Sider

fredag den 23. september 2022

Smukke belægninger

Til dette indlæg har jeg været i fotoarkivet og samlet en serie billeder med havegange og terrasser med smukke belægninger. Hvad er der nu galt med flisestier og græsgange, vil nogle måske spørge. Der er absolut intet galt med cementfliser og græs. Tværtimod. Det enkle er ofte det smukkeste. Men små fine detaljer i belægningerne kan i nogle tilfælde være prikken over i'et.

På de næste to billeder vises, hvordan man kan lægge en stenbelægning med et lille mellemrum, som er fyldt ud med græs. Det kæder sti og græsplæne sammen på en smuk måde. Første billede er fra Fredensborg Slotspark, og det næste billede er fra Botanisk hage i Oslo.



Næste billede er fra Haven i Hune, hvor der er leget lidt med belægningen. Virkningen er god, fordi symmetrien fortsætter i beplantningen og "pergolaen" i baggrunden.

 
Igen et billede fra Hune. Her er indhakket i flisebelægningen blødt op ved at lægge en trekant af  pigsten. Enkelt og smukt.


På Gulbenkienmuseet i Lissabon kan de bare det der med flisebelægninger. De næste tre billeder er herfra.




De næste to billeder er fra en privat have i Østjylland. Hvor stierne mødes, er der lavet en cirkel af brosten. Bemærk bedet der er kantet med græs, således at alle fire stier har græs op mod fliserne.



I en have i Sønderjylland er der lagt nogle bånd af brosten i en flisebelægning. En enkel detalje med en stor virkning.


Nogle haveejere lægger fliser i flotte mønstre. Det kan se meget smukt ud, især hvis man begrænser sig til et mindre område. Næste billede er fra Haven i Hune.


I en have på Fyn har man også leget med flisemønstre.


Her kommer et billede fra Cph Garden, hvor der er brugt granitsten og pigsten til at skabe en spændende belægning på en havegang.


Det næste billede er fra en privat have i Holland. Her har man gjort sig umage med belægningen under en af havens hyggelige siddepladser.


Umage har man også gjort sig i Laubjergs Rosenhave. Det må have krævet et større regnearbejde, da man lavede denne belægning.


 Jeg håber, overstående kan være til inspiration. 



22 kommentarer:

  1. Så mange fine bilder av steinbelegning og heller (fliser) du viser. Jeg er veldig glad i å bruke stein i hagen. Det siste bildet er veldig pent. Noe sånt kunne jeg gjerne hatt her selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Siddepladsen på det sidste billede må have været vanskelig at lave, men resultatet er blevet godt. Jeg ville også gerne have været ejeren af denne plads.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Det ser flot ud med alle de flisebelægninger, men de er svære at holde fri af græsset, er vores erfaring.
    Mange fine billeder fra forskellige haver.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Flisefuger og -kanter må jo siges at være arbejdskrævende. Jeg må tilstå, at jeg bruger kogende vand mellem mine pigsten, men det er trods alt bedre en gift. Nu er det jo heller ikke en stor gårdsplads, jeg har med pigsten.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Mye fint, jeg likte aller best den i Hune. Jeg har mye helleganger her, med grus eller gress i mellom, nå driver jeg og murer i alle mellomrommene, orker ikke lukingen mer, kanskje jeg blir ferdig i dag. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. I haven i Hune er der mange smukke belægninger, som jeg altid beundrer, når jeg besøger haven.
      Lugearbejde imellem fliser er ikke det mest spændende havearbejde, men det ser godt ud, når man er færdig. Hvordan "murer" du i mellemrummene?
      Du må også have en god dag!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna!
    Det var många fina stenläggningar. Den sista bilden var riktigt fin men de andra är också fina och visar hur man kan variera genom att lägga bara några små stenar mellan större och det blir ett helt annat intryck. Bakom mitt växthus har jag kombinerat små kullerstenar som jag lagt mellan fyrkantiga stenar, det mjukar upp det hela, men jag hade för lite stenplattor och då blev det perfekt med kullerstenarna. Variationerna är många. Tack för fina idéer.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en spændende belægning, du har lavet bag dit drivhus. Det kan være, du en dag viser et billede af den på din blog.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Et herligt tema du har valgt her Elna! Der er megen inspiration at hente, og vi har i mange år samlet forskellige gamle fliser, så en dag må jeg jo finde ud af hvordan de kan kombineres. Du kan forstå jeg er på udkig efter gode idéer.
    Hune-haven var meget varieret med mange forskellige sten, og det virkede godt i alle de små rum. De slyngede stier i græs fra haven i Østjylland kræver virkelig håndelag - og mange fliser - men hvor er det flot! Også den botaniske have i Oslo er fantastisk med de store natursten!
    Sjovt nok har vi netop planlagt en tur til Lissabon i oktober, og her står Gulbenkian Museet øverst på planen sammen med Estufa Fria (som var lukket sidst vi var der). I det hele taget kan portugiserne jo noget med sten, så jeg glæder mig!

    Tak for fine billeder!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har jo selv lavet en meget smuk belægning på jeres terrasse. Jeg kan godt lide, at man bruger, hvad man har, og tænker kreativt.
      I haven i Hune er der meget inspiration at hente.
      Nogle gange kan en lille detalje gøre en stor forskel. Her tænker jeg på den sønderjyske have med de smalle bånd af brosten.
      Estufa Fria har jeg aldrig set. Gulbenkian Museet kan du godt glæde dig til. Foruden dejlig kunst er der en meget smuk have med fine geometriske belægninger og store bede med græsser. Mønstrene, der er lavet i de portugisiske fortove, kan sikkert også inspirere dig.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Jeg har oplevet Estufa Fria for mange år siden, men sidst vi var der, var de ved at hæve loftet af skyggende 'ribber' af træ (som en tæt pergola) da de store palmer var vokset ud af huset:) Museet glæder jeg mig meget til - og nu også haven! De fine vejbelægninger er jo bare fantastiske, og sjovt nok er de hvide med sorte mønstre på fastlandet, mens de er sorte med hvide mønstre på Azorerne. Noget med mængden af naturligt forekommende sten... Hilsner fra Ulla

      Slet
    3. Jeg kan godt huske, at belægningerne er hvide med sort mønster på fastlandet, men jeg har aldrig tænkt over, at det er omvendt på Azorerne. Nu har jeg set mine gamle feriebilleder fra Azorerne, og du har jo ret. Jeg har også kikket mine billeder fra Madeira igennem, men der er der ca. halv af hver slags.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ja det kan være sjovt at "lege" med stier og belægninger. Supergode ideer.
    Nogle af mine stier er nu beregnet at blive delvis overgroet, men andre steder luger jeg, osse med kogende vand. Men kanter, uha, der er jeg altid bagefter. God ide til at holde dem pæne hele tiden ønskes, hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. At komme ukrudt i flisefuger til livs og hugge kanter af er ikke det sjoveste havearbejde. Men man bliver altid tilfreds med sin egen arbejdsindsats, når det er overstået ;-)
      Det er ikke sjovt at komme bagefter med kanterne, for så tager det lang tid, at skære dem af. Gør man det ofte, går arbejdet næsten som en leg. Men hvorfor er det så, at man altid bliver bag efter???

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Tak for et inspirerende indlæg. Det er nogle gode billeder, du har taget. Fantastisk at komme hjem fra havebesøg med andre menneskers gode ideer, som kan gemmes indtil det lige bliver aktuelt med noget nyt i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret. Og uanset om det er en havestil, man kan lide eller ej, er der altid ideer at hente.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Så inspirerande! Sista bilden och dess stenläggning är helt fantastisk, bra tips!
    Söndag igen, ha en fin dag :)
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Stenbelægningen på det sidste billede må have været vanskelig at lave, men resultatet er flot.
      Håber du har fået startet godt på den nye uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei! Dette var det inspirerende å se. Har bladd opp og ned flere ganger. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at kunne inspirere dig. Jeg har jo fotograferet belægningerne, fordi jeg også selv er blevet inspireret.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Å jag blir så glad av dina bilder och de fina exemplen. Jag behöver inspiration till gångar och mix av material. Så tack för din bildkavalkad!!

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du kan lide mine billeder. Jeg har fotograferet i de haver/parker, hvor jeg selv er blevet begejstret. Jeg tror, mange haveejere er kreative mennesker.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet