Det gør godt med en opstrammer

 - og her tænker jeg ikke bare på en lille en til halsen, jeg tænker navnlig på den slags opstrammer, som kan nydes gennem synssansen.

For nogle dage siden gik jeg i Anne Justs Have i Hune, og her fik jeg inspirationen til dette indlæg. Det er også i Hune, de følgende billeder er taget.

Anne Just kunne slet ikke få blomster nok. Jo mere det bugnede, des bedre. Og hun plantede blomster i industrielle mængder, for nu at bruge et af hendes egne udtryk. Men alle disse blomster, der groede ind imellem hinanden og væltede ud over bedene, blev lidt for meget for Annes mand, Claus Bonderup. Jeg hørte engang Anne sige til et foredrag. at hendes mand bedst kunne lide vedbend og klippede hække.

Når man går rundt i Haven i Hune, er det ganske tydeligt, at Annes mand også har været medbestemmende, for her er ikke bare en overdådighed af blomster, her er også stramme linjer i form af bl.a. klippede hække.

Og det er utroligt så godt de 2 haveformer går i spænd. Uden de stramme linjer ville blomsterbedene let kunne komme til at virke meget rodede. På den anden side ville de stramme linjer let komme til at virke lidt kedelige, hvis ikke de var blandet med vildskab og farver.

Hortensiaernes lidt løse vækst bliver strammet op af den klippede takshæk i forgrunden og vedbenden på væggen.

Bambussernes lidt pjuskede udseende får en opstrammer i form af den klippede buksbomhæk.

Her er et smukt kik, som bliver indrammet af klippet taks.

Der er i det hele taget brugt taks mange steder i haven. Taks er også en dejlig plante, og den ser ud til at trives godt i den salte luft. Hune ligger i luftlinje kun et par km fra havet.

Ikke bare de stramme linjer, men også symmetri er med til at gøre haven harmonisk.

Gentagelser er også et virkemiddel. 3 husfred i en rektangulær krukke, mere enkelt og smukt kan det næsten ikke blive.

Kantplanter/bunddække er med til at skabe ro i haven.

Kombinationen af 2 kreative menneskers værk er blevet til en helt fantastisk have derude bag klitterne i Blokhus.