Havebesøg

Jeg fortsætter min lille serie fra sidste sommers havebesøg, og i dag vil jeg fortælle om en ualmindelig dejlig have, som vi besøgte en solskinsdag i juni. Haven var velplejet, og planterne så ud til at stortrives, her var ingen tørkeskader.

Planterne vokser tæt, så ukrudtet har trange kår.

Sommerfuglebusken med de kuglerunde gule blomster, Buddleja globosa, tiltrak sig stor opmærksomhed blandt havens besøgende. Men sommerfuglene holdt sig desværre væk. Jeg har læst, at Buddleja globosa var den første sommerfuglebusk, der blev dyrket i den vestlige verden. Men i dag er den vist næsten fortrængt af de lilla sommerfuglebuske. Jeg har ingen erfaring med den gule, men hvis den er lige så let at dyrke som de lilla, fortjener den efter min mening et comeback.

Stauden har jeg ikke navnet på, men efter bladene at dømme må det være en geranium. Blomsterne ser så fine og lette ud med de smalle kronblade.

Skyggetålende stauder omgiver den lille sti af marksten. Stien slår et sving omkring træstammen og forsvinder imellem nogle buske. Man får fornemmelsen af, at stien er meget længere, end den i virkeligheden er, og man bliver nysgerrig efter at se, hvor den fører hen.

Det hygger altid med en blomst på havebordet.

De tre krukker har man derimod valgt at lade stå uden beplantning. Heri er jeg enig. Krukkerne er smukke i sig selv.

Det er meget karakteristisk for haven, at der er lagt vægt på at plante høje stauder. Man ser blomsterne meget mere, når de kommer op i øjenhøjde, og de høje stauder er med til at skabe rum. Jeg har selv været tilbøjelig til at fravælge de høje stauder, fordi de ofte kræver opbinding, hvilket kan være lidt besværligt. Men det skal der laves om på, og jeg har købt en hel del staudeholdere. De gør det let at få hold på de høje stauder.

Hvis I ikke allerede har gættet, hvor jeg er, tror jeg det afsløres i næste billede.

Ja, det er Haven i Hune.

Jeg har flere gange vist billeder fra haven. Men den har så mange spændende detaljer, hyggelige haverum og skønne planter, at man aldrig bliver færdig med den. Haven gennemgår en renovering eller fornyelse, kan man vel kalde det. Nogle bede er blevet lagt om, og fremstår anderledes end tidligere, da man ønsker flere blomster i haven. Anne Just var jo blomstermaler, så hun skulle have blomster, hun kunne male. I årene efter hendes død, var nogle af blomsterne forsvundet, og det retter man op på nu.

Her ses tydeligt, hvor tæt beplantningen er. Man har en fornemmelse af, at den lave hæk holder planterne på plads, så de ikke vælter ud over stien. De to palmer kunne jeg godt have været foruden. De virker lidt for eksotiske.

Her er en fin balance mellem det stramt klippede og de bløde græsser der lægger sig ud over stien. Klatrehortensiaen på taget i baggrunden er med til at give et vildt udtryk som kontrast til det klippede.

Niveauforskellene er med til at skabe hyggelige kik.

De store, frodige løvefod slører på smukkeste vis vandbassinets kant. 

Her slutter havevandringen. Men det var svært at løsrive sig fra denne dejlige have.