Sider

fredag den 8. maj 2020

Majhaven

Majhaven ruller sig langsomt ud. At den ruller sig ud kan forstås helt bogstaveligt, se blot på bregnerne.


At det går langsomt i majhaven, er efter min mening er fordel. Det er ikke så varmt, at det hele eksploderer på en gang, og man slet ikke kan følge med. Men det er alligevel varmt nok til, at det er dejligt at opholde sig ude og nyde alt det, maj har at byde på i haverne og i naturen.

I efteråret plantede vi flere nye hække af avnbøg. De stod som nøgne rafter hele vinteren, men nu er der kommet blade på, og vi kan meget bedre danne os et indtryk af, hvordan hækkene vil tage sig ud.


Lonicerahækken blev klippet helt ned sidste år, men nu står planterne allerede som fine buske igen.


For at det ikke skal gå helt i grønt på mine billeder, vil jeg lige trække en komplementærfarve ind og vise den røde bænk. Børnebørnene har selv både designet og udført bænken, og den står i et hjørne af haven og indbyder til et lille hvil.


I bedene ser det lidt rodet ud på grund af de mange blade fra de afblomstrede løgplanter. Men stauderne er på vej op, og inden længe skulle de gerne dække for løgplanterne.


De sene tulipaner blomstrer endnu. Her er det Queen og Night, der har selskab af Geranium phaeum.


Kamæleonbusken er ved udvikle hvide bladspidser.


Fjeldribsen er en rigtig forårsbusk. Det er en af de første buske, der springer ud, og den står hele foråret med fine lysegrønne blade. Lige nu står den fyldt med gulgrønne blomsterklaser.


Koreakornellerne er ikke sprunget ud endnu, men det gør ikke noget, de lader vente lidt på sig, for de har nogle meget dekorative knopper.


Forglemmigejerne sår sig selv hist og her i bedene. Det er de velkomne til, for jeg holder meget af de små lyseblå blomster, knap så meget af de hvide, men de blander sig.


Nogle af havens krukker er fyldt af stedmorblomster, resten har jeg bestemt mig for at tilplante i weekenden, så fra nu af er nattefrost forbudt!

24 kommentarer:

  1. Ja det gør ikke noget, at det går lidt langsommere med udspringningen, ellers kan vi jo ikke følge med. Bregnerne er et flot syn, når de ruller sig ud.
    Flot bænk lavet af børnebørnene, det giver en helt anden farve i haven.
    God weekend
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes altid, det plejer at være svært at følge med i maj. Men i år har det jo stort set været vejr til havearbejde siden januar, så jeg har været lidt på forkant. Desuden er der så meget, der er blevet aflyst på grund af coronaen, så alt i alt synes jeg ikke, maj er så travl i år.
      Vi fik nyt rødt udhæng på garagetaget, og det var resterne derfra, som børnebørnene lavede bænken af.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna

    Fantastiskt som sådan nogen nøgne barrodsplanter klarer sig så flot - Avnbøg er en rigtig god hækkeplante:)
    Ja, nu måtte nattefrosten godt være ovre - længere nordpå venter man sne(!) natten mellem søndag og mandag og en ca -2 grader inden solen kommer op.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Samtlige hækplanter har klaret vinteren i fin stil, så vi er glade for vores avnbøg.
      Det er sjældent vi har nattefrost på denne tid, men man kan jo aldrig vide sig sikker.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Den røde benk er veldig fin, og morsomt at barnebarna har laget den selv. Vet du hva den bregnen heter? Det er så vakkert å se på når de ruller bladene ut.
    Ja, det burde være forbudt med nattefrost nå, men det er det dessverre ikke slutt på her.
    Ha det godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Bregnen har jeg fået foræret, og jeg ved desværre ikke, hvad den hedder.
      Det er ærgerligt, I fortsat har nattefrost, men jeg kan huske for at par år siden, havde I sne liggende hele vinteren indtil jeres nationaldag den 17. maj. Så ramte er I da heldigvis ikke i år.
      Du må også have det godt.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Gode billeder af majhaven. Hos os er det kartoffelplanterne, der ikke må blive ramt af nattefrost. Bænken er et frisk og praktisk nyt haveelement.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi er vist mange, der af den ene eller anden grund siger nej tak til nattefrost. Jeg tror nu heller ikke, vi får mere frost.
      Bænke kan man aldrig få for mange af. Og en rød bænk, bliver man glad i låget af😀.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Ljuvliga trädgårdsbilder och jag gillar en där röda bänken mitt i det gröna :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Den bænk kunne næsten kun være rød!
      Hav det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Håller med dig - det är bra med lite lägre temperaturer. Vi får njuta längre och mera helt enkelt. Vackra häckar som du visar och det finns verkligen många att välja bland. Den röda bänken var läcker.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der findes mange gode hækplanter både til klippede og til uklippede hække. I dag gik jeg forbi en blomstrende hæk af Malus sargentii. Hvor var den smuk!
      Den røde bænk liver op i alt det grønne.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Jeg nyder også det langsomme forår, men m.h.t. frost føler jeg mig ikke så sikker som du.
    Skønt at se alt det I har plantet og beskåret nu kommer med fine nye blade. Den grønne farve (eller de grønne farver skulle jeg måske sige) kan man ikke få for meget af.
    Dejlig kombi med Geranium phaeum og Queen of Night! Jeg holder så meget af dem begge.

    Bænken er et scoop - flot design og skøn farve!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjældent, vi har nattefrost på denne tid af året, men man kan jo aldrig vide sig sikker.
      De sarte lysegrønne farver er vel i grunden dem, vi mest af alt forbinder foråret med.
      Queen of Night er en dejlig tulipan, og så kan man stole på den, den kommer troligt igen år efter år.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Hej Elna!
    Maj har börjat med omväxlande väder, igår var en solig fin dag. I natt var det kallt och idag regnar det. Ser riktigt grönt och frodigt ut hos dig. Bänken piggar verkligen upp.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Maj startede med regn, og det var lige, hvad vi trængte til. Haven blev grøn og frodig. Men nu er det ved at være tørt igen, og jeg ønsker mig regn. Bænkens røde farve liver op i alt det grønne, og børnebørnene er også godt tilfredse.
      Hav en god uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei! Bregnene er så vakre når de folder seg ut. Vakker benk og vakker maihage. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spændende at følge bregnerne. Der er i det hele taget mange fine detaljer i majhaven, hvis man holder øje.
      Du må have en god uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Hei Elna.
    Hyggelig å se hvordan endringene dere gjorde sist høst blir. Hekken langs le-gjerdet som dere klippet helt ned er jo veldig frodig og fin nå.
    Benken var virkelig flott, må være en veldig hyggelig gave og få:-)
    Her kan vi ikke plante ut sommerblomster enda. Det er meldt flere frostnetter framover, og vi må nok dekke til noe fra i kveld. Så håper dere slipper nattefost! Vi får nøye oss med stemor litt til.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for, at hækken kom så godt efter nedklipningen, for det er en meget gammel hæk. Nu gælder det om at begrænse den, så den ikke bliver alt for stor.
      Børnebørnene gik til arbejdet med iver, og de var selv vældig godt tilfredse med bænken 😀.
      Nattefrosten kan være lumsk, men stedmorblomsterne er fine endnu, og de tåler heldigvis lidt frost.
      I må have en god uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Hei Elna
    Så godt valg av hekk, avenbok er en av de fineste hekkeplantene jeg vet om.
    Jeg er så enig med deg om at en langsom vår er det beste. Så langt har mai vært nesten perfekt, vi har fått regn og temperaturen er grei nok bare man kler seg etter forholdene. Nå skal det bli kaldere her så vi får vel se hvordan det går med Magnoliaer og annet, jeg krysser fingrene for at ditt forbud mot nattefrost også gjeler her:-)
    Ha det godt/Nora

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til avnbøgehækken vokser op og bliver tæt, så den kan give læ.
      Her er det blevet koldere, mest fordi det er meget blæsende. Temperaturen er heldigvis ikke i nærheden af nattefrost. Det varme tøj er kommet frem igen, for jeg giver dig ret i, at man skal klæde sig efter forholdene. Hvis man fryser, er det ikke sjovt at gå i haven.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  12. Jeg kan se, at jeg må prøve med sorte tulipaner sammen med den sorte storkenæb, selv om det er lidt i halvskygge. Jeg er ellers holdt op med at lægge tulipanløg. Enten kommer de ikke igen eller kommer i forkerte farver. Men det ser virkelig godt ud.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De sorte tulipaner har jeg gode erfaringer med, de kommer igen år efter år. Jeg tror, tulipaner er glade for tør sandjord, og det er lige, hvad jeg kan tilbyde dem. De er gode sammen med sorte storkenæb, men Queen of Night kan sættes sammen med de fleste farver.

      Hilsen Elna

      Slet