Et andet forårstegn er alle de små blå scillaer, der ivrigt sår sig selv og dukker op i alle bedene.
Liden singrøn, Vinca minor blomstrer helt overdådigt i år. Jeg ved ikke, om det skyldes den milde vinter.
De vilde tulipaner, Tulipa 'Turkestanica' folder sig ud i solskinnet.
De tidligste påskeliljer har fået hovederne nappet af, men der springer hele tiden nye ud. Jeg kender ikke navnene på dem, men jeg kan godt lide den lille gule med de spinkle blomster og de bagoverbøjede blade.
Og så er det anemonetid. Egentlig kan jeg allerbedst lide de hvide skovanemoner, men Anemone blanda 'Blue Shades' råbte højest og kom med på billedet.
Et andet sikkert forårstegn - i hvert fald et par år endnu - er sommertid. Og det er jo ensbetydende med, at havemøblerne og uret sættes frem. Havemøblerne kom ud i solen i går, og vinterens støv blev vasket af. Så er de klar til en ny sæson.
Forleden kørte vi en tur for at kikke efter forårstegn i naturen. Og vi skulle ikke lede længe, før vi fandt de yndigste følfod, Tussilago farfara. Følfodens blomster ligner små sole, og for mig er de indbegrebet af forår. Af en eller anden grund ser man dem aldrig i haver.
Vi kørte igennem Skjern Enge. Før genslyngningen af Skjern Å var her kornmarker, nu er der delvist overskyllede enge. Men marts måneds store nedbørsmængder har sat nogle af engene helt under vand. Det var en blæsende dag, og der var bølger på vandet.
Vi havde ikke fået gummestøvlerne med, så den medbragte mad måtte nydes i bilen.
Når havens planter forvilder sig til naturen, kan de godt se lidt anmassende ud, men hvem kan stå for en gruppe blomstrende påskeliljer.