Sider

lørdag den 30. juli 2022

Fuglefløjt og blomsterflor

Jeg vidste ikke ret meget om Hallig Hooge, før vi en dag stod af en færge på den lille hallig i den tyske del af Vadehavet. Her ville vi tilbringe en dag af vores sommerferie. 

Man kan ikke kalde det langtidsplanlægning. Vores planlagte ferie til Azorerne havde vi måttet aflyse på grund af corona, og da vi var kommet ovenpå igen efter forholdsvis milde forløb, skulle der ske noget. Vi fandt Tysklandskortet frem, og vi måtte erkende, at det ikke var ret meget, vi kendte til vores store naboland mod syd. Vi traf en rask beslutning og bestilte hotelferie på to hoteller i det nordlige Tyskland.

Og nu var vi så blevet sat i land på Hallig Hooge. En hallig er en vadehavsø, som ikke er beskyttet af diger. Huse og gårde er bygget på jordforhøjninger, som er menneskeskabte. Hvis der kommer stormflod og halligerne bliver oversvømmet, vil værfterne rage op over vandmasserne, og mennesker og husdyr kan være i sikkerhed på værfterne..

Det var en ubeskrivelig smuk og speciel oplevelse at gå i land på den lille hallig. Horisonten er helt lige, som var den trukket efter en lineal. Kun værfterne rager op som små prikker i horisonten.


Blæsten går frisk herude i det flade land. Kun på værfterne er der lidt bevoksning, der kan give læ.


Strandskadernes fløjten og mågernes skrig blandede sig med fårenes brægen. Ellers var der stille. Hallig Hooge er næsten bilfri.


Blomsterfloret var betagende. 


Hindebæger, Limonium, vokser overalt på halligen, og de store grupper af lilla blomster var et smukt syn.


Den grå malurt, Artemesia, vokser på de lave strandenge.


Hvorfor er det, vi mennesker anlægger haver, når naturen er så gavmild?


Det spørgsmål kan man ikke svare entydigt på, men jeg tror, at menneskers skabertrang er så stor, at vi anlægger haver, fordi vi ikke kan lade være. Også på Hallig Hooge satte man skærmende stakit op og skabte de yndigste små haver. Heldigvis er der plads til både naturens blomsterpragt og menneskers skabertrang.


En julidag, hvor fårene græsser fredeligt på de grønne marker og turister i små flokke går rundt på de smalle veje, føler man sig tryg herude i Vadehavet. Men jeg kan godt mærke et sug i maven, når jeg prøver at forestille mig, hvordan det må være at bo her på en mørk vinterdag, hvor vejrmeldingen siger stormflod, og vandet slår op over værfterne. Stormflodssøjlen er beviset på, at man herude må leve med frygten for oversvømmelser. Og nogle gange går galt.




15 kommentarer:

  1. Sikken en spændende fortælling, jeg vidste slet ikke, at Hallig Hooge fandtes, det var interessant at høre om. Og sikke fine haver de har derude.
    Sikkert noget andet end Azorerne, men et ok bytte når det ikke kunne være andet.
    Dejligt at have dig tilbage igen.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Så lærte du også noget. Det var spændende at dumpe ned på sådan et lille sted, som jeg knap nok kendte eksistensen af.
      Jeg "går" lidt til og fra i sommer. Jeg plejer at give bloggen sommerferie, men i år har jeg i stedet valgt at lave indlæg, når jeg er hjemme, og jeg har noget at skrive om.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Ja, det var spennende å høre om dette stedet. Vakre hager og blomster. Limonium solgte vi i blomsterbutikken hvor jeg arbeidet. De er fine å tørke.

    Ha det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Limonium kender jeg også fra blomsterhandlernes buketter. Jeg har også engang prøvet selv at så dem og hænge blomsterne til tørre. Det ser smukt ud, når de lilla blomster vokser i store grupper i naturen sammen med de grå malurt.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna!
    Ser ut som ett trevligt resmål med vacker natur. Den lilla trädgården är riktigt vacker, liksom de vackra ängarna med vackra ängsblommor.
    Ha en trevlig söndag /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et meget spændende og anderledes sted at besøge. Ved alle husene var der yndige små haver, og det til trods for at klimaet er meget barskt.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Godt I fik en spændende ferie trods corona og aflysning. Det er dejlige billeder du har taget i det specielle miljø, og navnlig billedet af de 4 værfter på række ud i horisonten giver indtryk af øens beskaffenhed. Både naturens egne blomsterbede - og de menneskeskabte - er så smukke, men alligevel må det være mærkeligt at bo et sted hvor der næsten ingen landmærker er, og hvor havet overtager landjorden med mellemrum. Stærke nerver og tro på egen formåen må kræves af beboerne.
    Jeg kan kun anbefale en fornyet planlægning af rejsen til Azorerne, men dette var et fint alternativ. Her planlægger vi en lille ferie i Thy i august, og har tænkt på om det var muligt at besøge jer i Ringkøbing på hjemvejen (omkring d. 24.) Ikke noget stort naturligvis, men vi er stadig bagud med kendskabet til vores eget land:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må have Azorerne til gode til en anden gang. Vi har været der før, og jeg havde glædet mig meget til at vende tilbage, for det er et smukt og meget frodigt sted.
      Det er barskt i stormvejr ude på de små halliger, og jeg tror, man skal være født derude eller være gjort af et særligt stof, hvis man skal trives derude.
      Vi vil glæde os til at få besøg af jer. Vi er begge indfødte vestjyder, så vi kan sikkert godt fortælle et par sjællændere et og andet om Vestjylland, som de ikke ved i forvejen ;-) Og så kan vi jo altid drikke en kop kaffe og kikke lidt på haven. Bortset fra den 24. om formiddagen, hvor jeg har en aftale i kalenderen, er i velkomne. Det kan også blive i dagene før og efter.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Azorerne er vist altid værd at vende tilbage til, og det skal nok lykkes!
      Hyggeligt I har lyst til at se os - eftermiddagen er fin for os! Haven vil jeg jo meget gerne se:) Vi skal bare finde ud af hvor I bor på en eller anden måde, men der er jo god tid. Vi glæder os også!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg kan huske nogen fortalte om "manølyng" . Det vist sig at være hindebæger. Den er vist fredet på Manø. Jeg vidste ikke den osse fandtes andre steder. Spændende er vadehavet nu, selvom det kan være en barsk omgang.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hindebæger findes flere steder ved Vadehavet. På Fanø kaldes den fanølyng. Jeg har derimod ikke kendskab til voksesteder i Vestjylland.
      Jeg holder så meget af naturen i marsken, men det kan helt sikkert være barsk og utrygt at bo der, når vandstanden i Vadehavet er forhøjet.

      Hilsen Elna

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Oj så vackert! Kul med lite nya vyer och det ser ser helt fantastiskt ut! Tack för att du tog oss med...
    Sommarkram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Det flade marsklandskab fascinerer mig, fordi man kan se så langt. Jeg ville gerne have følgeskab på turen :)

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Jag får googla för jag kan inte relatera till Vadehavet men ön verkar väldigt spännande. Människans uppfinningsförmåga är egentligen otrolig. Blomstren i marken var väldigt fina och jag tänker på vilda ängar och hur insekter måste trivas. Samma rips växer i havet där jag brukar bada. Häromdagen såg jag en liten planta som stog överst på en dypelare där vattnet sköljt bort allt botten som rötterna inte band.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste danskere kender Vadehavet, der strækker sig fra Esbjerg i Danmark til Den Helder i Holland. Jeg var lidt bange for, at mine svenske og norske læsere ikke ville forstå mig, men indlægget ville blive meget langt, hvis jeg skulle fortælle mere detaljeret om Vadehavet.

      Det er utroligt, som planter kan tilpasse sig.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet