Havenyt og kobjælder

April går på hæld, og jeg går og smånynner "Kom, maj, du søde, milde!" April har ikke været særlig mild, så en lun maj er ventet med længsel. Der er lidt forskel på, hvornår bøgen springer ud fra år til år. I år var vi her i haven helt henne ved den 28. april, mens den i 2020 sprang ud den 17. april. April har været tør i år. Vi har kun fået 18 mm nedbør.

De stedsegrønne buske og træer har glædet os hele vinteren med deres grønne farve. Men om foråret, når der kommer nye skud, er det også værd at bemærke dem. Den vintergrønne benved gror op ad en nordmur, og lige nu har den næsten samme vårgrønne farve som en nyudsprungen bøg.

Bærmisplerne er lige sprunget og står med fine brunrøde blade. Træerne blev savet ned for et par år siden, men de er kommet godt igen.

Liden singrøn blomstrer det meste af året, men det er på denne tid, den har sin hovedblomstring. Jeg klipper den ikke tilbage hvert år, men det er måske en fejl, for jeg tror, planterne bliver mere tætte af en klipning.

Bronzeblad er så smuk på denne årstid, når de røde skud ruller sig ud. Planten vokser ved hushjørnet under en kristtorn.

De gule tulipaner, 'Für Elise', folder sig ud i solskinnet. 

I den hvide have pynter bladene på en brogetbladet stjerneskærm. Den dobbelte blodurt popper op af jorden med snehvide blomster, og 'Purissima' tulipanerne står med store blomsterhoveder.

Udgravningen skulle gerne ende med at blive til en lille flisebelagt havegang. Det er så besværligt at komme ind i bedene, hvis de er for dybe, så sidste år trampede jeg en jordsti ind i bedet. I år bliver stien opgraderet med fliser.

Til slut vil jeg vise lidt fra vores sidste søndagstur. Turen gik til Ulbjerg Klint i Sydvesthimmerland. Klinten hæver sig i 30 meters højde. Foran klinten ligger Lovns Bredning, og bagved ligger et 200 ha fredet område. Her er et storslået landskab med tørt overdrev.

Her vokser en stor bestand af opret kobjælde.

 

Et par hvide kobjælder havde sneget sig ind blandt de lilla.

Det er et smukt syn, når de mange kobjælder blomstrer på bakkerne, og vi var ikke de eneste, der havde lagt søndagsturen forbi.

Anemonetid

Jeg holder meget af anemoner - af alle slags anemoner. Men jeg holder allermest af den hvide skovanemone. For mig er det indbegrebet af forår, når de hvide anemoner blomstrer i skovbunden. 

I nærheden af  hvor jeg bor, er der en gammel bypark, og lige nu er bunden hvid af  skovanemoner. 

Det er et meget smukt syn med de store tæpper. Her blander anemonerne sig med grupper af påskeliljer.

Nogle steder danner lærkesporerne store tæpper.

Mange går en tur i parken og nyder anemonerne. Dagplejebørn leger på legepladsen, hunde bliver luftet, skolebørn er i udeskole på de store plæner, og nogle skyder slet og ret genvej gennem parken. Men der er også andre, der benytter parken, for ved foden af et af parkens store træer bor en alfefamilie.

Klimaforandringerne er desværre begyndt at gøre sig gældende i parken. Den øgede nedbørsmængde har fået grundvandstanden til at stige, og det har medført, at nogle af de gamle træer har fået det for fugtigt og mistrives. I vinter har man derfor fældet en del af træerne, og det er jo altid trist, når gamle kæmper falder. I stedet vil man plante træer, som bedre tåler den fugtige jordbund, bl.a. rødel.

Nogle af de fældede træer har man ladet ligge i skovbunden til glæde for dyrelivet. Også stubbene kan småkravlet få glæde af.

Men børnene er der også tænkt på. Et af træerne blev til et tog, og grenene blev til en hule.

Jeg vil slutte med en lille billedserie fra haven. Her er det også anemonetid. På billedet får de selskab af perlehyacinter.

Påskeliljen med de snoede kronblade er så fin. Jeg kender ikke navnet på den, men måske nogen kan hjælpe?

Det er fortsat løgblomsterne, der dominerer i haven. Den mørke baggrund er en takshæk, der står som rumdeler og lægiver inde i haven.

Undskyld de uskarpe billeder. Da jeg fotograferede i går, blæste det en halv pelikan.

Aprilhaven

I april er det løgplanterne, der er dominerende i haven. Mange af dem sår sig villigt, og i en gammel have som vores danner de med tiden blomstertæpper.

Billedet blev taget den 30. marts. Da var forhaven hvid og lilla af krokus.

Den 5. april kom et snevejr forbi, og bedet så sådan ud.

Nu er det påskeliljerne der lyser op i gule farver.

Her er det russisk skilla, der har erobret bedet ved terrassen. Jeg har aldrig inviteret dem, men de har fundet vej af sig selv. I grunden er de meget søde, men de breder sig voldsomt.

De botaniske tulipaner er mere diskrete, og jeg holder rigtig meget af deres små stjerneformede blomster, der åbner sig i solen.

Buske og træer begynder nu at grønnes. Det er meget senere end sidste år, hvor løvspringet kom tidligt. I år passer det vist bedre med kalenderen. Rønnetræerne, 'Dodong', står lige på spring.

 Det samme gør benvedden. Den har smukke røde knopper.

Jeg bryder mig ikke om orange blomster, men alligevel har jeg forelsket mig i de små orange stedmorblomster. De lyser så dejligt op ved trappen på nordsiden af huset.

Guldjordbær har vi som bunddække mange steder i haven. De har set lidt kedelige ud på grund af frostvejret, men se hvor mange nye blade, der står på spring til at folde sig ud. Med det milde vejr, der meldes de næste dage, vil bedet snart få en dejlig lysegrøn farve.

I vindueskarmene er der trængsel. Selv badeværelsesvinduet er i brug. Men det er måske også et fint sted, for her bliver luftet godt ud hver dag, så de små planter får træk og bliver hærdet til udelivet. Desuden kommer der meget lys ned gennem tagvinduer. Planterne er sommerasters og dusksalvie.

Der vil blive liv i haverne i det gode vejr, og jeg har kun tilbage at ønske GOD HAVEWEEKEND.

Nu skal vi ud og have en på opleveren

Efter en vinter, hvor coronarestriktioner har holdt os hjemme, bliver der nu lukket mere og mere op. Flere udendørsattraktioner er allerede åbne, og snart kan vi igen besøge museer og andre kulturelle tilbud. Det fik mig til at tænke på alle vore dejlige museer og haverne omkring dem. 

Jeg har kikket mine billeder igennem og har fundet nogle eksempler på museumshaver. Der er så mange hyggelige museumshaver, og det er synd ikke at ofre haverne opmærksomhed, når man er på museumsbesøg. Som inspiration vil jeg vise et udpluk af disse haver. Nogle af billederne er af ældre dato, så jeg kan ikke garantere, at haverne ikke har forandret sig, en have er jo altid i udvikling.

Ved Ribe Kunstmuseum kan man se dette smukke forårsbed. Bevoksningen omkring søen falder naturlig og smuk sammen med resten af haven.

For at finde den næste have må man krydse den dansk-tyske grænse. I Seebüll ligger Noldemuseet, som er indrettet i maleren Emil Noldes hjem. Mange af Noldes billeder er malet i museumshaven. 

Ved Skovgaard Museet i Viborg ligger haven som en lille hyggelig oase. Her kan man slå sig ned på en bænk og nyde roen og betragte havens fine elementer.

Dette betagende syn kan opleves i haven ved Fåborg Museum. 

Næste billede er fra Malergården i Odsherred. Malergården, der i dag drives af Museum Vestsjælland, var igennem mange år hjem for familien Swane. Haven er blomsterrig, men som det fremgår af billedet er der også smukke grønne områder.

Denne gårdhave er vist ikke kendt af så mange. Det er måske ikke helt korrekt, at kalde den en museumshave, for haven tilhører Københavns Rådhus. Man kommer til haven fra H. C Andersens Boulevard. Det imponerende springvand er skabt af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.

Stilmæssigt er der noget af et spring til den næste have. Ved Queedens Gård i Ribe, som er en del af Sydvestjyske Museer, ligger en romantisk rosenhave med overvejende busk- og slyngroser. Den hyggelige og romantiske stemning understreges af den rislende lyd af vandet i Ribe Å, der løber langs den ene side af haven.

På Hjerl Hede har man anlagt haver, der i stil passer til de gamle bygninger.

Sølvvarefabrikant Frederik Ernsts Have i Assens må betegnes som en lille perle blandt vore museumshaver. Haven er inspireret af de italienske renæssancehaver, og det er helt utroligt, hvad der kan skabes i en gårdhave på kun 300m2.

Det er ikke altid de store og forkromede haver, der bærer prisen. Dette lille udsnit med en simpel cafestol, en lavendelbusk, en selvsået kongelys og en stump hæk slår en hyggelig stemning an ved Oluf Høst Museet i Gudhjem.

På det sidste billede er det sommer i Skagen. Jeg ved ikke noget bedre end at nyde en sildemad i haven ved Skagen Museum.