Sider

fredag den 16. december 2016

Havens blå blomster

"Havens blå bog" er titlen på en bog fra 2004. Den er skrevet af nu afdøde Anne Just, der grundlagde haven i Hune, og har fotos af Claus Dalby. I bogen udtrykker Anne Just sin begejstring over blå blomster, og hun beskriver nogle af sine favoritter.


Glæden over blå blomster har jeg til fælles med Anne Just. Jeg har lige genlæst hendes bog, og det gav mig inspiration til at vise en serie af de blå blomster, jeg selv holder mest af.

Noget af det skønneste er at gå ud i haven en forårsdag og konstatere, at den første viol er sprunget ud. Inden længe er der et blåt tæppe og den skønneste duft i bedet.


Scillaen er også en af forårsbebuderne. Mere blåt kan det næsten ikke blive.


Forglemmigej, Myosotis, sår villigt sig selv, og det er den velkommen til. Mine første frø har jeg for øvrigt fået af Anne Just.


Stedmoderblomster kan have mange forskellige farver, men jeg holder mest af de blå. Det er en af de sejeste blomster, jeg kender. Den kan næsten blomstre året rundt.


Anne Just skriver i bogen "Det er som om en enkelt blå blomst kan rumme et helt univers, når man på tæt hold kigger indgående på den. Den har noget af himlen i sig, og inde i midten er der altid et eller andet - f.eks. kulørte støvdragere - som gør, at det bliver en helt lille farvelagt verden foruden den blå grundtone." Hendes beskrivelse får mig til at tænke på Storkenæb, Geranium 'Rozanne'.


Katteurt er en fantastisk staude. Når den har afblomstret, kan den klippes helt ned, og meget hurtigt kommer den i blomst igen. Dette kan gentages 2-3 gange i løbet af en sommer.


Bjergknopurten, Centaurea Montana, er en staude, der findes i mange gamle haver. Det er sikkert, fordi det er en smuk plante, der er nem at dyrke og nem at dele. Mit eksemplar er da også en foræring, som jeg fik af en erfaren havedyrker, da jeg selv var nybagt haveejer.


Klokkeblomster findes der mange forskellige af. Krybeklokke, Campanula portenschlagiana, kan man kun holde af. Den sår sig selv og dukker op i de mindste revner og sprækker, hvor man næsten ikke kan forstå, hvordan den kan finde fodfæste.


Anisisop, Agastache, sår sig lidt for villigt. Men den har smukke brune frøstande, så jeg nænner ikke at klippe dem af i tide.Jeg kan godt blive lidt sur på den om foråret, når frøene spirer ganske uhæmmet. Men når planten kommer i blomst, er den helt og aldeles tilgivet. Den er flot i bedet, når den står blå og rank, men den er også en gevinst i buketter.


Den sidste jeg vil vise er nok min favorit blandt havens blå blomster. Det drejer sig om lavendel. Jeg elsker både de blå blomster, der enkeltvis er ret beskedne, og det smukke grå løv. Anne Just skriver om lavendlen, at hun næsten holder mest af den om vinteren: "Det er herligt at tage lufferne af på en solskinsdag, gnide hænderne mod planten og mærke duften stige op. Bagefter kan man så gå i rigtig lang tid og nyde sommerduften på sine hænder."


Lige til sidst en efterlysning. Er der nogen, der kender navnet på nedenstående skønne plante? Jeg har fotograferet den i Kew Gardens i London i slutningen af august. Desværre kunne jeg ikke finde et navneskilt. Blomsterne minder lidt om blyrod, Plumbago.








14 kommentarer:

  1. Et lækkert indlæg - guf for øjnene. Jeg har ingen speciel yndlingsfarve; men blå blomster i alle nuancer holder jeg også meget af.

    SvarSlet
  2. Hej Elna

    Jamen ja, den minder da temmelig meget om blyrod på blomsten - løvet noget mindre. Men måske den kan overvintre i England, og løvet derfor får en anden karakter?

    For mig er Scillaens blå noget af det mest imponerende - det varer ikke så længe nu!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også løvets udseende, der får mig til at tvivle på, at det er en blyrod.
      Forventningens glæde er stor, og scillaen er altid trofast.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna!

    Ett trevligt inlägg idag, jag delar din beundran för de blå växterna i trädgården, de finns ju inte i överflöd. Speciellt tycker jag om de riktigt djupblåa, utan inslag av violett såsom höstgentianorna.

    Tyvärr kan jag inte lista ut vilken växten är, liknar flox på blomman men bladen är jag inte riktigt överens med.

    Trevlig helg Elna!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gentiana er noget af det skønneste. Jeg har den ikke i haven, men jeg kender et sted, hvor den vokser vildt, og det er et utroligt smukt syn, når den blomstrer.
      Jeg synes heller ikke, bladene ligner.
      Også en god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna
    Der er mange som holder af blå blomster, du viser skønne eksemplarer her. Nogle af de blå kan være lidt for skrappe i farven for mig, f.eks Meconopsis, den råber for meget i haven, jeg har den i lilla, det kan jeg bedre lide. Men helt sikkert et trevligt indlæg, som Gunilla skriver.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Meconopsis er også lidt for skrap i farven til mig. Scillaen er også meget blå, men jeg synes, det er en dejlig forårsbebuder. På den årstid må der gerne komme lidt farve på.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Smuk smukt at se havens dejlige blå farve . Jeg bliver hel høj af at se denne dejlige bog, mangler den selv så har du et hint så er du meget velkommen..Elsker blåt i en have da den komplimenter det grønne så ekstra smukt.
    Tak for det dejlige syn uanset hvad planterne nu hedder..
    Mvh. Grethe fra bloggen HAVELIV


    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar.
      Det er en god bog med flotte billeder. Jeg tror, den er udsolgt fra forlaget. Jeg kunne i hvert tilfælde ikke finde den på Klematis' hjemmeside. Mon ikke dit bibliotek har den, ellers er jeg sikker på, de kan skaffe den til dig.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. For et fantastisk innlegg Elna. De deiligste blå blomster i etthvert bilde. Jeg blir stadig med kjær i blått og har laget et eget bed i ulike blå og lilla nyanser sammen med hvitt. Den boken ser flott og inspirerende ut.
    Ha det riktig godt.
    Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Det er smukke farver, du har sat sammen i dit bed. Det er lige præcis en inspirerende bog, og Claus Dalbys billeder er af en høj kvalitet.
      Du må også have det godt, Jannicke!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna!
    Jeg har aldrig læst bogen, men hørt om den, som at trække himlen ned på jorden med den blå. For ikke længe siden var der en konkurrence på fb om et ophold med overnatning i HAVEN, det eneste man skulle gøre var at fortælle sin ynglings blomst, da man jo skulle vælge, valgte jeg martsviolen:-) Jeg er også en af dem der holder meget af det blå. Og når du fremhæver rozanne, er det som at kigge ind i det smukkeste øje, et af dem man bare bliver væk i.....
    Endnu et flot indlæg af din hånd, jeg nyder din stille facon, og fordybelsen!
    Åhh ja og lavendler, husker tydeligt min egen forelskelse i netop den plante.
    Ha en god aften
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  8. Tak for din kommentar. Claus Dalby (og forlaget Klematis) må gerne genoptrykke bogen, for den fortjener, at flere får kendskab til den.
    Det var en skam, at du - og martsviolen - ikke vandt i konkurrencen, for det går jeg ud fra, du ikke gjorde. At overnatte i Haven i Hune må da være noget af det skønneste.
    Hav en god dag,

    Hilsen Elna

    SvarSlet