Sider

mandag den 29. august 2016

Farvesammensætninger

Vi er lige kommet hjem fra en lille sensommerferie i London - har derfor ikke været så aktiv i "blogland". Vejret var det bedst tænkelige, og vi nød storbylivet, både de travle forretningsgader og de grønne åndehuller.

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at kikke på blomster. Det, der især fangede mig, var alle de smukke - og dristige - farvesammensætninger. Nu er englænderne nok mere til farver og mønstre, end vi er, men det er vel også en modetrend, at man gerne må sætte blomster i komplementærfarver sammen. Her er det orange og blå.


De næste billeder er fra Kew Gardens. I de store parterrebede er der knald på farverne. Bedene er holdt i lyserøde, postkasserøde. mørkerøde og et strejf af orange farver. Det må vel siges at være lidt dristigt at sætte lyserød og orange sammen, men flot så det ud i en helhed, hjulpet på vej af de grå kanter.




På de følgende billeder, som også er fra Kew Gardens, vokser det hele lidt mere vildt, og farverne er lidt mere dæmpede, men fortsat ret dristige i sammensætning.





De følgende billeder har jeg taget forskellige steder i bybilledet. Også her er farverne sat ret dristigt sammen.




Mon ikke det er den gule midte, der binder de 2 farver sammen?


Jeg holder selv meget af de sidste 2 billeder både på grund af farvesammensætningerne og på grund af  enkeltheden i beplantningen.




12 kommentarer:

  1. Parterrebedene er virkelig retroagtige både i farvesammensætning og bedopbygning, for meget for min smag. Derimod holder jeg meget af bede, hvor der bruges komplementærfarver - det giver noget liv og virker mindre kontrolleret end tone-i-tone bede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Parterrebede er i det hele taget ikke rigtig mig, og farverne her er det heller ikke. Jeg er nok mest til pastelfarver tilsat en enkelt kontrast, fx i form af sorte eller mørkeblå blomster eller mørkt løv.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Det var da litt av fantastisk tur du har hatt. Engelskmennene er mer dristige enn oss ja. Mange spenstige farger og kombinasjoner. Jeg holder i med deg om de to siste bildene:)
    Alt godt,
    Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, jeg kan lære noget af englænderne. Jeg er ikke så modig med hensyn til at sætte farver sammen.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jeg foretrækker også de vilde bede. Det sidste bilede er lige til at falde i svime over. Hvor I London er det taget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Billedet er taget i bydelen Greenwich. Vi tog med en af udflugtsbådene på Themsen derud. Den smukke "mark" ligger lige i nærheden af, hvor man står af båden.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna!
    Velkommen hjem fra ferie. Jeg nyder i den grad at kigge på farverne, om end de første af billederne ikke sådan lige synker ind, måske pgu af den markante og symmetriske ordentlighed det sted kræver/kan bære .
    Jeg er også vild med de vilde bede, meget inspirerende og SMUKKE.
    Ha en god dag
    Med hilsner Anette

    PS så sådan et farveorgie af sommerblomster på Djursland, det stak, men gav også smil;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg kan mærke, at jeg langsomt er ved at rykke mig hen imod bedene med de blandede farver. En dag overgiver jeg mig nok.😉
      Din blog er forøvrigt blevet rigtig flot. Jeg glemte at skrive det i min sidste kommentar.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna! Visst är det mäktigt med alla storslagna planteringar men jag är helt enig med dig, de sista bilderna är vackrast, ser nästan ut som om Piet Odulf varit i farten.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  6. Ja, jeg tænkte også på Piet Oudolf, da jeg så det.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  7. Ser verkligen somrigt ut fortfarande på dina bilder. Kew är en fantastisk trädgård som man kan återvända till många gånger. Jag var också i England förra veckan och upplevde årets varmaste dag där, +32 grader.
    //Helene

    SvarSlet
  8. Ja, der er smukt i Kew, men man kan godt blive lidt træt i benene! Vi nød også det dejlige sensommervejr.

    Hilsen Elna

    SvarSlet