de store træer, jeg blev optaget af, men der var også mange små dejligheder, bl.a. denne Orchidaceae Sobralia Mirabilis.

En køkkenhave var her også. Den var smukt anlagt og lige så frodig som det øvrige. Planten i forgrunden er yams.

Det var en meget spændende oplevelse at besøge denne smukke park. Det var nok den store frodighed i flere etager, der optog mig mest.