Det er blevet en tradition, at vi fejrer sankthansaften i Skagen, og efter 2 år med coronaaflysning kunne der igen holdes bål. Det blev den skønneste sankthansaften. Vejret var strålende og folk i tusindvis samledes omkring vippefyret og på stranden.
Det var svært at løsrive sig, og mørket var så småt begyndt at sænke sig, før vi forlod stranden.
Når vi kører til Skagen gør vi altid stop undervejs i Hune, hvor vi besøger Anne Justs have. I år var det lidt underligt at være der, fordi Claus Bonderup døde i maj, og huset stod tomt. Der holdes nu rundvisninger i huset, men vi valgte at koncentrere os om haven.
Der var som altid meget at se i haven. Der er planer om at lave visse ændringer. Anne Just var blomstermaler, og haven blev anlagt, så den var blomsterrig, så hun kunne finde mange motiver til sine malerier. Med tiden er græsser og andre grønne planter kommet til at fylde mere og mere på bekostning af blomsterne. Nu vil man prøve at omlægge dele af haven, så den igen bliver mere blomsterrig. Desuden er man i gang med at overdække den store terrasse ved cafeen.
Selvom der måske ikke er så mange blomster i haven, som der var engang, var der flotte kulørte midsommerbede.
Vi var spændte på at komme hjem til vores egen have for at se, hvor tørt der var. Regnen har ikke været gavmild hverken i foråret eller i juni, men takket være vandværksvandet og alle vore tørketålende planter, stod det heldigvis nogenlunde til. Vi fik hyggeligt besøg fra Norge af Eirin og Lars med bloggen Hageidyll i Sponvika.
Jeg vil vise en lille serie af vore tørketålende stauder. I midsommerhaven er det især salvier og storkenæb, der er dominerende.
Den hvide staudesalvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel' i selskab med katteurt.
Salvia nemorosa 'Ostfriesland'
Salvia nemorosa 'Rose'
Salvia nemorosa 'Caradonna'
Matrem - en dejlig staude, der villigt sår sig selv, men det er let at rykke frøplanterne op, hvis der kommer for mange. Den er god til at udfylde huller i bedene.
Bakkenellike, Dianthus deltoides 'Albus'
Til slut et billede af den skønne fingerbøl, Digitalis. Den er toårig, men den sår sig selv, og har man den først i haven, kommer den igen år efter år.
I morgen tager vi til København, hvor vi bliver de næste dage. Og nej, det er ikke Tour de France, der trækker, men derimod årets store havebegivenhed Cph Garden. Åh, hvor jeg glæder mig.
I må undskylde, jeg ikke rigtig når at få skrevet kommentarer til jeres blogindlæg, men jeg læser med.
Din hage ser ut som den har fått mye regn, for den er så flott og frodig. Ja, tørketålende planter er noe å satse på når en får lite regn. Så hyggelig å få hagebesøk av Eirin og Lars da!
SvarSletDitt siste bilde med digitalis i blomst er så vakkert.
Hej Elna!
SvarSletTrevligt med traditioner till St Hans och att tända en brasa. Det är mycket som har kunnat genomföras igen efter några års uppehåll. Skagen är vackert. En fantastisk blomning i din trädgård. Digitalis är en favorit, vill inte vara utan den, men har några få som kommer att blomma i år. De jag sådde i år får jag njuta av nästa år. Hoppas det blir en trevlig upplevelse på Cph Garden.
Hälsningar Marika
Det ser flottest ud i din egen have, super med alle farveklatterne. Jeg troede ærlig talt, at I var imellem dem, der har fået regn, men det er ikke tilfældet, kan jeg forstå. Her var vi heldige at få 23 mm i mandags.
SvarSletDer er den helt særlige Sankt Hans stemning over dine billeder fra Skagen, det var en skøn aften.
Hilsen Lisbeth
Ja, det var en fin Skt. Hans i år og dine billeder fra Skagen yder den flotte aften fuld retfærdighed!
SvarSletDine valg af tørketålende stauder viser sig at være meget fornuftigt, og man mærker jo ikke hvor tørt det er med sådan en blomsterpragt. Alene de mange forskelige salvier - smukt!
Matrem er en dejlig lille sag, og geranier kunne man jo slet ikke leve uden:) Her bruger jeg også vintersar og bjergmynte, samt mange krydderurter, når der skal fyldes huller med robuste planter. Jeg holder så meget af alle de insekter de også trækker til.
Rigtig god fornøjelse i København!
Hilsner fra Ulla
De er så gode dine tørketålende. Det ser ikke ud til I mangler vand. Jeg leder osse efter tørkeplanter, men hos mig skal de osse tåle en del skygge. Det er noget trixy. Der er flere bregne, men jeg vil jo osse godt have lidt farver med.
SvarSlethilsner Gunvor
Hei! Stemningsfull St.Hans feiring. Det er noe spesielt med bål midtsommers. Det er rart å være i en hage uten deres eiere.
SvarSletSalvia er så himla fint. Har heldigvis flere av dem. Nydelig blomstring.
Ha det godt! Anne
Du minder mig om at det er tid til at genbesøge Haven i Hune. Den kan ses mange gange! Du har mange fine tørkeplanter og i disse dage bliver man bare så glad for dem.
SvarSletTak for jeres kommentarer! Jeg har desværre ikke fået svaret. Jeg kom hjem sent i går aftes efter nogle travle dage i København, hvor jeg bl.a. besøgte CPH Garden. Det var en utrolig flot og velarrangeret udstilling, som Haveselskabet fik afholdt i år efter et års coronaudsættelse.
SvarSletHilsen Elna