Bangsbo Botaniske Have

På denne årstid er der ikke så meget fra haven at vise og fortælle om. Derfor har jeg gemt nogle billeder fra sidste sommers havebesøg, og det er meningen, jeg vil vise dem i de kommende uger.

Jeg har flere gange hørt om Bangsbo Botaniske Have. Det skulle være en af de haver, som man bestemt må se. Da vi sidste sommer skulle til Skagen, lagde vi derfor vejen forbi, og jeg skal love for, vi fik en stor oplevelse.

Herregården Bangsbo ligger i udkanten af Frederikshavn. Bygningerne rummer Kystmuseet Bangsbo, der er en del af Nordjyllands Kystmuseum.

Omkring bygningerne ligger en 8 ha stor park. Parken er inddelt i flere forskellige "haver", der er indrettet som læge- og krydderurtehave, rosenhave, sansehave, frugt- og bærhave,

og så er der en helt fantastisk botanisk have. Jeg blev meget imponeret, da jeg så den. Her er virkelig noget at komme efter. Den botaniske have var langt større, end jeg havde forestillet mig, og så er den meget velholdt, hvilket ikke mindst skyldes en vennekreds bestående af en stor flok frivillige.

Det første, man får øje på, er to store spaltebede, det ene opbygget af tufsten. Det er ret imponerende, at man har fået alle de tunge sten fragtet dertil og fået bedene bygget op.

Små hyggelige stier slynger sig rundt mellem planterne i haven.

I bregnebedene var frodigheden stor.

Vi besøgte haven sidst i august. Da stod lyngen i blomst i det store hedeområde,

og de sensommerblomstrende stauder var på det højeste.

I vores have fører jeg kamp mod dueurten, men den bliver troligt ved med at dukke op i bedene. Jeg synes, dens blomster er så smukke, men jeg er bange for, at den skal blive et problem, hvis jeg giver den lov til at være der. Om dueurten i Bangsbo Botaniske Have var plantet, eller om den også var dukket op af sig selv, ved jeg ikke, men yndig er den.

Nogle botaniske haver kan virke ret kedelige i deres opbygning. Sådan er det ikke her. Man har gjort sig umage med at skabe nogle flotte og spændende beplantninger.

Jeg har set mange uheldige eksempler på, hvor svært det kan være at anbringe en Gunnera, så den passer til omgivelserne. I nogle haver har jeg set den plantet midt på en græsplæne, og det synes jeg ikke er en god placering, men prøv engang at se, hvor smukke de her tager sig ud ved søen.

Den mørke hæk (jeg tror den var af blodbøg) er en smuk rumdeler. På venstre side af trappen vokser en gruppe bronzeblad, som i farve spiller flot op til hækken.

Vi havde sat et par timer af til vores besøg, men det er for lidt, hvis man også vil se parkens øvrige "haver". Man kan jo også tage hele oplevelsespakken med og gå inden for og se udstillingerne i den gamle herregård.