Tur til Hindø

I går skinnede solen så smukt, at jeg blev lokket uden for hækken. Nogle gange kan man godt føle sig lidt indelukket i en parcelhushave med store træer. Så jeg tog ud, hvor der er åbne vidder og højt til himlen. Turen gik til den lille ø Hindø, som ligger i Stadil Fjord.

En træbro fører over til øen.

Øen er privatejet, og det er kun ejeren, og hvem der ellers har ærinde, der må køre på broen. Men alle har adgang til fods eller på cykel. Jeg gik derover, og det er en smuk gåtur med vid udsyn til siderne. Jeg skulle jo nødig blive så optaget af udsigten at jeg faldt i vandet, så kald mig bare bangebuks, men jeg valgte altså at gå midt på broen.

 

Når man kommer over til Hindø, bliver man modtaget af rørskov. En rørskov i efterårsfarver er til fulde lige så smuk som en skov af træer.

Jeg tror, jeg var det eneste menneske på øen, og det var helt specielt at gå igennem rørskoven og opleve stilheden, der kun blev brudt, når flokke af gæs og svaner fløj over.

Hele øen er fredet, hvilket betyder, at der ikke må dyrkes landbrug, men jorden skal ligge hen som enge og overdrev. Det så dog ud, som om der på visse tider af året er afgræsning. Der må heller ikke drives jagt, bortset fra jagt på skadevoldende dyr. Jeg så en minkfælde. Der lever mange vilde mink i Vestjylland, og de har åbenbart også fundet over til Hindø.

Der er ingen fastboende på Hindø. Men der er en gammel gård, som ejeren bruger som sommerbolig, desuden er der et par småhuse.

Hist hvor vejen slår en bugt …..

Vestenvinden er den fremherskende på disse kanter, og ingen skal være i tvivl om verdenshjørnerne.

Novemberdagene er korte, og dagslyset var allerede ved at svinde ind, da jeg forlod øen ved 16-tiden.

  
I kan læse mere om Hindø her.