Sider

fredag den 28. april 2017

Sejlivede planter der trodser regn, blæst og kulde

Aprilvejret har været lunefuldt i år med blæst, regn og kolde dage, men planterne trodser vejret, og alt i alt står det ganske godt i haven. Stauderne er der for alvor kommet gang i, og de begynder at fylde ret godt.


Storkenæb, Geranium 'Rozanne' er smuk nu, hvor den står i små kompakte tuer med friske lysegrønne blade.


Fyldt blodurt, Sanguinaria canadensis flyttede ind i haven for et par år siden, og den ser ud til at have fundet sig til rette.


Fjervalmue, Macleaya cordata vokser i et smalt bed på nordsiden af huset. Her kæmper den om pladsen med en klatrehortensia. Fjervalmuen har nogle meget smukke blade, som giver frodighed til bedet.


Stauden her må være en vårfladbælg, Lathyrus vernus. Jeg købte den sidste år på et plantemarked. Manden jeg købte den af, kendte ikke navnet på den, plantenavne var konens afdeling, men konen var derhjemme.


Bunddækkeplanterne står med de skønneste lysegrønne blade. Favoritten er guldjordbær, Waldsteinia.


Nu er det tulipantid. Påskeliljerne er til gengæld ved at være afblomstrede.


Her er tulipaner i selskab med påskeklokker og småhjerte, Dicentra eximia 'Alba'.


Og så til buskene. Brogetbladet benved, Euonymus fortunei står så fin med nye skud.


Fjeldribs, Ribes alpinum er nok min favorit blandt buskene i forårshaven. Den lyser op med de lysegrønne blade og de gulgrønne blomster.


Magnoliaen bryder sig ikke om blæst. Den bryder sig heller ikke om jorden i vores have, så den skulle vist aldrig have været plantet.


Æbletræet, der er espalieret op ad en sydmur, blomstrer, og det er næsten for tidligt, så sent som i denne uge har vi haft en frostnat.


I stuen står pelargonier på rad og række og venter på lunere vejr, så de kan komme i haven.


I vindueskarmene er der trængsel. Her er det stolt kavaler, Cosmos xanthos - rosenskovmærke, Phuopsis stylosa - lægestregbælg, Galega officinalis - løvemund, Antirrhinum majus.


Til slut vil jeg lige vise et sjovt billede. Vi har været på en lille ferie i Flensborg, og her så vi bl.a. Museumswerft, som er havn og værft for gamle træskibe. Båden på billedet har nok ligget urørt i mange år, da den er temmelig forfalden og enkelte brædder mangler. Et træ havde fundet vej op igennem båden, og det stod nu med friske lysegrønne blade. Man kan vel kalde billedet forår i båden.

15 kommentarer:

  1. Hej Elna
    Ja det var da pudsigt med træet i bogen. Da jeg var barn, var der en butik, hvor der voksede et træ ind gennem væggen, det fik det lov til, det var en stor boghandel. Træer har deres egen vilje, hvis man ikke passer på dem.
    Det ser fint ud i din have, man kan ikke se, at det stadig er koldt, vi må sige, at planterne trodser vejret ja.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, træer har bestemt deres egen vilje.
      Tak for det! Mon ikke der er varme på vej - kom maj du søde milde!
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Lækkert serveret, smukt og frodigt, og ganske spændende at se din have i forårsskud. Faldt lidt for fjervalmue, den har jeg ikke hørt om før. Det ser så godt ud det hele.
    Hi hi et nyt kunstværk er døbt-forår i båden:-)))
    Ha en god weekend
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. PS sjovt/hyggeligt at høre Lisbeths barndoms historie med træet i butikken:-)))

      Slet
    2. Fjervalmue er en dejlig staude. Den bliver høj og må somme tider støttes lidt. Nogle klager over, at den breder sig lidt voldsomt ved rodskud, men sådan er det ikke her i haven.
      Hi, hi! Mon ikke det er et bøgetræ med bog, der har groet i den boghandel.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna

    Det ser supergodt ud - frodigt og i god vækst!
    Parat til varmen i næste uge:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg glæder mig til varmen.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Du har verkligen vår. Ni ligger lite före oss. Lathyrus vernus är vacker och blir en stor planta med tiden, men kan fröså sig ganska ordentligt, så håll lite koll på den.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du advarede mig om Lathyrus vernus. Så vil jeg passe på frøene. Det er jo ellers en smuk plante.
      April kan være en meget tør måned hos os, men i år har det regnet en del, så derfor står mange planter godt. Jeg plejer at vande roserne i april, men det har der slet ikke været behov for i år.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna!

    Härliga vårbilder du bjuder på! Det måste vara en upplevelse när Waldsteinia blommar som stora gula mattor. Inte enbart dåligt med det kyliga vädret, vi får njuta länge av allt som blomstrar och som tål de kalla temperaturerna.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kølige vejr har bestemt fordele. Bl.a. kan vi nyde tulipanerne gennem lang tid.
      Waldsteinia er en dejlig bunddækkeplante. Desværre blomstrer den mest, hvis den bliver plantet om engang imellem. Men det er jo ikke lige meningen med bunddækkeplanter, at man skal plante dem om.
      Du må også have en god weekend.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna,
    Hvor ser dine stauder sunde ud. Det skal nok blive flot hos dig. Skønne bede med tulipaner du har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar! Jeg håber, det bliver godt i haven til sommer.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hei. Vakre Magnolia du har! Her har mine blitt brune pga.frosten. Trange vinduer lyder kjent på denne tiden av året :)

    Ha en fortsatt god uke!

    SvarSlet
  8. Nu hjælper det lidt i vindueskarmene. Det har været så lunt de sidste dage, at de fleste af de små frøplanter har været ude i dagtimerne.
    Du må også have en god uge!

    Hilsen Elna

    SvarSlet