Sider

fredag den 9. februar 2024

Skønne februar


        Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
        O, søde vår, så er du atter nær!
        Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
        nu vil jeg gå og købe hyacinter
        og bringe dem til en, som jeg har kær.

Jeg købte nu ikke hyacinter, jeg købte stedmoderblomster, og de står og tager imod ved fordøren.


Jeg er godt klar over, at overskriften kan virke provokerende, for hvis man har fået hus og have oversvømmet af voldsomme nedbørsmængder, synes man selvfølgelig ikke, at februar er skøn. Men forleden morgen, da vi gik vores sædvanlige morgentur, var det helt stille, og solen skinnede. De lave solstråler ramte bøgehækken ved siden af stien, og hækken fik en varm gylden glød. På sådan en dag er februar skøn. Bortset fra en regnvejrsdag, hvor vi fik 20 mm, har februar budt på flere dejlige solskinsdage.


Tilbage i haven var det de gamle visne blade på løvefod, der fik glød i solskinnet. 


De er ukuelige de små erantis. Bedet er fuldstændig overgroet af prydjordbær, men ikke desto mindre finder de gule hoveder vej op imellem prydjordbærrenes blade.


Også påskeliljer og vintergækker vil frem.



Potteplanterne er blevet plantet om og har fået frisk jord. Nogle af planterne var blevet for store, og der måtte tages stiklinger til nye planter.


Pelargonierne er blevet klippet ned. De nye stiklinger står i vand. De bliver først plantet, når de har skudt rødder, det vil sige omkring første marts.


I bakken er der stiklinger, som blev plantet sidste år i september. De skulle have overvintret i garagen, men da frosten i en periode bed sig fast, blev det for koldt i garagen, og de blev flyttet ind. De er blevet lidt ranglede i løbet af vinteren, så de er blevet klippet ned og er omplantet til større potter. Forrest ses poppelroser og bagved salvie 'Amistad'.


Jeg har fortsat nogle billeder i arkivet fra sidste sommers haveture, så jeg vil slutte med en lille billedserie fra Anne Justs have i Hune. Se lige, hvor tæt der er plantet, og hvor frodigt der er.






God vinterferie til jer, der får ferie i dag!

18 kommentarer:

  1. For en utrolig vårstemning. Her snør det i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, når våren så småt begynder at melde sin ankomst. Her sner det også en lille smule.
      Hilsen Elna

      Slet
  2. Tenk at du kan kjøpe stemorsblomster og plante de ut alt nå. Her det det - 10 grader, og det kommer litt snø. Takk for de deilige sommerbilder fra i fjor. Det er godt å bli påminnet om at det blir sommer en gang :)

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Stedmoderblomsterne er fremme i butikkerne - og jeg kan altså ikke lade være med at købe dem ;-)
      Jeg håber ikke, du igen skal ud at skole sne.
      Det kan godt være lidt svært at forestille sig, at om nogle måneder har vi en blomstrende have. I Anne Justs have er der plantet tæt, og der kan man virkelig tale om blomsterrigdom.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Dejligt du stadig har noget vi ikke har set i billedarkivet. Og hvor er det dejligt, at solen kigger frem en gang imellem, ellers bliver det for surt. I dag sner det helt vildt her, mon ikke det gør det i det meste af landet. Dejligt du viser billeder af dine stiklinger og skriver om fremgangsmåden.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det svinder ind i mit billedarkiv, men nu bliver der snart mere at vise fra haven. Vi har haft en del solskin i februar, men det kan jeg jo se, at I også har haft. Det er nogle smukke billeder af solopgange og -nedgange, du har vist på din blog. Her sner det lidt, men det har tøet, så der ligger kun en smule sne.
      Stiklinger er noget af det man kan hygge sig med i februar. Det kribler i fingrene efter at så, men jeg ved jo, at hvis jeg får sået for tidligt, bliver de små planter lange og ranglede.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Jo når solen titter frem, så har du ret. Men lige nu står jord og himmel i èt af sne.
    Hornvioler er skønne, jeg glæder mig til at fylde krukkerne. Men indtil nu har jeg kun set nogle ynkelige pistlinger i butikkerne. Og egentlig "plejer" jeg at vente til Planteforum åbner igen den 1.marts. Der har de nemlig åbningstilbud på forårslækkerierne. Og jeg fylder vognen til bristepunktet.
    Men du er osse længere fremme med foråret, kan jeg se på dine billeder, der er noget med du ligger nær Vesterhavet?? Her på det Midt Sjælland er det noget længere tilbage.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik et lille drys sne i går, men det er tøvejr, så det blev til en omgang sjap.
      Planteforum må se at anskaffe sig nogle større indkøbsvogne ;o)
      Jeg bor 10 km fra Vesterhavet, så vi har milde vintre, og de første blomster kommer tidligt. Om sommeren er vi til gengæld bagefter.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna!
    Dina bilder får mig att hoppas på en vår inte allt för långt borta, men det dröjer ett tag till.
    De små violerna är de första som får komma i mina krukor, så fina. Påskliljor och snödroppar, jag blir nog lite avundsjuk. Så fina bilder från Anne Justs have.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige pludselig kommer foråret, og så går det hurtigt. De små hornvioler og stedmorblomster er uundværlige til forårskrukkerne, de er både smukke, holdbare og billige.
      Jeg holder så meget af frodigheden i Anne Just' s have. Man finder ikke en bar plet jord.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Det er dejligt du kan se noget godt i februar, og lidt sol har vi da også haft i starten af måneden. Det er skønne billeder du viser, og dine planter er vist også noget længere fremme end her. Dejlige erantis, der ikke giver op, men bare strækker sig i solen, og selv de visne løvefod er kønne i solskin!
    Jeg burde vist også gennemgå potteplanterne kritisk. Det er en god tid at få gjort den slags.
    I går sneede det hele dagen og aftenen, men nu er det væk igen. Heldigvis giver sne ikke så store mængder væde som regn.
    Jeg nyder også dine billeder fra Hune. Det er faktisk utroligt hvad man kan få ud af en grund af rent sand, og her må man sige resultatet er overvældende. Et opmuntrende indlæg lige når der er mest brug for det!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos os er februar startet godt i år, vi fik lidt tøsne i går, men det er næsten væk igen. Jeg forstår godt, at din glæde over februar er mere behersket. Tænk at I skulle igennem en sommer og et halv efterår med tørke, for derefter at få så meget regn, at jeres bålplads har stået under vand indtil flere gange.
      Det er utroligt, hvad haven i Hune har udviklet sig til. Anne Just vidste stort set intet om havebrug, da hun begyndte at anlægge haven på næsten rent klitsand. Det var synd, at Anne ikke fik nogle flere år i sin elskede have.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Her er det hvidt-i-hvidt med 12 cm sne over det hele + større snedriver. Så er det bare lækkert at se forårsvæksterne i din have! :-) Jeg giver dig ret i at den lave vintersol på gyldne blade er et smukt syn. Det minder os om at haven også pynter om vinteren.

    SvarSlet
  8. Så har I fået en del mere sne, end vi har. Der er mennesker, der aldrig kommer ud i deres have om vinteren, og hvor snyder de sig i grunden for mange gode oplevelser. Ser man godt efter, er der også mange fine detaljer at se i haven om vinteren.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  9. What a delightful blog full of spring vibes. And all this while it's still winter. Is it possible now? Geranium cuttings, can they be placed in water? I want to give it a try too. https://momentsfrozentime.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Thanks! If you want to put geranium in water to make cuttings, I think you have to wait a while.
      Regards Elna

      Slet
  10. Så fin vårstemning, her går det nok litt tid før det blir sånn i år. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Men det er godt at vide, at foråret er på vej.
      Tak, du må også have en god dag.

      Hilsen Elna

      Slet