Dahliasæson

Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle kalde mit indlæg dahliasæson eller georginesæson. Dahlia er det latinske navn og georgine det danske navn. Iflg. Den Danske Ordbog er det den svenske botaniker Andreas Dahl (1751-1789), der har lagt navn til Dahlia, mens navnet georgine kommer fra den russiske botaniker Johann Georgi (1729-1802). Efterhånden tror jeg, de fleste danskere bruger navnet Dahlia, og betragter det som plantens danske navn.

På vores rejse med Haveselskabet til Holland i slutningen af august, gjorde vi holdt ved Dahliahaven i Altona. I haven vokser 11.000 dahliaplanter fordelt på mere end 600 forskellige slags. August-september må vel betegnes som højsæson for blomstringen, og det var et betagende syn at se alle de store farvestrålende blomster. De store træer og de lange klippede hække, der omslutter haven medvirker til at skabe ro midt i farveorgiet.

Her var blomster i alle farver, den ene smukkere end den anden.

Det er ikke så ofte, man ser græsser brugt som kantplanter, men her havde man kantet nogle meget lange bede med græsser, og det så rigtig fint ud med de lette græsser sammen med Dahliaernes tunge blomsterhoveder.

Ind imellem dahliabedene var der anlagt bede med forskellige sensommerblomstrende stauder og græsser.

Engang brød jeg mig ikke så meget om Dahliaer. Jeg syntes, blomsterne var for prangende med store hoveder og skrappe farver. I dag kan jeg slet ikke undvære Dahliaer i haven. Det er sjovt som ens smag kan ændre sig. 

De følgende billeder er fra vores egen have. Desværre har dahliablomstringen ikke været så god i år på grund af tørken. Blomsterne når ikke at folde sig helt ud, før de visner.

Thomas A. Edison har store blomster i en dyb lilla farve. Den er lidt for dominerende i et staudebed, men er til gengæld fin, hvis den står alene.

'Karma Serana' er smuk i den hvide have sammen med høstanemoner og græsser.

Denne lille mørkerøde Dahlia har jeg ikke navnet på. Det er en foræring fra en gammel haveveninde, som har den fra sine forældres have. Hun siger, at man i familien kalder den 'oldemors georgine'. Det er da meget sjovt, og jeg passer godt på den. Den begyndte blomstringen allerede i juni, og den har haft et væld af små mørkerøde blomster, men nu er den ved at have afsluttet blomstringen for i år.

'Noordwijk's Glorie' har ikke tålt tørken. Den er ikke nær så blomsterrig, som den plejer at være, og blomsterne visner meget hurtigt.

Den lille røde pompondahlia er til gengæld ganske upåvirket af tørken, den blomstrer på livet løs.

Jeg havde forsøgt mig med en lilla pompondahlia, men den spiste sneglene. Det er ikke alt, der lykkes, men det er vel med til at gøre et haveår spændende. Vi kan håbe på et mildt efterår, så Dahliaerne kan berige haven med blomster i nogle uger endnu.