Sider

søndag den 17. december 2023

God jul

Så nåede vi til 3. søndag i advent, og det 3. lys skulle tændes i adventskransen. Der lovgives om så meget, men mig bekendt er der ingen lov, der siger, hvor mange lys vi må tænde. Det er så upraktisk, når man 4. søndag i advent står med en adventskrans med 4 lys i 4 forskellige længder, så i år har jeg snydt og tændt alle 4 lys fra begyndelsen. 

I dag er der en uge til jul, og juletravlheden er tiltagende. Heldigvis er de fleste juleforberedelser lystbetonede.

I går blev der pyntet op i gårdhaven. I haven er der en del forskellige stedsegrønne planter, der kan klippes af, og desuden er der jo meget at finde i naturen. Det er en fornøjelse at have så meget forskelligt at kunne bruge, og jeg hyggede mig virkelig derude.


Indenfor er der også julestemning.


Duften af bagværk breder sig. Det ligner næsten julemandens værksted, når der pakkes gaver ind, og julepynten har indtaget hylder, vinduer, og hvor der ellers kan blive plads.


Dette bliver mit sidste blokindlæg i år. Haven har været lidt udfordret på grund af vejret, men det tager jo ikke modet fra en haveelsker, og jeg glæder mig meget til et nyt haveår.


Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har fulgt havesysler i 2023 - ikke mindst en stor tak til jer, der tager jer tid til at lægge en kommentar.

Også en tak til alle jer havebloggere der lægger spændende indlæg ud på jeres haveblogs, det er både lærerigt og hyggeligt at følge jer.


Jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Vi "ses" i 2024!



10 kommentarer:

  1. Hej Elna!
    Det är inte särskilt praktiskt med att tända ljusen olika tid. Det slutar med att man har ljusstumpar i olika höjd. Det är en riktigt fin ljusstake. Tack själv för kommentarer och hälsningar .
    God Jul och allt gott för 2024.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  2. Jamen jeg kan kun sige i lige måde! Nu bliver der nok travlt henover julen, men det er godt at kunne sige på gensyn i det nye år både til haver og havevenner! Det er fine enkle juledekorationer du viser og man genkender jo nogle af alle de gode materialer fra din tur på heden og i klitskoven. Jeg håber da ikke du får vrøvl p.g.a. adventskransen. Man kan aldrig vide hvilke paragraffer man støder ind i, men nu har du jo bare luftet din idé i et snævert forum:-)
    En rigtig god jul og et godt nyt haveår til jer!

    Hilsner fra Ulla og John

    SvarSlet
  3. Det er en nydelig julestjerne du har der! God jul til deg også 🎄

    Hilsen Marit

    SvarSlet
  4. Der er vist flere der tænder alle fire lys på en gang. Ret beset er kransen jo osse smukkere hvis lysne følges ad.
    Du må have en rigtig god jul og et godt nytår, med tak for dine skriverier i det gamle,
    mange julehavehilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Det var en ny vri! Har funnet ut at ungdommen som finner pakker under treet julaften morgen, kan få tenne det siste lyset. Ved julemiddagen osv. bruker vi jo å ha ryddet bort adventkransen. Koselig med førjulssysler med gode dufter og gradvis pynting.

    SvarSlet
  6. Jeg er glad for, at I tog jer tid til at komme forbi her og se vores have. Fine billeder af jul hos dig, her juler vi ikke så meget, da vi bare er os to i år.
    Glædelig jul til dig og John.

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde, Elna! Det er nogle fine juledekorationer du har lavet. Det er dejligt at følge med i dit haveår, og jeg glæder mig til det nye.

    SvarSlet
  8. Tak i lige måde, Elna. Julehyggen kan virkelig fornemmes i dine billeder.

    SvarSlet
  9. Önskar dig bästa av jular nu! Njut av mat och glittriga dagar :)
    GOD JUL till dig från Titti

    SvarSlet
  10. Hehe, jeg gjør det samme, tenner alle lysene. Trenger jo mer lys i desember, og ikke færre. God jul :)

    SvarSlet