Formiddagssol

I år må man sige, at september viser sig fra sin smukkeste side. Jeg holder allermest af de tidlige formiddagstimer, når solen lige akkurat når over hækken og sender lave stråler ind i haven. Så forstærkes farverne på blomster og blade. Bregnebladene ser næsten ud, som om de lyser.

Tagetes og høstasters er festlige sammen. Jeg er Ulla dybt taknemmelig for, at hun forærede mig en pose tagetesfrø. Det er vist første gang nogensinde, jeg har tagetes i haven. Tagetes var ikke lige mig, og jeg har altid valgt dem fra. Men sådan en septemberformiddag når hundredvis af små gule tagetesblomster lyser i solskinnet, føler man sig helt rig. Jeg er kommet til at elske tagetes, og jeg skal huske at samle et par håndfulde frø.

Langs indkørslen blomstrer de dejlige lyserøde prydjordbær. De har blomstret trofast siden foråret.

Der vokser flere forskellige sankthansurt i haven. De er alle dejlige stauder, men nogle har bedre egenskaber end andre. Kinesisk sankthansurt, Sedum spectabile 'Stardust', er allerede afblomstret, og de visne blomster er ret kedelige at se på.

Derimod står Sedum 'Herbstfreude' i fuldt flor. Den har en lang blomstringsperiode, og den er også pæn, når den begynder at visne.

Knudret storkenæb, Geranium Nodosum, blev klippet helt ned til jorden i starten af juli. Planterne kom hurtigt igen med friske grønne blade, og de har fået en gangske fin efterblomstring til stor glæde for insekterne, der elsker dem.

I foråret forsøgte jeg at spare lidt på indkøb af sommerblomster til krukkerne. Det er ikke særligt bæredygtigt at købe sommerblomster, der er drevet frem for at komme tidligt i blomst, for så at smide dem på komposten efter 3-4 måneder. Så jeg har forsøgt med forskellige stauder, som kan vokse i krukkerne i flere år, eller man kan plante dem ud i haven senere på sæsonen. En af disse krukkeplanter er den fine lille druelilje, Liriope muscari 'Moneymaker'. Den er så dekorativ med de smalle mørkegrønne blade, så det gør ikke noget, at den først blomstrer sent, det er jo dejligt at have noget godt i vente. Og så har den tilmed den fordel frem for sommerblomsterne, at den gerne vil vokse i skygge. Jeg er i tvivl, om den kan overvintre ude i en krukke?

En anden krukkeplante, jeg har prøvet i år er dværgzebragræs, Miscanthus sinensis 'Little Zebra'. Den er så dekorativ med de tværstribede blade. Den har vokset meget i sommer og er blevet lidt for stor til krukken, så nu har jeg plantet den ud i haven i det gule bed.

I foråret plantede vi et hjortetaktræ, Rhus typhina 'Tiger Eyes'. Det har ikke blomstret i år, men det er vokset godt. Det er allerede ved at få efterårsfarver.

Jeg vil slutte med et billede af hortensia 'Little Lime', der gløder i formiddagssolen. Tak september for alle disse smukke dage.

Sommerens farvel

Efter nogle varme dage, hvor temperaturen lå på omkring 27 grader midt på dagen, skete der et vendepunkt i vejret i mandags. Søndag blev således sommerens farvel, og vi tog afsked med sommeren med en tur til stranden, nærmere bestemt ved Lyngvig Fyr.

De ellers så forhadte hybenroser, Rosa Rugosa, er der mange af i området omkring fyrtårnet, og man bliver helt bedøvet af blomsternes dejlige duft.

De orangerøde hyben er rige på C-vitaminer.

Man kan måske undres over, at der er sommerfugle helt herude på kanten af Vesterhavet. Men hvert år i september trækker admiralerne sydpå til Middelhavet, hvor de overvintrer, og de flyver oftest langs kysterne.

Her er ingen sommerhuse, området er fredet.

Vesterhavet kan godt vise tænder, men i søndags var der ikke mange bølger.

Lyngvig Fyr blev bygget i 1906, og den er fortsat i funktion, selvom skibenes moderne navigationsudstyr næsten har gjort fyrtårnene overflødige.

I haven begynder det at blive mere og mere synligt, at sommeren har sagt farvel og efteråret er ved at indfinde sig. Stormen, vi havde sidst i august, rev blade af træerne. Bladene er visnede og ligger nu i dynger, hvor blæsten har fejet dem sammen.

Solsikken lagde sig ned under stormen, men den holder fortsat hovedet højt.

Georginerne blomstrer og vil gøre det et stykke tid endnu, hvis frosten holder sig væk. 

Det er en staudehirse, Panicum virgatum, der let og elegant blander sig med georginerne.

Drejeblomst, Physostegia virginiana 'Vivid', er en af de rigtig gode efterårsstauder.

Høstasters kaldes også sommerens farvel. Navnet bruges om forskellige høstasters, men det er vist mest Aster lateriflorus, man kalder sommerens farvel. 

Selvom sommeren har sagt farvel, kan vi håbe på, at solen vil skinne imellem bygerne, og vi kan finde en plads i haven, hvor der er læ for vinden. Det kan sagtens blive et dejligt efterår. 

Haven i øjenhøjde

Alle billederne i dette indlæg er fra mit fotoarkiv.

I 2022 var jeg til haveselskabets store udstilling CPH Garden i København. Der var specielt en af showhaverne, der gjorde indtryk på mig, og jeg har tænkt på den mange gange siden. Det var Helle Troelsens have, "Haveglæder".

I haven var der lavet en brændevæg, og i denne væg var der anbragt stålringe i forskellige højder. De laveste af ringene var anbragt i børnehøjde, og på den anden side brændevæggen var der blomstrende stauder og svirrende insekter, som børnene kunne kikke lige ud på. Når voksne bøjede sig, kunne de selvfølgelig også kikke ud på blomsterne.

Det lyder måske ikke som en uforglemmelig oplevelse, at man kunne bøje sig ned og kikke igennem et rundt hul. Men det var altså en stor oplevelse at være i øjenhøjde med blomster, sommerfugle og bier i stedet for at kikke ned på blomsterne, som man ofte gør.

Nu er det jo temmelig besværligt at ligge på knæ og betragte blomsterne, men så må blomsterne i stedet komme op i øjenhøjde, og jeg har tænkt så meget på det runde kikhul, at jeg er begyndt at plante flere høje stauder i haven.

De følgende billeder af høje stauder, er fra vores egen have:

De næste billeder er fra en privat have i Ribe. Her er det duftende roser, der er kommet i højden til glæde for både syns- og lugtesans.

Det næste billede er også fra Ribe, fra Quedens gård. Her har man arrangeret en lille samling krukkeplanter på et bord. Det giver en helt anden oplevelse, når krukkeplanter hæves fra jorden.

Da Anne Just anlagde Haven i Hune, var hun meget opmærksom på at få planterne op i øjenhøjde. Hun gjorde det på den måde, at hun kørte jord på og lavede bakker og skråninger i haven.

I Enemærkets Hostahave har man lavet en lang vold med en varieret beplantning.

I Tivoli udnytter man også niveauforskellene.

Endelig kan man finde symaskinen frem og skabe en lodret have. Billedet er fra Bryggen i Bergen.

Og til slut et par billeder fra Floriaden i Holland i 2022. Her er der lodret have i stort format.

Regn, storm og hedebølge

August har budt på lidt af hvert, hvad vejret angår. Det har været en våd måned. 139 mm regn har vi fået, og det er en del mere, end vi plejer at få i august. Her i haven har regnen heldigvis ikke givet problemer, planterne er glade for den.

Stormen har derimod drillet. Der har været vindstød af orkanstyrke, og det er ikke lige det, en sommerhave har brug for. Heldigvis er der ikke sket større skader, men der var en del oprydningsarbejde efter stormen, og haven er kommet til at se lidt efterårsagtig ud.

Det har været meget varmt, og der har været et par dage, hvor det har været mest behageligt at opholde sig i skyggen. Men sidst i august skal man ikke klage over varmen, det kan hurtigt nok blive koldt.

Det er sjovt at betragte, hvordan hortensiaerne skifter farve hen over sommeren.

'Little Lime' klarede stormen uden at miste blomsterne, derimod fik en af de store hortensiaer mange af blomsterne revet af.

De koreanske rønnetræer, Sorbus 'Dodong' står med store, tunge klaser af skinnende orange bær. Træerne er helt upåvirkede af stormen. Det siger en hel del om, hvor hårdfør og god en sort det er. Vi har også almindelige rønnetræer, men de har fået mange af bærrene revet af under stormen, og bladene ser lidt kedelige ud.

Dusksalvie, Salvia horminum, er en favorit blandt sommerblomsterne. I år har jeg ikke fået den sået, men heldigvis dukker der altid selvsåede planter op.

Det er mest bladene man bemærker ved gulbladet merian, men blomsterne er også kønne.

Skønhedsøje, Coreopsis, er så smuk med de små gule blomster og det spinkle grønne løv. Den klarede sommerstormen uden at vælte. Planten har en lang blomstringsperiode, der strækker sig fra midt om sommeren til langt hen på efteråret. 

De første høstasters er i blomst. 

Jeg vil ikke sige, at jeg har ventet utålmodig efter sankthansurternes blomstring, for jeg synes, de grønne knopper er så dekorative. Men selvfølgelig er blomsterne velkomne, og de er til stor glæde for bier og admiraler.

Den lilla sankthansurt stammer fra en buket, jeg fik foræret for mange år siden. Buketten satte rødder, og nogle af stilkene blev plantet ud i haven. Jeg holder meget af den lilla farve.

Sedum hybrid 'Class Act' har temmelig iøjnefaldende blomster. Den er fin i farvestrålende buketter sammen med georginer.