Forårstegn

Nu er der forårstegn overalt. Det spirer og gror. En af de helt sikre forårstegn er skvalderkålen. Den er helt og aldeles uønsket, så her bliver der gjort kort proces.

Et andet forårstegn er alle de små blå scillaer, der ivrigt sår sig selv og dukker op i alle bedene.

Liden singrøn, Vinca minor blomstrer helt overdådigt i år. Jeg ved ikke, om det skyldes den milde vinter.

De vilde tulipaner, Tulipa 'Turkestanica' folder sig ud i solskinnet.

De tidligste påskeliljer har fået hovederne nappet af, men der springer hele tiden nye ud. Jeg kender ikke navnene på dem, men jeg kan godt lide den lille gule med de spinkle blomster og de bagoverbøjede blade.

Og så er det anemonetid. Egentlig kan jeg allerbedst lide de hvide skovanemoner, men Anemone blanda 'Blue Shades' råbte højest og kom med på billedet.

Et andet sikkert forårstegn - i hvert fald et par år endnu - er sommertid. Og det er jo ensbetydende med, at havemøblerne og uret sættes frem. Havemøblerne kom ud i solen i går, og vinterens støv blev vasket af. Så er de klar til en ny sæson.

Forleden kørte vi en tur for at kikke efter forårstegn i naturen. Og vi skulle ikke lede længe, før vi fandt de yndigste følfod, Tussilago farfara. Følfodens blomster ligner små sole, og for mig er de indbegrebet af forår. Af en eller anden grund ser man dem aldrig i haver.

Vi kørte igennem Skjern Enge. Før genslyngningen af Skjern Å var her kornmarker, nu er der delvist overskyllede enge. Men marts måneds store nedbørsmængder har sat nogle af engene helt under vand. Det var en blæsende dag, og der var bølger på vandet.

Vi havde ikke fået gummestøvlerne med, så den medbragte mad måtte nydes i bilen.

Når havens planter forvilder sig til naturen, kan de godt se lidt anmassende ud, men hvem kan stå for en gruppe blomstrende påskeliljer.

Husker du?

Husker du sidste sommers tørke? Husker du de slatne planter?

Husker du, at nogle planter visnede helt ned, fordi det ikke regnede i flere måneder?

Og husker du, at det var fast arbejde at gå ud med vandkanden? (Billedet er fra Laubjergs Rosenhave)

Sidste sommers ekstreme tørke er vist helt glemt i disse våde martsdage. Her i haven har vi i første halvdel af marts fået 88 mm. Det er jo gangske meget, og skal vi tro vejrmeldingen, er der mere på vej. En dag blev der hældt 25 mm af regnmåleren. Jorden er mættet af regnen, og ingen planter mangler vand. Men da vores jord er sandjord, løber regnen let igennem, uden at give problemer med stående fugt ved planternes rødder. Men i sandjord må man være påpasselig og ikke overgøde, da den mængde gødning, planterne ikke kan optage, ellers udvaskes til grundvandet.

Havearbejdet er sat på standby, det er simpelthen for vådt derude. Fotovejr er det knap nok, men jeg forsøger. Forleden tog jeg et billede af nogle skillaer, de havde overgivet sig på grund af blæsten og regnen og lagt sig fladt hen ad jorden.

Men vejret er jo mildt, og flere og flere forårstegn viser sig. Her er det en lonicerahæk, der i al ubemærkethed er sprunget ud.

Hyacinterne blomstrer. De første år er blomsterne meget fyldige og tunge, og de vælter let. Men efter nogle år bliver de mere og mere åbne og lette, og sådan kan jeg i grunden bedst lide dem.

Rabarberen står med små, krøllede blade og ser så dekorativ ud.

Indenfor i tørvejret er der så småt ved at blive trængsel i vindueskarmene. Jeg købte sidste år en hvid fjernellike, Dianthus plumarius 'Haytor White'. Den er jeg ved at prøve, om jeg kan stiklingeformere, men det er vist ikke lige årstiden til den slags, så jeg ved ikke, om det lykkes.

Pelargoniestiklingerne er der til gengæld ingen tvivl om. De vokser og vokser, og potterne bliver snart for små.

Når jeg tænker på sidste års tørke, kan jeg ikke lade være med at glædes over den livgivende regn. Det er godt at få depoterne fyldt op. - Og forude venter foråret!

Arbejde nok til mange dage ...

Der har været travlhed i haven den seneste tid. Det hele tog sin begyndelse med, at vi besluttede at skære en gammel lonicerahæk i bunden af haven ned. Hækken er 30 meter lang og fritvoksende. Den var simpelthen blevet alt for stor og alt for kedelig at se på. Vores første indskydelse var, at det kunne vi da nemt selv klare, men ved nærmere eftersyn kunne vi godt se, at det nok ikke var realistisk. Så vi henvendte os til et træplejefirma, som kom med 2 stærke mænd, motorsave og en kæmpestor flishugger.

Og så gik de ellers i gang. Efter blot en times tid var hækken savet ned, og grenene fyldte stort set hele græsplænen. Der blev vi sparet for mange timers arbejde og ømme rygge.

Nogle store træer blev beskåret ved samme lejlighed, og den klippede blok af Malus sargentii blev reduceret til ca ½ meter i højden.

De afsavede grene blev stoppet i flishuggeren. Den var sulten, og det tog vist også kun en times tid, før grenene var forvandlet til et kæmpe bjerg af flis.

Så tog de flinke mænd af sted, og vi stod tilbage med et stort oprydningsarbejde. Flisbjerget spærrede vores indkørsel, så det måtte som det første flyttes. Der var langt over 100 trillebørfulde, og manden i huset fik lidt ømme muskler.

Vi har stort set bunddækkeplanter overalt i haven, så helt ærligt aner vi ikke, hva vi skal bruge flisen til. Lidt af det har vi lagt ud - resten fylder 2 terrasser!

Under den nedsavede hæk har vi gang i et større oprydningsarbejde. Dels ligger der mange små kviste, dels gror der en del selvsåede buske og træer, og endelig har senegræsset godt fat. Så der bliver nok en trailerfuld affald.

Jeg må da også lige huske at nævne, at gartneren kom en dag og beskar vores gamle æbletræ.

Det var dejligt at få savet ned og beskåret. Og ved hjælp af fagfolk og maskinkraft blev arbejdet overkommeligt.

Ude og hjemme

"Ude" er i dette tilfælde København, hvor jeg tilbragte nogle dage i sidste uge. Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at kikke efter forårstegn, og i Glyptotekets have var der gevinst.

Et sted jeg altid skal forbi, når jeg er i København, er Torvehallerne. Jeg elsker at gå i hallerne og opleve stemningen og indsnuse duftene af alle de lækre sager. Og ikke mindst betages jeg af alle blomsterne og grøntsagerne på pladsen uden for hallerne. Her var forår for alle pengene.



Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være nødvendigt at sælge farvede brudeslør,

når forårsblomsterne fås i alle mulige skønne farver.

Hjemme i egen have igen, skulle jeg selvfølgelig også en tur rundt og kikke efter foråret. De seneste dages lune vejr har rigtig sat skub i løgvæksterne.

I sprækkerne mellem fliserne har krybeklokkerne vokset sig store.

Fingerbøl er en flittig selvsåer, og de grønne bladrosetter dukker op rundt om i bedene.

Lammeørerne står med lækre lodne blade og har gjort det hele vinteren. Jeg skal altid lige bøje mig ned og røre.

Det gode vejr lokkede til kaffe og avislæsning på trappen.

Havesæsonen er for alvor skudt i gang. Det er en skøn tid, vi går i møde.