Sider

fredag den 19. marts 2021

Martshaven

Man skal lede lidt efter motiverne, når man går rundt i haven med kameraet i denne tid. Græsplænen er blevet en anelse grønnere de seneste dage, men buske og træer lader vente på sig. Stauderne er der heller ikke meget liv i, dog er nogle af dem begyndt at skyde. Men så er der heldigvis løgblomsterne, som giver farve til haven. Der springer flere og flere krokus ud dag for dag.




Hvide scillaer i blomst.


Balkananemonerne er så småt begyndt at springe ud. 


Påskeliljerne når det til påske i år. De første er næsten helt udsprungne.


Hyacinterne har jeg snydt med og købt dem i knop.


Sidste forår købte vi 4 små kristtorn af sorten Ilex maximowicziana var. kanehirae. Den beskrives som hurtigtvoksende, og planterne skød også mange nye skud sidste år. De er kommet godt igennem vinteren.


De små blanke blade lyser så fint op i alt det brune. 


Selvom vi har haft en del barfrost, ser det ikke ud til, at roserne har taget skade. De har alle nye skud. Jeg har givet dem et lag komposteret kogødning fra Simontorp.


I vindueskarmene er der allerede ved at blive trængsel. Hvordan vil det ikke gå, inden vi når til maj, og planterne kan plantes ud i haven? Sådan plejer det jo også at være, så jeg burde snart lære det.



26 kommentarer:

  1. Også en grund til at jeg ikke sår noget, der er ikke plads i vindueskarmene, og jeg kan ikke lide at prikle.
    Der er ganske rigtigt ikke meget gang i stauderne, heldigvis har vi løgblomsterne, krokus er fantastiske, når de lukker sig op i solen. Mine scillaer er ikke klar til blomstring endnu.
    God weekend
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må have nogle flere vinduer 😉. Jeg kan ikke huske, at stauderne plejer at være så langsomme startere. Selv pæonerne, der plejer at stå med lange røde skud i marts, er kun lige kommet nogle ganske få cm over jorden. Krokusserne åbner sig mod solen. De er ikke til at undvære.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Det er jo så hyggelig å se løkblomster som er på vei opp. De gir bud om at våren kommer snart hos deg. Jeg nyter bildene dine av krokus med deilige farger.
    Ja, jeg kjenner også til trangboddhet inne nå. Kjelleren er full av små spirer som vil ut.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Krokusserne svigter aldrig, og der kommer flere og flere for hvert år.
      Det er heldigt, du har din kælder. Jeg har hverken kælder eller vinterhave, Men jeg må prøve at få det bedste ud af vindueskarmene.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Vårlökarna är så härliga! Och det är så skönt att så några frön när det börjar klia i fingrarna. Det blir lite trångt men det är ju så kul på vägen.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Løgblomstringen svigter aldrig. Jeg synes, det er sjovt at så og følge de små spirer. Der er noget tilfredsstillende ved selv at så, i stedet for at købe udplantningsplanter. Sortimentet af udplantningsplanter er heller ikke altid så stort.
      Du må have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Jeg synes det varierer rigtig meget fra den ene staude til den næste. Aconitum og Sedum er godt i gang, mens der går mindst 1 måned før jeg ser noget til Echinacea. Men de tidlige løgplanter kan vi regne med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Echinacea har vi ikke i haven. Jeg har flere gange prøvet at plante den, men den vil ikke gro. De tidlige løgplanter som erantis og vintergækker er trofaste, og hvor har de blomstret over lang tid i år.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Det overrasker mig lidt, at selv de mest robuste vortemælk har taget skade, men de er helt sikkert ikke gået ud, så katastrofen er trods alt til at overse. Det er, som om de små krokusblomster mere eller mindre har fået scenen for sig selv i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. De tidlige vortemælk har vi ikke i haven. Men en staude som kærmindesøster har slet ingen nye skud bortset fra et par planter, der står langs husmuren. Krokusserne har det godt i det kølige forårsvejr. Sidste år gik det alt for hurtigt med dem.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna!
    Ser härligt ut med alla vackra krokus, de har också slagit ut hos mig, på den varma sidan av huset. Har sått lite perenner som får stanna kvar i växthuset. Tog in några som bara på några dagar började gro och visa gröna blad. Det krävs lite utrymme.
    Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Krokus lyser så dejligt op. Jeg har ikke gjort det så meget i såning af stauder, for jeg mangler en god plads, hvor jeg kan sætte såbakkerne. Et år havde jeg sat dem på en bænk langs en husmur, men en dag, hvor de ikke var dækket til, havde fuglene rodet rundt i jorden, og de små spirer var helt ødelagt.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna

    Crocus er en fantastisk forårsbebuder for mig, flotte billeder du kan vise!
    Spændende med alt du har på vej:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver så glad af at se alle de farvestrålende krokus, der folder sig ud i solen. Jeg har ikke så meget plads til frøplanter og stiklinger - men jeg kan bare ikke lade være, for jeg synes også, det er spændende.

      Hilsen - og god weekend - Elna

      Slet
  8. Du finder i hvert fald de gode motiver i din have - dejlige krokus og scilla!
    Jeg husker godt det nye haveanlæg I lavede sidste år og det er glædeligt at se de små nye kristtorn har klaret sig flot gennem vinteren. Det bliver spændende at se hele området i løbet af dette år, for det er jo altid sjovt at lave noget nyt.
    Dette med såning indendørs i vindueskarmen har jeg mere eller mindre opgivet. Der er ellers vinduer nok, men de små nye planter bliver alligevel lange og ranglede inden de kan komme ud i jorden, og så er de ikke til at arbejde med.

    Godt forår!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla! Det allersjoveste ved at dyrke have er at nyanlægge bede og plante nyt. Jeg har aldrig forstået de mennesker, der lægger armene over kors og siger, at nu er de færdige, for nu er haven, som den skal være.
      Jamen så kan jeg vel låne et par vinduer 😉.

      Tak i lige måde!
      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hæ, ih hvor jeg kender det med trængsel i vindueskarmen. Det er der lige ved at være allerede . jeg sår ellers i flere omgange. Og bærer de ældste ud og ind af drivhuset og vindueskarm for at hærde dem.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er sjovt at så og prikle, så selvom der er trængsel i vindueskarmen, kan jeg ikke lade være med at så. Og når planterne bliver store nok til at blive plantet ud, kan der såmænd også blive trængsel i bedene ... 😉.
      Du er heldig, du har et drivhus, det har jeg ikke.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Så söta krokusar och ÄNTLIGEN går vi mot en skön vår :) Längtar...
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, at foråret kommer langsomt i år, så kan vi bedre følge med. Forventningens glæde er også skøn.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Hei Elna!
    Det er ikke rart at vi blir lykkelig når krokusen viser seg. Det er en fargeeksplosjon. En enorm kontrast til vinterens farger. Her må vi nok vente en god stund. Telen går dypt.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke frost i jorden, men temperaturerne er lave, så foråret kommer lige så stille i år. Men så er det jo godt, at krokusserne lyser op.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  12. Det trækker ganske rigtigt ud med stauderne i år, og hvis ikke sidste forår var så varmt, at det hele futtede af på en uge, havde jeg været mere utålmodig. Nu er der tid til at nyde krokusserne. Og heldigvis har jeg ikke sået mine få lathyrus endnu, så jeg slipper for, at de 'rangler', håber jeg.
    De er fine, dine ilex. Jeg husker godt, du købte dem, for de ser dejligt små ud. Jeg håber, du vil vise dem engang imellem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke mange sarte stauder, så jeg er ikke så bekymret for dem, men det undrer mig, at de ikke er nået længere. Det er træls med ranglede planter, men lige netop lathyrus skal vel have støtte, så her gør det måske ikke så meget, hvis de bliver lidt ranglede. Er lathyrus ikke en af de sommerblomster, man kan så på friland allerede sidst i marts?
      Nogle gange føler jeg, at jeg skriver om det samme igen og igen, fordi vores have ikke er så stor. Så du kommer sikkert til at se billeder af mine kristtorn mange gange 😀.

      Hilsen Elna

      Slet
  13. Så mange vakre vårtegn i hagen din, her venter jeg spent enda..
    Våren er virkelig etterlengtet, særlig i år!
    Ha en nydelig helg,

    Klem, Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at have noget at glæde sig til. Her har foråret også været længe undervejs, men nu er en del af forårsløgene sprunget ud, stauderne lader fortsat vente på sig.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet