Jeg har set forskellige definitioner på ukrudt, men jeg har glemt dem igen. Det gør nu ikke så meget, for jeg har min helt egen definition, som er ganske enkel: Ukrudt er de planter, jeg overhovedet ikke gider at have i haven. Basta!
Hadeplanten over alle hadeplanter er vedbendærenprisen, Veronica hederifolia.
Det er en enårig plante, men den spreder frø i enorme mængder, og jeg er af den overbevisning, at frøene har en spireprocent på 100. Planterne har en nedliggende vækstform, og de kommer frem overalt, også i den tætteste bevoksning. Det er nu, de skal bekæmpes, for de er begyndt at sætte frø. Jeg går somme tider en runde med en spand og samler vedbendærenpris. De er heldigvis nemme at rykke op.
En anden hadeplante er prydløg, Allium. Jeg satte igennem en del år flere forskellige slags prydløg i haven, flest af sorten 'Purple sensation'. Men det er jeg holdt op med, for jeg fandt ud af, at prydløg sår sig selv. De kommer i store mængder rundt omkring i bedene. På billedet herunder er det et bed med porcelænsblomster, der er blevet invaderet af selvsåede prydløg.
De er ret vanskelige at udrydde. Får man ikke de små løg med op, når man rykker i planterne, kommer prydløgene igen og igen. På min haverunde i går fyldte jeg en spand med små selvsåede prydløg.
Bortset fra de to ovennævnte planter vil jeg ikke sige, at ukrudt er et stort problem i haven. Når bevoksningen er tæt, er det svært for frøplanter at etablere sig. Desuden har jeg et ret afslappet forhold til ukrudt.
Planter som f.eks. anemoner og perlehyacinter betragter jeg ikke som ukrudt. Disse planter vil jeg godt have i haven. Men kommer der for mange, graver jeg nogle af dem op. Perlehyacinterne på billedet vokser i et lille bed med høstanemoner, men her gør de ingen skade, for høstanemonerne er robuste.