Februarhaven

Vejret i februar har været mildt, og det grønnes dag for dag. Her er det en spiræa, der står med fine vårgrønne blade.

Løgplanterne har gennem hele måneden glædet os med blomster, og hver dag kommer der nye til.

Hyacinterne kommer troligt år efter år. De første år er blomsterne så store og tætte, at de oftest lægger sig ned. Men efterhånden bliver blomsterne mere og mere spinkle (og efter min mening også kønnere), og så holder de sig fint oprejst.

I forbindelse med omlægning af et bed, fik vi sidste efterår rykket nogle mere end 40 år gamle sargentsæbler op. Der blev selvfølgelig nogle store huller efter rødderne. Bedet var fyldt med vintergækløg, og jeg lå flere timer på mine knæ og rodede i jorden for at redde nogle af løgene. Det lykkedes ganske godt, og da jorden var planeret, blev løgene lagt igen.

Det er måske meget praktisk, at påskeklokkerne bøjer hovederne, så de kan beskytte sig mod regn og blæst,

men det ville nu pynte dem, hvis de rankede nakken.

Græsplænen er blevet noget langhåret, men det kan altså ikke være rigtig, at man skal slå græs i februar.

Træstammerne, som vi har brugt som skamler ved bålpladsen, er kommet på pension. De er nu sat ned bagerst i haven på en bund af guldjordbær. Så må naturen gå sin gang.

Jeg har kikket lidt i fotoarkivet og fundet et billede fra foråret 2010. Dengang lagde vi en del af forhaven om, og i den forbindelse plantede vi en takshæk langs vejen. Hækken så ikke ud af ret meget,

men hvis man venter længe nok, når man i mål. Helt i mål er vi nu ikke nået, men når hækken har groet en sommer mere og har fået en klipning, skal den nok blive fin tæt.

Lige om lidt begynder det "rigtige" forår. Havens planter er parate, de fleste har endda taget forskud på glæderne.