Sider

fredag den 9. oktober 2020

Kunsthaven Varde Garten

Det er for alvor blevet efterår med blæsende og regnfulde dage. Solen viser sig kun i korte glimt, og man skal være hurtig på udløseren, hvis man skal tage gode fotos. Jeg opgav på forhånd. I stedet vil jeg vise en billedserie fra kunsthaven Varde Garten, hvor vi har været for nylig.

Kunsthaven Varde Garten ligger mellem nogle nyrestaurerede bygninger i centrum af Varde. Midt i haven vokser en stor gammel blodbøg, og udenom er anlagt en enkel, men smuk have fyldt med kunstværker.

Jeg tror ikke, der findes ret mange kunstværker rundt om i private haver. Det kan have flere grunde, men det er vel først og fremmest prisen, der spænder ben. Der går mange planter på et gedigent kunstværk, og så vælger de fleste af os havefolk planterne fremfor kunsten. Det er på mange måder en skam, for et godt kunstværk anbragt i de rigtige rammer kan gøre en stor forskel i en have.

I Varde Garten er beplantningen meget enkel. Omkring de fleste af kunstværkerne er der kun plantet en slags planter. Der er med andre ord ikke farvestrålende blomsterbede, der trækker opmærksomheden fra kunstværkerne, men rolige grønne flader og klippede hække, der understreger de enkelte skulpturer på smukkeste vis.






I haven er der mange siddepladser, hvor man kan sætte sig og nyde kunstværkerne, beplantningen - og hele stemningen. 



Hvis man vil have et kunstværk i egen have, er der stor inspiration at hente i Varde Garten, til hvordan kunstværket kan placeres og "rummet" udenom beplantes.


Med kunsthaven har Varde fået en skøn oase lige i bymidten. Der er fri adgang til haven, og jeg kan forestille mig, hvor skønt det må være på en indkøbstur at kunne trække sig tilbage og for en stund gå ind i haven og hvile benene og nyde roen. 



18 kommentarer:

  1. Ja men flot er det da, men jeg vil også til en hver tid foretrække at købe planter for pengene.
    Men godt at vide at der findes sådan en fin have.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke spor overrasket over, at du vil vælge planterne😏. De viste kunstværker har helt sikkert alle kostet kassen, men mindre kan jo også gøre det. Kunsthaven er et skønt lille åndehul midt i byen.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Ja, det er veldig flotte kunstverk du har fotografert. Tenk å ha de rundt i sin egen hage! Men det blir nok innkjøpt planter fremfor kunstverk her også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg bare havde haft en af kunstværkerne, ville jeg have været glad. Det er selvfølgelig meget billigere at købe planter, men hvis vi begynder at tælle sammen på, hvor mange penge, vi bruger på planter til vores haver, ville vi sikkert blive overraskede.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Haven ser ud til at være særdeles velkomponeret, og fx siddepladserne er velintegreret i helheden. Jeg har indtryk af, at forbløffende mange kan lide at have figurer af engle og buddhaer og dens slags i haven; men så foretrækker jeg nu langt den form for skulpturer, som du viser i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven er meget velkomponeret, hvilket er med til at gøre oplevelsen stor. Buddhaer, engle og havenisser er heller ikke lige min kop te. Du viser nogle gange billeder fra jeres have af gamle brugsgenstande, der er anbragt, så man næsten kan kalde dem kunstværker. Det synes jeg er fint, og jeg kan lide, at genstandene har en historie.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Det er et spændende sted og er noteret på udflugtslisten.
    Sådan et kunstværk med enkel beplantning er meget smuk, synes jeg. Man kan jo godt anskaffe noget billigere end et decideret kunstværk, som alligevel giver samme oplevelse, blot det er noget med en markant, fast form. En stor krukke, en kæmpe sten eller lignende.
    Flot, at Varde har lavet sådan et offentligt sted.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De viste kunstværker koster helt sikkert kassen, og du har helt ret i, at man sagtens kan anskaffe billigere kunst.
      Det er godt at have en udflugtsliste, der er så mange skønne haveanlæg rundt om i landet.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. En klok reflektion och visst är det lätt att välja växterna men... ..trädgården blir ofta vackrare med kombinationer av växter och vackra ting. Skulpturerna var så vackra. Krukan var fin men det är först när jag såg den i bakgrunden i bilden av boken som jag inser hur stor den egentligen är.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at skulpturerne er smukke. Krukken er meget stor. Den er udført af kunstneren Peter Brandes.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Kunst eller planter eller en kombi af begge, det er uanset vigtigt med haverum i byerne, og dette ser yderst vellykket ud. Alene den sorte pergola med siddepladser, eller den store krukke i sit eget rum, men åbent for beskuelse, eller balletpigen der svæver mellem geranierne... Meget gennemtænkt og virkningsfuldt!
    Desværre er det ikke altid kunst gør noget godt i byrum. Vi har nogle åndssvage installationer i min by, som har kostet det samme som en hel park med skønne planter, så kvaliteten er ret afgørende for udfaldet. Dejligt det lykkes andre steder!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven virker meget gennemtænkt, og det var nok i virkeligheden det, jeg faldt for. Den sorte pergola er meget smuk i al sin enkelhed.
      Ja nogle kunstværker kan virke totalt malplacerede. Nogle kan ligefrem stå i vejen og “spærre” for en smuk udsigt.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Härligt och inspirerande inlägg! Den där krukan skulle jag gärna vilja ha i min trädgård :)
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunstneren hedder Peter Brandes, og du kan sikkert købe en af hans krukker😀. Du skal bare lige vide, at krukkerne er meget store, jeg tror de er omkring et par meter høje.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Spændende sted :)
    Det enkle fremhæver så fint kunsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lige præcis! Der var en egen ro i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Ja, lige præcis! Der var en egen ro i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Bardzo ciekawe miejsce. Rzeźby doskonale komponują się wśród zieleni.

    SvarSlet