Knopper, blomster og frøstande

Noget at det spændende ved oktober er, at man kan gå ud i haven og finde både knopper, blomster og frøstande. 

Passionsblomsten, Passiflora, har ikke foldet den første blomst ud endnu, og jeg er spændt på, om den når det.

Guernseyliljen, Nerine, er lige sprunget ud. Dens fine lyserøde blomster ser næsten helt malplacerede ud i en oktoberhave.

Blandt frøstandene er farvebælg, Baptisia australis, den der skiller sig mest ud på grund af bælgenes sorte farve.

Også den lave Sedum har flotte frøstande.

Det er ganske vist, efterårets farveskift er i gang, og efteråret har mange farver. Se blot på disse blade af sommerfugleblomst, Gillenia.

Der er stor forskel på, hvornår hostaerne skifter farve, nogle er ikke begyndt, andre har allerede gule blade.

Når man kikker hen over bedene, er det tydeligt, at der er et farveskifte i gang.

Håret glansmispel, Photinia villosa, er så flot, fordi bærrene er ved at modne, og lige nu er der både, grønne, orange og røde bær på træet.

Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum, er lidt speciel. Her er ikke tale om farveskift, for busken er stedsegrøn, men den står lige nu med både bær og blomster. Det er helt normalt, at den har bær i oktober. Bærrene er først skinnende røde, hvorefter de skifter til sort. Nu er de rynkede og falder sikkert snart af.

Rynkeblad blomstrer i maj-juni, men nogle gange får den en lille efterblomstring om efteråret. I år er efterblomstringen større, end den plejer at være, og lige nu står den med mange cremehvide blomster.

Man skal passe på, når græsset skal slås. En pindsvineunge går ture på græsplænen, og den er ikke så nem at få øje på mellem nedfaldne blade.

Efterårsferien står for døren. I dag er alle landets skoleelever traditionen tro på motionsløb, hvorefter de kan holde ferie. Lad os håbe på godt vejr, så vi kan komme ud at nyde efteråret.

Hvordan gik det med dahliaerne?

Inden frosten rammer og får dahliaerne til at klaske sammen, er det tid til at gøre status. Det gik både godt og skidt med sæsonens dahliaer. 

Jeg havde sat 6 forskellige slags knolde. De 3 slags kom godt fra start og har gennem hele sæsonen stået godt og haft mange blomster, og de blomstrer endnu. I har set dem før, for jeg har haft dem i haven i mange år. 

Den ene af de 3 er den gule 'Noordwijk's Glorie'. Planterne er store og kraftige og har mange blomster.

Den røde pompondahlia har jeg ikke navnet på. Blomsterne er ikke ret store, til gengæld bliver planterne meget høje. Den blomstrer helt overdådigt indtil frosten tager den.

Den sidste af de 3 er en lille rød dahlia med gul midte. Den springer altid tidligt ud, og den er altid fyldt med blomster. Jeg kan ikke overkomme at klippe de visne blomster af, men når den er ved at afblomstre, klipper jeg den ned med hæksaksen, og så kommer den hurtigt igen.

En 4. slags, 'Wizzard of Ozz', købte jeg i foråret. Knoldene blev forspiret og kom godt fra start. Men da de blev plantet ud i haven, var sneglene straks over dem, og næsten alt grønt blev spist. 2 af dem overlevede dog, selvom de aldrig blev store og flotte.

De 2 sidste, 'Golden Scepter' og 'Lilac Time' blev fuldstændig spist af sneglene, der blev ikke et grønt blad tilbage.

De 3 slags, som sneglene spiste, voksede i en bund af bunddækkeplanter, og det er min teori, at sneglene gemmer sig i bunddækket. De øvrige voksede med bar jord omkring.

En tur rundt i haven viser, at der er andre blomster end dahliaerne, der giver farve til oktoberhaven. Solhat, Rudbeckia subtomentosa 'Little Henry', har fine gule blomster. De smalle kronblade giver blomsterne et let udtryk.

Salvia 'Amistad' blomstrer helt til frosten kommer. Det er en utrolig dejlig plante, som jeg har mange steder i haven. Jeg har taget stiklinger af den, for hvis vi får en hård vinter, overlever den ikke.

Høstasters og drejeblomst lyser i oktobersolen.

Ikke blot blomsterne, men også bladene lyser. Her er det en mosbregne, Polystichum setiferum 'Proliferum', der bliver ramt af solstrålerne.

Det er det skønneste vejr i dag, solskin og ikke en vind, der rører sig. Det lover godt for weekenden.

En pose blandede frø

I foråret fik jeg en frøblanding til en blomstereng foræret. Jeg blev selvfølgelig glad for gaven, jeg bliver altid glad for gaver, der kan bruges i haven. 

På pakken stod, at der var frø til 10 m2. Det spekulerede jeg lidt over, for hvor skulle jeg lige finde plads til en 10 m2 stor blomstereng i en parcelhushave, der i forvejen er fyldt til bristepunktet af planter. Løsningen blev at så halvdelen af blomsterblandingen og gemme den anden halvdel til næste år. Frøene blev sået i et bed, der i forvejen var beplantet med bjergmynter. En del af bjergmynterne var gået ud, og resten kom dårligt, formentligt fordi de havde haft det for fugtigt sidste vinter. 

Frøene spirede og kom godt fra start. Billedet er fra den 20. juni. Jeg var lidt utålmodig, for jeg havde ikke set den første blomst endnu.

Men så begyndte der endelig at ske noget. På billedet fra den 4. juli er de første blomster sprunget ud. Det er kornblomst, honningurt og boghvede.

Nu begyndte det at gå stærkt. Den 23. juli var bedet på det højeste, men da var over halvdelen af sommeren jo også gået.

Bedet holdt sig på toppen i en måneds tid, og jeg gik selvfølgelig og glædede mig over alle de forskellige blomster. Det er boghveden, jeg har haft mest fornøjelse af. Det var den første blomst, der sprang ud, og den holder stand endnu, så det bliver formentlig også den, der kommer til at lukke bedet ned. Billedet af boghveden er fra den 18. september.

De sidste 3 billeder er taget for et par dage siden. Nu er der ikke meget pynt ved bedet længere. De fleste planter er visnet og flere er væltet, så jeg overvejer, om jeg skal rydde bedet for det meste.

Solsikkerne, der var de sidste, der kom i blomst, stråler endnu, selvom en enkelt har lagt sig ned. Så dem vil jeg selvfølgelig bevare, måske kan der også blive frø til fuglene.

Min konklusion er, at sommerblomster har meget at tilføre haven. Men et bed udelukkende med blandede sommerblomster, har en meget kort sæson. De 8-9 måneder af året er der ikke megen pynt ved bedet.

I stedet for et helt bed med blandede sommerblomster foretrækker jeg at bruge sommerblomster til at fylde op med de steder, hvor der er "huller" i staudebedene.

Og hvordan gik det så med bjergmynterne? Nogle gik ud, mens andre har klaret sig sammen med sommerblomsterne.

Formiddagssol

I år må man sige, at september viser sig fra sin smukkeste side. Jeg holder allermest af de tidlige formiddagstimer, når solen lige akkurat når over hækken og sender lave stråler ind i haven. Så forstærkes farverne på blomster og blade. Bregnebladene ser næsten ud, som om de lyser.

Tagetes og høstasters er festlige sammen. Jeg er Ulla dybt taknemmelig for, at hun forærede mig en pose tagetesfrø. Det er vist første gang nogensinde, jeg har tagetes i haven. Tagetes var ikke lige mig, og jeg har altid valgt dem fra. Men sådan en septemberformiddag når hundredvis af små gule tagetesblomster lyser i solskinnet, føler man sig helt rig. Jeg er kommet til at elske tagetes, og jeg skal huske at samle et par håndfulde frø.

Langs indkørslen blomstrer de dejlige lyserøde prydjordbær. De har blomstret trofast siden foråret.

Der vokser flere forskellige sankthansurt i haven. De er alle dejlige stauder, men nogle har bedre egenskaber end andre. Kinesisk sankthansurt, Sedum spectabile 'Stardust', er allerede afblomstret, og de visne blomster er ret kedelige at se på.

Derimod står Sedum 'Herbstfreude' i fuldt flor. Den har en lang blomstringsperiode, og den er også pæn, når den begynder at visne.

Knudret storkenæb, Geranium Nodosum, blev klippet helt ned til jorden i starten af juli. Planterne kom hurtigt igen med friske grønne blade, og de har fået en gangske fin efterblomstring til stor glæde for insekterne, der elsker dem.

I foråret forsøgte jeg at spare lidt på indkøb af sommerblomster til krukkerne. Det er ikke særligt bæredygtigt at købe sommerblomster, der er drevet frem for at komme tidligt i blomst, for så at smide dem på komposten efter 3-4 måneder. Så jeg har forsøgt med forskellige stauder, som kan vokse i krukkerne i flere år, eller man kan plante dem ud i haven senere på sæsonen. En af disse krukkeplanter er den fine lille druelilje, Liriope muscari 'Moneymaker'. Den er så dekorativ med de smalle mørkegrønne blade, så det gør ikke noget, at den først blomstrer sent, det er jo dejligt at have noget godt i vente. Og så har den tilmed den fordel frem for sommerblomsterne, at den gerne vil vokse i skygge. Jeg er i tvivl, om den kan overvintre ude i en krukke?

En anden krukkeplante, jeg har prøvet i år er dværgzebragræs, Miscanthus sinensis 'Little Zebra'. Den er så dekorativ med de tværstribede blade. Den har vokset meget i sommer og er blevet lidt for stor til krukken, så nu har jeg plantet den ud i haven i det gule bed.

I foråret plantede vi et hjortetaktræ, Rhus typhina 'Tiger Eyes'. Det har ikke blomstret i år, men det er vokset godt. Det er allerede ved at få efterårsfarver.

Jeg vil slutte med et billede af hortensia 'Little Lime', der gløder i formiddagssolen. Tak september for alle disse smukke dage.

Sommerens farvel

Efter nogle varme dage, hvor temperaturen lå på omkring 27 grader midt på dagen, skete der et vendepunkt i vejret i mandags. Søndag blev således sommerens farvel, og vi tog afsked med sommeren med en tur til stranden, nærmere bestemt ved Lyngvig Fyr.

De ellers så forhadte hybenroser, Rosa Rugosa, er der mange af i området omkring fyrtårnet, og man bliver helt bedøvet af blomsternes dejlige duft.

De orangerøde hyben er rige på C-vitaminer.

Man kan måske undres over, at der er sommerfugle helt herude på kanten af Vesterhavet. Men hvert år i september trækker admiralerne sydpå til Middelhavet, hvor de overvintrer, og de flyver oftest langs kysterne.

Her er ingen sommerhuse, området er fredet.

Vesterhavet kan godt vise tænder, men i søndags var der ikke mange bølger.

Lyngvig Fyr blev bygget i 1906, og den er fortsat i funktion, selvom skibenes moderne navigationsudstyr næsten har gjort fyrtårnene overflødige.

I haven begynder det at blive mere og mere synligt, at sommeren har sagt farvel og efteråret er ved at indfinde sig. Stormen, vi havde sidst i august, rev blade af træerne. Bladene er visnede og ligger nu i dynger, hvor blæsten har fejet dem sammen.

Solsikken lagde sig ned under stormen, men den holder fortsat hovedet højt.

Georginerne blomstrer og vil gøre det et stykke tid endnu, hvis frosten holder sig væk. 

Det er en staudehirse, Panicum virgatum, der let og elegant blander sig med georginerne.

Drejeblomst, Physostegia virginiana 'Vivid', er en af de rigtig gode efterårsstauder.

Høstasters kaldes også sommerens farvel. Navnet bruges om forskellige høstasters, men det er vist mest Aster lateriflorus, man kalder sommerens farvel. 

Selvom sommeren har sagt farvel, kan vi håbe på, at solen vil skinne imellem bygerne, og vi kan finde en plads i haven, hvor der er læ for vinden. Det kan sagtens blive et dejligt efterår.