Den grønne have

Jeg har flere gange vist museumshaver på min blog. Der findes så mange skønne museer, og til mange af dem hører en have. Men haverne bliver ofte lidt oversete. Når man er færdig med rundturen i museet, er det cafeen, der trækker, og så skal man da også lige se butikken, inden man går. Men det er synd at glemme museumshaverne, for de har tit så meget spændende at byde på.

På min sommerferie sidste år så jeg en rigtig dejlig museumshave. Det drejer som om haven ved Gulbenkianmuseet i Lissabon.

Indvendig rummer museet en stor og spændende kunstsamling.

Haven ligger bag museet og er så godt hegnet ind, at man slet ikke tænker over, at her ligger en stor, dejlig have.

Men det gør der! I overskriften kalder jeg den for den grønne have. Her er nemlig ikke tale om en blomstrende have, men om en have med plæner, store træer, buske og græsser.

Haven er rig på bunddækkeplanter. De udgør sammen med flisearealerne nogle store rolige flader.

Den rektangulære form går igen overalt som her i havens bænke.

Her er det rektangler skabt af forskellige belægninger.

Alt det grønne samt de rektangulære former skaber en have, hvor man finder ro, og hvor der er rum til, at man kan gå stille rundt og fordybe sig.

Udefra ser museet ikke så indbydende ud, men betonen blødes op af de bølgende græsser.

Midt i alt det grønne skabes der rum for skulpturer.

Her får de rektangulære former modspil af runde spejlbassiner.

Selvom det er en grøn have, er det dog muligt at finde enkelte blomster. Jeg tror, det er en blyrod, Plumbago.

 

 

Man kan læse mere om Museu Calouste Gulbenkian og haven her.