Der sker ikke så meget i denne tid. Sådan er jeg vist ikke den eneste, der tænker. Dagene er lidt grå, lidt våde og meget blæsende, så der er ikke så meget, der frister i haven, og det meste af det, der plejer at foregå derude i samfundet i vintertiden, er lukket ned. Men som jeg tidligere har skrevet om, pakker vi madkurv og kører søndagsture. Og i dette indlæg vil jeg vise billeder fra en søndagstur rundt om Ringkøbing Fjord.
En tur rundt om fjorden er altid et hit. Landskabet er så afvekslende med Skjern Enge i vest, Tipperhalvøen med fuglereservatet samt Nymindegab Plantage i syd, på vestsiden klitterne og mod nord den gode landbrugsjord. Turens længde er ca. 100 km.
I søndags var der ikke mange krusninger på vandet. Inde mellem rørene lå der fortsat lidt is.
I Velling Mærsk er man i gang med at opføre et par store vindmøller, der skal bruges af Vestas som testmøller. Mit forhold til møllerne er lidt ambivalent, jeg vil jo gerne have den grønne energi, men jeg er ikke så glad for at få landskabet plastret til med vindmøller.
Stauning Havn er en af de små idylliske fjordhavne, som man kommer forbi nogle stykker af på turen.
Her er der mulighed for at gå en tur på havnen, men man kan også gå ind i rørskoven, hvor mange fugle holder til.
I Skjern Enge stod vandet højt, og en del af det flade land var helt oversvømmet.
Før slusen i Hvide Sande blev taget i brug i 1931, lå gennemsejlingen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord i Nymindegab. Grunden til at man flyttede gennemsejlingen var, at man havde store problemer med tilsanding.
Den gamle kutter ligger i Vesterhavn i Nymindegab. Den er et minde om dengang, der var gennemsejling og fiskerihavn i Nymindegab. Kutteren bliver i dag vedligeholdt af en kreds af frivillige.
Så er vi nået til Hvide Sande på vores tur. På et af byens skibsværfter ligger en elfærge, som skal indsættes på ruten mellem Esbjerg og Fanø. Skroget er bygget i Polen, men monteringen foregår på værftet i Hvide Sande.
Så nåede vi fjorden rundt. Og indrømmet, der er ikke meget i mit indlæg, der berettiger det til at ligge på en haveblog, så jeg slutter lige af med en buket fra haven ...
Så flotte bilder fra din søndagstur. Ja, det skjer okke mye i hagen nå, men det er jo sånn det er om vinteren. Ved Hvide Sande har jeg vært en gang. Nydelig Hamamelis fra hagen din.
SvarSletIkke skulle det selvsagt stå.
SvarSletSidste vinter var vejret mildt, så da kunne jeg arbejde i haven i januar. I år har jeg næsten ikke været på havearbejde. Men erantisserne blomstrer og vintergækkerne står i knop, så der sker lidt derude. Hamamelis plukker jeg mange buketter af om vinteren. De kan holde en uge i en vase, og det svarer vel stort set til holdbarheden af en buket tulipaner.
SletHilsen Elna
Godt vi kan gå ture, når der ikke sker meget i haven for tiden. Jeg synes, det er fint at vise billeder fra en tur, det sted kommer jeg jo aldrig, nu har du så vist os det. Tak for det, jeg viser jo også af og til billeder fra mine ture. I formiddags skinnede solen fint her, jeg gik en lang tur, men det blev nu ikke til så mange billeder, så er det jo godt med billeder fra arkivet.
SvarSletHilsen og god weekend Lisbeth
Jeg nyder at se billeder fra dine ture Lisbeth, og for øvrigt bestemmer vi jo selv, hvad vi vil vise. Men der er sikkert nogen, der forventer, at en haveblog indeholder havestof, og det vil jeg også bestræbe mig på, at den skal gøre, men det kan godt være svært i vintertiden at finde motiver i haven det ene år efter det andet, det er jo ingen kæmpehave.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Det havde ganske vist ikke meget med en have at gøre, men det var da udendørs, og her om vinteren er det helt i orden, at kreativiteten råder blandt havebloggere. Det var en usædvanlig fin og inspirerende tur her i kedelige januar.
SvarSletOg så er jeg imponeret over, at du kan plukke en så farverig buket i haven på denne årstid. Og at du nænner det ;-)
Mange hilsener Lisbeth
Tak for det Lisbeth! Vores troldnød vil blive alt for stor, hvis jeg ikke beskærer den. Jeg beskærer altid i januar, for så kan jeg nyde blomsterne i buketter.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDet var fina bilder från vackra omgivningar.
Ha det gott / Hälsningar Marika
Selvom det er vinter og solen har gemt sig bag skyerne, kan man jo altid finde et eller andet at fotografere - men jeg længes nu efter at se solen.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Her lørdag har blæsten heldigvis lagt sig, men alligevel sker der ikke alverden derude. Sikken flot buket!
SvarSletHer har blæsten heldigvis også lagt sig. Jeg har lige været i haven for at klippe blade af påskeklokkerne, men jeg kom ret hurtigt ind igen, for det regner ...
SletJeg plejer at sige, at når man har en have, må det være muligt at plukke buketter året rundt. Og skal jeg være helt ærlig, vil jeg hellere have en buket troldnød fra haven, end en supermarkedsbuket med roser, der er fløjet hertil fra Afrika.
Hilsen Elna
Hei Elna, og takk for en fin tur :-)) Nei vi har heller ikke så mye spennende å fotografere i egen hage, men vi går også turer langs med sjøen og jeg fotograferer frossen is og koser meg med å være ute i frisk luft.
SvarSletØnsker deg en deilig søndag!
Jeg tror, vi er mange, der går og kører ture i denne tid. Det er godt vi ikke har udgangsforbud.
SletDu må også have en dejlig søndag!
Hilsen Elna
Det måste dofta gott hos dig nu med den fina buketten. Det var en fin tur du bjöd på och färgerna i bilderna visar väl hur grått det har varit. Men det är ändå vackert att fånga även det.
SvarSletHa det gott! Carina
Desværre dufter min troldnød kun ganske lidt.
SletJa det grå fremgår af billederne, og selvfølgelig kan der være noget smukt over de grå farver - men jeg trænger bare sådan til at se solen 🙁.
God weekend!
Hilsen Elna
Dejligt med en søndagstur rundt om fjorden. Vi tog den jo i sommers og det er fint at se det hele her i vintertiden. Haveblog eller ej - naturen er jo vores udgangspunkt - og en masse inspiration til haverne henter man derude.
SvarSletHer blomstrer den gule troldnød også, men det vil tage mange år før jeg kan tage sådan en buket ind i stuen, for det går jo lidt langsomt med væksten:) Ser fantastisk ud!
God søndag!
Hilsner fra Ulla
Når man kører fjorden rundt en vinterdag under coronanedlukning møder man ikke ret mange mennesker på turen, og det i sig selv giver en helt anden tur, end hvis man kører den en sommerdag, hvor det myldrer af liv, og der tales mange forskellige sprog.
SletJeg giver dig medhold i, at en troldnød vokser langsomt, men vi har haft vores i mange år, så det er nødvendigt at beskære den, for at den ikke skal blive for stor.
Også god søndag til dig!
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletDet er fascinerende å reise rundt i et vinterlandskap. man legger merke til andre utsikter. Det er på en måte skjelettet av naturen som kommer fram. Det er vakkert. Det er flotte bilder du har tatt.
Ha det godt! Anne
“Skelettet af naturen” er et rigtig godt udtryk. Jeg fascineres især af grenbygningen på gamle træer. I vintertiden ser både landskabet og husene mere rå og ægte ud end om sommeren, fordi træerne står nøgne.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna