Fra et foredrag på Cph Garden til en rosenhave i Ribe

Da vi i sidste uge var på Cph Garden, overværede vi et spændende foredrag om selskabsplanter til roser ved Birthe Lund Jensen fra Rosenselskabet. Birthe havde taget sin mand Ernst Jensen med. Det er Ernst, der er forfatter til bogen "Mit liv med roser". Vi faldt i snak, og det endte med, at vi blev inviteret til Ribe til åben have hos dem. Vi imødekom deres invitation og kørte til Ribe i søndags.

Her ventede der os en stor oplevelse. Haven er en parcelhushave, men ikke en almindelig en af slagsen. Da vi ankom blev vi allerede ved indgangen til haven mødt af et sandt rosenflor og den skønneste duft. Vi fik at vide, at haven rummer ca. 250 roser.

Denne lille charmetrold - der bærer navnet Rose - tog imod og fulgte os rundt i haven.

I haven er der flere skønne siddepladser, bl.a. små rosenlysthuse. Bemærk Birthes smukke patchworktæppe.

Der er gjort meget ud af at finde selskabsplanter, der klæder roserne.

Her er et kik ned over græsplænen. Bedet i baggrunden er kantet med en lav takshæk. Takshækken skaber ro og strammer op, og så er der noget grønt at se på om vinteren.

Haven er omgivet af et hegn, og foran hegnet er der plantet slyngroser. Det er et helt betagende syn, når rosenblomstringen er på det højeste.

Bøgehækken er med til af dele haven i rum. Men det grønne er også godt for øjnene, som her kan finde ro midt i en meget blomsterrig have.

Det er en have, hvor der er tænkt rigtig meget på farvesammensætninger. Her er det ikke bare krukkeplanterne der harmonerer indbyrdes og med slyngrosen. Se også hvor smukt planterne farvemæssigt passer til belægningen.

Hvem har ikke lyst til at sætte sig her?

Eller her?

Det er en have, som det er svært at løsrive sig fra. Men vi skulle videre. Birthe og Ernst guidede os til en anden åben have i Ribe. Den vil jeg fortælle om næste gang.

God midsommer

Det har været en travl uge - men på den gode måde. Vi har tilbragt nogle dage i København, og for en vestjyde er det jo altid spændende at komme til hovedstaden, når bare man kan komme hjem til sin egen have igen!

Hovedformålet med vores tur var at besøge Cph Garden, men vi nåede også meget andet. Af haverelaterede ting kan jeg nævne et besøg i Haveselskabets Have på Frederiksberg samt et besøg i Tivoli. Det var spændende oplevelser, mit hoved er sprængfyldt af ideer, og der kom mange fotos med hjem. Der er fotos nok til flere blogindlæg, men jeg tror, jeg gemmer dem til senere, for der sker jo også så meget i vores egen have på denne tid af året.

Min midsommerhilsen skal derfor være en lille billedserie taget fra forskellige vinkler i haven, hvor der lige nu er mange blomstrende planter.

Rosen er 'Stanwell Perpetual' med krybeklokke, Campanula portenschlagiana som kantplante.

Rose de Rescht lyser op i et bed, som ellers er lidt blomsterfattig.

Geranierne tager kampen op med roserne om at give blomsterpragt til midsommerhaven.

Her er det Geranium sanguineum 'Album'

Skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, er en dejlig staude. Den har skinnende mørkegrønne blade, og når den har afblomstret, står den med dekorative frøstande.

Nogle kan ikke lide hostaens blomster og klipper dem af. Det forstår jeg ikke, jeg synes blomsterne er noget af det smukkeste.

Nej, vi driver ikke cafe, skiltet har en af vores venner lavet for sjov. Det fører hen til en lille plads med et cafebord og et par bænke.

Når vi kommer hjem og går ind ad bagdøren, får vi denne blomstrende velkomst.

Med denne "buket" midsommerblomster vil jeg gerne ønske alle jer, der kikker indenfor på min blog, en rigtig god midsommer.

Stemninger

Jeg har de seneste dage gået og tænkt over begrebet stemning. Hvad er det, der giver en have en helt speciel stemning, og hvordan fornemmer man en stemning?

Jeg tror "stemning" er noget meget udefinerbart. Der kan ikke opstilles en formel for, hvordan man skaber en stemning, og vi føler nok også stemninger forskelligt. Man kan lave en havetegning og tegne havens rum, træer, buske, blomster, siddepladser og andre elementer ind på tegningen. Men man kan ikke tegne en stemning ind.

Det, der satte mine tanker i gang, var, at jeg besøgte Ingas Have. Inga har en stor have, og når man går rundt i den, fornemmer man ikke, hvad der er uden for haven. Haven er et lukket univers, hvor man ad stier bliver ført rundt til de forskellige afdelinger. Da jeg stod i bunden af haven ved en sø omgivet af nogle meget høje træer, blev jeg fuldstændig blæst omkuld. Her var en helt speciel stemning!

 

Det er altid en oplevelse, når man finder en have, hvor man gribes af en speciel stemning. Den oplevelse fik jeg i Ingas have.

Jeg tog ikke billeder i haven - jeg tror det er vanskeligt at fotografere en stemning (selvom der er et begreb, der hedder stemningsbilleder). Desuden ville Inga og hendes mand Mogens gerne vise rundt og fortælle om haven. Selvom haven kaldes Ingas have, er haven bestemt også Mogens' have. Der er en stor og meget velholdt køkkenhave, og den er udelukkende Mogens' fortjeneste. Det er desuden Mogens, der passer skoven med de meget store træer. Inga er mest til blomsterne, til de stedsegrønne og til alle buskene. Hun er plantesamler, og hun har en lille planteskole, for hun kan slet ikke lade være at lave nye planter - og så har hun lært sig selv at okulere roser, så roser er der mange af.

Hvis I skulle få lyst til at se Ingas have, er haven åben flere dage henover sommeren. Læs mere om haven i Haveselskabets hæfte ÅBNE HAVER 2017 på side 38 eller søg på nettet.

Jeg er så glad for alle mine hårdføre planter

Vejret har været lidt skummelt på det sidste. Nogle gange kan man blive helt forskrækket, når der i samme vejrmelding både meldes om skybrud og om vindstød af stormstyrke. Hvad er det lige man kan forvente at se på næste morgentur i haven? Skybrud blev det nu ikke til, men stormen susede, så tagværket knagede. Selvfølgelig lå der mange blade og småkviste på græsplænen næste morgen, og irishoveder var revet af og lå hen ad fliserne. Men langt det meste har klaret sig, og står frodigt og struttende af glæde over regnen.

Når ødelæggelserne var begrænsede, skyldes det selvfølgelig, at vi har en have fyldt med hårdføre planter, der kan tåle klimaet herude i vestenvinden. Og hvor er jeg glad for det. Det sparer virkelig en for mange ærgrelser, og der er altid noget smukt at kikke på.

Taksene med deres nye, lyse skud står tæt om den lille sti til flagstangen.

Pæonerne klarede blæsten takket være "bambusbuer", som er stukket ned omkring dem som støtte.

De 3 koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling', som vi for 4 år siden plantede langs vores østgavl, har nu nået en højde, hvor de hæver sig over bundbeplantningen og begynder at træde i karakter.

Den hvide busk i forgrunden på billedet ovenover er japansk snebolle, Virburnum plicatum 'Watanabe'. Den har yndige hvide blomster, som er meget holdbare - uanset vejret.

I nogle af havens bede er der ikke levnet meget plads til ukrudt

- men akelejerne kan altid finde en sprække.

Et bed med løvefod er altid "driftssikkert". Det kan stå smukt den næste måned, hvorefter en tur med saksen kan skabe fornyelse.

Anemone sylvestris, er et hit i den hvide have.

I det nye bed, som vi anlagde sidste år, er stauderne ved at vokse sig tætte.

Favoritten er staudesalvien, Salvie nemorosa 'Caradonna'. Den står stiv og strunk og hæver sig over de andre stauder.

Grantræet, som vi plantede i foråret, har de yndigste lysegrønne skud.

Katteurten har en lyseblå farve, som klæder alle de forskellige grønne nuancer.

Desværre er det ikke det bedste fotovejr. Solskinsbilleder må man tænke sig til. Men bladformer og -farver kan også betragtes på en våd og lidt mørk dag. Der er jo altid noget at komme efter i haven!

Skønne Samsø

Vi er lige kommet hjem fra en miniferie på Samsø. Hvor har vi har nydt Samsøs smukke natur. Vi har slentret rundt i de hyggelige små byer, spist af øens gode råvarer og besøgt en skøn have.

Her kommer en serie fotos, som "turisten" fangede på Samsø:

Som de fleste bloglæsere nok har gættet, var det Høneballehaven, vi besøgte. Haven ligger i skønne omgivelser ude på landet. Der er tale om en plantesamlerhave, hvor der især er lagt vægt på rhododendron og roser, men her er også en masse forskellige stauder. De frodige bede bliver bundet sammen af græsstier og -plæner.

Vi kom jo lige midt i rododendronernes blomstringstid, så det var en farverig have, der mødte os.

Men også mange af stauderne var i blomst.

Store træer er med til at give haven karakter. Her var det en fyr, der tiltrak sig opmærksomheden.

Der er mange smukke "kik" i haven. Her ser man forbi pavillonen og terrassen og ned mod træerne.

Jeg tror ikke Lisbeth sidder så meget på terrassen. Jeg tror, hun er et menneske, der altid er i gang med at lave et eller andet i den store have, som her, hvor der lige skulle klippes lidt.

Tak til dig Lisbeth, fordi du tog dig tid til at give "turisterne" en haveoplevelse.