Ukrudt

Jeg har set forskellige definitioner på ukrudt, men jeg har glemt dem igen. Det gør nu ikke så meget, for jeg har min helt egen definition, som er ganske enkel: Ukrudt er de planter, jeg overhovedet ikke gider at have i haven. Basta!

Hadeplanten over alle hadeplanter er vedbendærenprisen, Veronica hederifolia. 

Det er en enårig plante, men den spreder frø i enorme mængder, og jeg er af den overbevisning, at frøene har en spireprocent på 100. Planterne har en nedliggende vækstform, og de kommer frem overalt, også i den tætteste bevoksning. Det er nu, de skal bekæmpes, for de er begyndt at sætte frø. Jeg går somme tider en runde med en spand og samler vedbendærenpris. De er heldigvis nemme at rykke op.

En anden hadeplante er prydløg, Allium. Jeg satte igennem en del år flere forskellige slags prydløg i haven, flest af sorten 'Purple sensation'. Men det er jeg holdt op med, for jeg fandt ud af, at prydløg sår sig selv. De kommer i store mængder rundt omkring i bedene. På billedet herunder er det et bed med porcelænsblomster, der er blevet invaderet af selvsåede prydløg.

De er ret vanskelige at udrydde. Får man ikke de små løg med op, når man rykker i planterne, kommer prydløgene igen og igen. På min haverunde i går fyldte jeg en spand med små selvsåede prydløg.

Bortset fra de to ovennævnte planter vil jeg ikke sige, at ukrudt er et stort problem i haven. Når bevoksningen er tæt, er det svært for frøplanter at etablere sig. Desuden har jeg et ret afslappet forhold til ukrudt.

Planter som f.eks. anemoner og perlehyacinter betragter jeg ikke som ukrudt. Disse planter vil jeg godt have i haven. Men kommer der for mange, graver jeg nogle af dem op. Perlehyacinterne på billedet vokser i et lille bed med høstanemoner, men her gør de ingen skade, for høstanemonerne er robuste.

Ikke et ord mere om ukrudt.

Nu står bøgehækken grøn,

troldellen, Fothergilla major, blomstrer,

og det gør min favorittulipan 'Spring green' også.

Det grønnes

Man kan næsten se dag for dag, hvordan det grønnes derude. En af forårets højdepunkter er bøgens udspring. Når jeg går tur, lægger jeg mærke til bøgetræer og -hække på min vej, og nogle steder er bøgen så småt begyndt at springe ud. I vores have lader den vente på sig, men jeg tror, de første blade folder sig helt ud i dag. Til gengæld er avnbøgen, Carpinus betulus, sprunget ud. De plisserede blade er smukke, men de har ikke den helt specielle vårgrønne farve, som bøgens blade har.

Det smukkeste træ i haven lige nu er bærmisplen, Amelancier laevis. De små brune blade er så flotte sammen med de hvide blomsterklaser. Træet ses i baggrunden midt i billedet.

Det er allersmukkest op mod en blå himmel.

Nogle af de stedsegrønne planter tiltrækker sig opmærksomhed, fordi de står med nye lysegrønne skud. Det gælder buksbom, Buxus, 

krybende benved, Euonymus,

og ikke at forglemme guldjordbær, Waldsteinia. Her er der virkelig sket en forandring, for vinterens blade var ved at være meget kedelige at se på. Nu er de gamle blade næsten helt skjult af friske lysegrønne blade.

Og så til blomsterne. Påskeliljerne havde jo lige ramt plet i år. De stod påsken over og lyste gult, og kombineret med det fine påskevejr var der rigtig lejlighed til at nyde dem. Her har de fået selskab af påskeklokker.

Nu er påskeliljerne ved at takke af for i år, men så tager pinseliljerne over.

Tulipanerne er også i gang med blomstringen. Når 'Für Elise' folder blomsterne helt ud, ligner de stjerner.

Stedmorblomsterne har indtaget krukkerne.

På morgenturen, når jeg går forbi parken, beundrer jeg skovbunden. Lærkesporer, anemoner og den ellers så forhadte vorterod danner et fint tæppe. Det er foråret i fuld flor.

PS: Jeg købte nogle drejeblomster, Physostegia, i efteråret. Jeg ved omtrent, hvor jeg plantede dem, men jeg kan ikke finde dem. Er der nogen af jer, der ved, om drejeblomster er sene til at komme op om foråret?

Aprilhaven

For nogle dage siden kom der omslag i vejret, nattefrosten ophørte, og der kom regn. Det har sat skub i planterne, og nu kan man virkelig se, at det grønnes dag for dag. Espalieræbletræet, der vokser ved en sydmur, folder bladene ud. De sidste par år har det givet meget lidt frugt, og der er desværre heller ikke ret mange frugtknopper på træet i år.

Også stauderne er der kommet skub i. Skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, står med blanke, lysegrønne blade.

Liden singrøn, Vinca minor, blomstrer stort set året rundt, men lige nu må man vist sige, den har sin hovedblomstring.

De lidt sartere planter som lavendler, roser, hortensiaer, poppelroser m.fl. ville jeg ikke beskære så længe, der var nattefrost, men nu er det gjort. Jeg skærer altid lavendlerne meget langt ned. Fordi vi har sandjord, skulle der ikke kunne ske noget ved det. Men jeg får alligevel altid lidt kolde fødder, når det er gjort. Så for en sikkerheds skyld, tog jeg nogle stiklinger af det afskårne.

Poppelrosen, lavatera olbia 'Barnsley' var ikke så skadet af vinteren i år, men den blev alligevel skåret temmelig langt ned, ellers bliver den alt for stor.

Mens jeg gik min fotorunde, begyndte det at regne, så jeg gik indenfor og fortsatte. Det næste billede er taget ud gennem vinduet. Efter den tørreste marts måned, går jeg hellere end gerne ind på grund af regnvejr.  

I vindueskarmene er pladsen ved at blive lidt trang.

Stiklingerne fylder efterhånden en del, og blomsterfrøene er begyndt at spire.

De små spirer sætter gang i søde sommerdrømme, og jeg måtte i fotoarkivet og finde et par sommerbilleder.

På sofabordet ligger Lotte Bjarkes nyeste bog "skærehaven trin for trin". Den er bestemt også med til at sætte gang i sommerdrømmene.

Påsken står for døren,

og den gule påskekylling er lige kommet ud af ægget - eller rettere sagt, den er kommet op af kassen med påskepynt.

Jeg vil ønske alle jer, der kikker forbi Havesysler, en god påske.

Forårstegn i parken

I tv er der mange genudsendelser. Jeg kunne såmænd også genudsende mit indlæg fra sidste uge, for der er stort set ingen forandringer sket i haven siden sidst. Vi har fortsat nattefrost og solrige dage, hvor kaffen indtages ved havebordet. Nedbør har vi ikke fået. Nu synes jeg imidlertid, at genudsendelser er kedelige, så i stedet vil jeg invitere på en tur i parken, som ligger tæt på, hvor jeg bor. Parken er en gammel bypark af den slags, mange byer har. Engang kaldte man dem lystanlæg, og det var her, familierne tog hen søndag eftermiddag.

Jeg gik en tur derover i går for at lede efter forårstegn. Der var ikke rigtig sket noget i trækronerne, men i bunden myldrer det op med små forårsblomster. Anemonerne vil snart danne et hvidt tæppe, og nogle steder var der allerede store grupper af dem.

 Lærkesporerne stod også i blomst.

Og så var der påskeliljer.

Bækken var næsten tørret ud.

Der plejer at svømme gråænder rundt i søen, men i går var der ingen at se. Mon ikke også det er et forårstegn. Hunnerne ligger sikkert på den lille ø og ruger.

Flere steder er der opsat egernkasser.

Egernerne er velkomne, og der bliver sørget godt for dem med små lækkerier. I trætoppene holder en rågekoloni til, og da egern spiser fugleæg, håber man, at de vil holde rågebestanden nede.

Parken gennemgår i disse år en forandring, idet en del af de gamle træer fældes. Kommunen, som ejer parken, giver flere grunde til, at træerne fældes: Grundvandet er stigende, hvilket gør, at de store gamle bøgetræer mistrives. De bliver erstattet af rødel, hassel, hvidtjørn og navr. Desuden fældes en del gamle ahorn. Det gøres for at øge den biologiske mangfoldighed. Ahorn har en lav biologisk værdi, idet de har meget få insekter tilknyttet. En del af ahornene bliver erstattet af eg. Egetræer har groet i Danmark i flere tusinde år, og de har flere hundrede insekter tilknyttet. Endelig ønsker man, at parken skal være mere lys og åben, så det er ikke alle de gamle træer, der erstattes af nye.

Nogle af de gamle træer får lov at ligge i skovbunden. Svampe og mosser vil med tiden nedbryde træerne til gavn for biodiversiteten.

Selvfølgelig måtte der en lille forårsbuket med hjem til havebordet.