Husker du?

Husker du sidste sommers tørke? Husker du de slatne planter?

Husker du, at nogle planter visnede helt ned, fordi det ikke regnede i flere måneder?

Og husker du, at det var fast arbejde at gå ud med vandkanden? (Billedet er fra Laubjergs Rosenhave)

Sidste sommers ekstreme tørke er vist helt glemt i disse våde martsdage. Her i haven har vi i første halvdel af marts fået 88 mm. Det er jo gangske meget, og skal vi tro vejrmeldingen, er der mere på vej. En dag blev der hældt 25 mm af regnmåleren. Jorden er mættet af regnen, og ingen planter mangler vand. Men da vores jord er sandjord, løber regnen let igennem, uden at give problemer med stående fugt ved planternes rødder. Men i sandjord må man være påpasselig og ikke overgøde, da den mængde gødning, planterne ikke kan optage, ellers udvaskes til grundvandet.

Havearbejdet er sat på standby, det er simpelthen for vådt derude. Fotovejr er det knap nok, men jeg forsøger. Forleden tog jeg et billede af nogle skillaer, de havde overgivet sig på grund af blæsten og regnen og lagt sig fladt hen ad jorden.

Men vejret er jo mildt, og flere og flere forårstegn viser sig. Her er det en lonicerahæk, der i al ubemærkethed er sprunget ud.

Hyacinterne blomstrer. De første år er blomsterne meget fyldige og tunge, og de vælter let. Men efter nogle år bliver de mere og mere åbne og lette, og sådan kan jeg i grunden bedst lide dem.

Rabarberen står med små, krøllede blade og ser så dekorativ ud.

Indenfor i tørvejret er der så småt ved at blive trængsel i vindueskarmene. Jeg købte sidste år en hvid fjernellike, Dianthus plumarius 'Haytor White'. Den er jeg ved at prøve, om jeg kan stiklingeformere, men det er vist ikke lige årstiden til den slags, så jeg ved ikke, om det lykkes.

Pelargoniestiklingerne er der til gengæld ingen tvivl om. De vokser og vokser, og potterne bliver snart for små.

Når jeg tænker på sidste års tørke, kan jeg ikke lade være med at glædes over den livgivende regn. Det er godt at få depoterne fyldt op. - Og forude venter foråret!