Ude og hjemme

Jeg har altid være meget fascineret af store træer, og når jeg kommer til byer, hvor jeg ikke er kendt, søger jeg altid efter parker og botaniske haver, for der er som regel store gamle træer. I år gik sommerferien til Kiel, og selvfølgelig kom der billeder af træer med hjem.

I den gamle botaniske have (som ikke længere er en botanisk have) vokser mange store træer, der giver stedet en egen charme. De giver skygge for solen og læ for regnbygerne, og i julis omskiftelige vejr var der brug for begge dele.

Her kommer en lille "træserie".

Inde mellem de høje træer lå det yndigste lille hus.

De næste billeder er fra en af Kiels parker, Hiroshimapark. På trods af det dystre navn er det en smuk park, der ligger nabo til en lille sø.

Vi nåede at komme hjem fra ferie og få nogle dejlige dage sammen med børn og børnebørn, inden stormvejret brød løs og fejede hen over haven efterladende nedfaldne grene og knækkede blomster. Haven trænger nu til en grundig gang oprydning, men heldigvis vokser der jo nye blomster frem, og sporene efter Hans vil blive slettet.

Hortensiaer og georginer har ikke haft godt af blæsten, og det er lidt ærgerligt, når man har glædet sig til blomsterne i sensommerhaven.

Helt anderledes godt står det til med poppelrosen. Den har ingen skade taget af blæsten, og den har næsten aldrig været så stor og blomsterrig som i år.

I staudebedet blomstrer floksen, og sankthansurten står med store grønne knopper. Den er så smuk lige før blomsterne springer ud.

Vintersarens blomster er små og man lægger ikke så meget mærke til dem. Men går man tæt på, åbenbarer der sig de skønneste små hvide blomster med et strejf af rosa. Bierne har til gengæld ikke svært ved at få øje på blomsterne, der lyder altid en summen, når man nærmer sig.

Origanum er også en insektmagnet. Jeg har somme tider tænkt over, om tørketålende planter tiltrækker særligt mange insekter?

Vi har ikke en "vild med vilje have", men i august kan det godt komme til at se lidt vildt ud.